Bekendtgørelser om øget gennemsigtighed i varmevirksomheder er vedtaget
Bekendtgørelser om øget gennemsigtighed i varmevirksomheder er vedtaget
Den 19. december 2024 vedtog Folketinget lovforslaget L 78, som ændrer lov om varmeforsyning og lov om planlægning. Ændringerne har betydning for både varmeforsyningsvirksomheder og forbrugere og har til formål at øge gennemsigtigheden i varmesektoren.
Bekendtgørelse om uafhængighed af medlemmer i det øverste ledelsesorgan
Bekendtgørelse om uafhængighed af medlemmer i det øverste ledelsesorgan i en kommunalt ejet varmeforsyningsvirksomhed fastsætter nærmere krav til sammensætningen af bestyrelsen i det øverste ledelsesorgan i kommunalt ejede varmeforsyningsselskaber. Bekendtgørelsen bestemmer, at mindst to medlemmer af bestyrelsen skal være uafhængige og dermed ikke må opfylde nogen af de i bekendtgørelsens oplistede forhold.
Bekendtgørelsen regulerer ligeledes ikrafttrædelsen af de omfattede krav, hvoraf det fremgår at kravet om uafhængighed senest skal være opfyldt ved varmeforsyningsvirksomhedens førstkommende valg til bestyrelsen efter d. 1. januar 2025.
Omfanget af de gældende varmeforsyningsvirksomheder er nærmere præciseret i høringsnotatet af den 20. december 2024. De omfattede af kravet gælder blandt andet aktieselskaber (A/S), anpartsselskaber (ApS) og partnerselskaber (P/S). Kommunale affaldsforbrændingsanlæg, der er blevet omdannet til selskaber, er også omfattet. Derimod er interessentskaber (I/S) undtaget fra kravene. Bestemmelsen skulle ligeledes gælde for varmeforsyningsvirksomheder, der var helt eller delvist kommunalt ejede pr. 1. juli 2023. Den fremgik, at disse virksomheder senest pr. 1. januar 2025 skulle drives på kommercielle vilkår, hvorved kravet om uafhængighed senest skulle være opfyldt ved virksomhedens førstkommende bestyrelsesvalg efter 1. januar 2027. Denne bestemmelse er nu fjernet fra bekendtgørelsen.
Bekendtgørelse om markedsmæssighed af varmeforsyningsvirksomheders aftaler med koncern- og interesseforbundne selskaber.
Med denne bekendtgørelse skal varmeforsyningsvirksomheder indgå aftaler med koncern- og interesseforbundne selskaber på markedsmæssige vilkår. Formålet er at hindre varmeforsyningsvirksomheder i at foretage krydssubsidiering ved at købe for dyrt eller sælge for billigt og på den måde overføre midler mellem koncern- og interesseforbundne virksomheder. Varmeforsyningsvirksomhederne skal som udgangspunkt prisfastsætte deres aftaler med koncern- og interesseforbundne selskaber, med udgangspunkt i rammerne indenfor OECD’s Guidelines for Transfer Pricing samt Skatteforvaltningens juridiske vejledning.
Varmeforsyningsvirksomheden er forpligtet til løbende at udarbejde og opbevare dokumentation for markedsmæssigheden af koncern- og interesseforbundne aftaler. Dokumentationen skal være skriftlig og tilgængelig ved aftalens indgåelse, ledsaget af et aftalebilag. Manglende overholdelse kan medføre bøde. Dokumentationen skal opbevares i 5 år, og Forsyningstilsynet kan anmode om supplerende oplysninger. Aftaler med en værdi under 250.000 kr. er undtaget fra dokumentationskravet.
Varmeforsyningsvirksomheden skal årligt indsende en oversigt til Forsyningstilsynet senest den 1. juli, der omfatter aftaler med koncern- og interesseforbundne selskaber for det foregående kalenderår. Indberetningen skal ske digitalt, og oplysningerne skal offentliggøres på virksomhedens hjemmeside. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2025, hvilket medfører, at første indberetning skal finde sted den 1. juli 2025 for kalenderåret 2024.
Bekendtgørelse om indregning af driftsmæssige afskrivninger
Med bekendtgørelsen ser vi en ændring i afskrivningsbekendtgørelsen, hvormed visse anlægsaktivers afskrivningsperiode forlænges. Det drejer sig konkret om rørledninger og dertilhørende ventiler til transmission og distribution af opvarmet vand, damp eller gas, bortset fra naturgas. Ændringen medfører, at det fremover vil være muligt at afskrive føromtalte aktiver over en periode på maksimalt 45 år mod de tidligere 30 år. Varmeforsyningsvirksomheder kan indregne driftsmæssige afskrivninger i varmeprisen, hvortil en forlængelse af afskrivningsperioden vil resultere i, at det samlede afskrivningsgrundlag fordeles over en længere tidsperiode, hvilket reducerer de årlige afskrivninger. Hertil ser vi, hos BDO, en række problematikker i relation til varmeforsyningsvirksomhedernes likviditet. Den maksimale afdragsperiode for lån hos realkreditinstitutter er typisk 30 år, hvilket medfører, at afdragene hertil vil være betydeligt højere end de afskrivninger, der kan indregnes i varmeprisen. Dette kan skabe en ubalance i varmevirksomhedens likviditet.
Bekendtgørelse om prisloft på varmeforsyningernes forbrugerpris
På baggrund af et ønske om at styrke gennemsigtigheden og øge forbrugerbeskyttelsen på fjernvarmeområdet er det besluttet at indføre et prisloft på varmeforsyningernes forbrugerpriser. Ved at indføre et prisloft forventes det at give forbrugerne bedre mulighed for at skifte til en alternative varmekilder.Bekendtgørelsen fastsætter derudover nærmere regler for beregningen af det pågældende forbrugerprisloft. Forbrugerprisloftet fastsættes med udgangspunkt i omkostningerne til en individuel luft-til-vand varmepumpe for et standardhus.
Til beregningen af omkostningerne, er der fastsat nærmere regler for den sortering der er foretaget på rådata fra varmepumpepuljen. Der er tale om følgende kriterier for de inkluderede varmepumper:
- Kun data for luft-til-vand varmepumper,
- Kun data for fritliggende enfamiliehuse,
- Kun data for 110 – 150 m2 huse, da man har lagt et interval rundt omkring standardstørrelsen på 130 m2,
- Kun data for varmepumpen og dermed ikke tilknyttede omkostninger til etablering af vandbårent varmesystem,
- Frasortering af priser, der ikke vurderes realistiske, hvorfor der kun anvendes priser i intervallet 50.000 – 250.000 kr.,
- Frasortering af de 2,5 pct. billigste og 2,5 pct. dyreste, og
- Kun data for priser, hvor der er udbetalt midler fra varmepumpepuljen.
Det beregnede prisloft sammenholdes med et gennemsnit af varmeforsyningsvirksomhedernes senest anmeldte priser, i henhold til priseftervisningerne, over en treårig periode.
Forsyningstilsynet vil fra 2026 offentliggøre en årlig liste over de varmeforsyningsvirksomheder, hvis gennemsnitlige forbrugerpris over en treårig periode overstiger det beregnede forbrugerprisloft. Såfremt en varmeforsyningsvirksomhed fremgår af den offentliggjorte liste, er der krav til varmeforsyningsvirksomheden udarbejder en plan for hvordan den vil nedbringe forbrugerprisen. I tilfælde hvor forbrugerprisen ikke nedbringes tilstrækkeligt, vil det kunne medføre at en eventuel kommunalpålagt tilslutningspligt vil være uden virkning, hvorefter forbrugerne har mulighed for at vælge en anden varmekilde.
Energistyrelsen har udmeldt følgende prisloftniveau for 2023-2025 inkl. et politisk besluttet forsigtighedstillæg på 15 pct.:
- Prisloft 2023: 486 kr./GJ i 2023-prisniveau
- Prisloft 2024: 410 kr./GJ i 2024-prisniveau
- Prisloft 2025: 412 kr./GJ i 2025-prisniveau
Forsigtighedstillægget på 15 pct. vil finde anvendelse, indtil det repræsentative varmeforbrug kan opdateres og indgå som en forudsætning i beregningen af prisloftet.
BDO har tidligere dækket ovenstående emner i disse artikler:
Nye bekendtgørelser om øget gennemsigtighed i varmeforsyningsvirksomheder er sendt i høring
Forslag til ændring i Varmeforsyningsloven