Forslag til ændring i Varmeforsyningsloven
Forslag til ændring i Varmeforsyningsloven
Den 1. juli 2024 indgik regeringen en opfølgende aftale til klimaaftalen fra 2022 om grøn strøm og varme. Aftalen indeholder den konkrete udmøntning af tiltagene i klimaaftalen fra 2022. Desuden følger den op på Statsrevisorernes afgivne kritik af det konstaterede manglende tilsyn med koncerninterne aftaler. Aftalen blev sendt i høring med høringsfrist den 22. august 2024.
Fjernvarme udgør en stor del af opvarmning i Danmark. Knap 70 pct. af de danske boliger er opvarmet med fjernvarme. Lovforslaget vil skabe gennemsigtighed for forbrugerne gennem prisloft og regler om udtrædelsesgodtgørelse. Desuden indeholder lovforslaget krav om organisatorisk og økonomisk gennemsigtighed ved udskillelse af varmeforsyningsvirksomheder med kommunale ejere fra kommunerne. Disse skal udskilles i selvstændige selskaber.
Der er desuden taget stilling til, at udskillelsen skal ske til et anpartsselskab eller aktieselskab. Selskabet vil ved udskillelsen dermed underlægges selskabslovens regler samt øvrige regler for aktie- og anpartsselskaber.
Det fremgår af forslaget, at mindst to af medlemmerne af bestyrelsen, eller af et tilsvarende ledelsesorgan i varmeforsyningsvirksomheden med kommunal ejer, skal være uafhængige. Hensigten med uafhængighed hos mindst to af medlemmerne er forventningen om, at det vil bidrage til en mere professionel ledelse af varmeforsyningsvirksomheden.
Hensigten med lovforslaget er at tilsikre, at varmeforsyningsvirksomhederne ikke køber for dyrt eller sælger for billigt, så det risikeres, at forbrugernes midler overføres til koncern- eller interesseforbundne selskaber. Tilsynet med markedsmæssigheden vil understøtte lavest mulig pris for forbrugerne. Tredjepartsaftaler er dog undtaget for tilsyn for markedsmæssighed grundet en forventning om, at tredjepartsaftaler, som udgangspunkt, er indgået på markedsvilkår.
Det fremgår desuden af lovforslaget, at aftalen skal dokumenteres. Af dokumentationen skal det fremgå, hvordan priser og vilkår er fastsat, og denne dokumentation skal ligge til grund for, om aftalen er markedsmæssig. Ifølge forslaget skal aftalen foreligges skriftligt på aftaletidspunktet. Varmeforsyningsvirksomhederne kan dermed sikre, at aftalen er markedsmæssig ved indgåelse.
Priser ved koncerninterne aftaler og aftaler mellem forsyningsvirksomheder har indtil nu været fastsat til kostpris, men fremover skal disse priser fastsættes til markedspriser.
Varmeforsyningsvirksomheder kan opkræve priser over prisloftet, dette dog med konsekvenser. Virksomheder med forbrugerpriser over en treårig periode, som overgår prisloft for samme periode, skal informere forbrugerne herom. Desuden skal varmeforsyningsvirksomheden udarbejde en plan for nedbringelse af varmeprisen. Holdes varmeprisen ikke indenfor prisloftet i en rimelig periode, skal der gives forbrugeren mulighed for at udtræde. En eventuel kommunalpålagt tilslutningspligt vil her være uden virkning. I lovforslaget foreslås desuden indført nærmere fastsættelse af ensartede regler/principper for opgørelsen af beløb for udtrædelsesgodtgørelser.
Prisloftet vil primært komme forbrugerne med de højeste priser til gavn, dog vil alle varmeforbrugerne bidrage til finansieringen af prisloftet. I områder, hvor der er længere mellem husene, er der en risiko for varmeforsyningsvirksomhedernes økonomiske grundlag, grundet begrænsede muligheder for nedbringelse af priser. Tilpasningsperioden tillader varmeforsyningsvirksomhederne tid til at håndtere denne risiko. Dette kan medføre sammenlægninger, kontrollerede nedlukninger eller forsat drift med høje priser for de forbrugere, der er tilbage.
Fjernvarme udgør en stor del af opvarmning i Danmark. Knap 70 pct. af de danske boliger er opvarmet med fjernvarme. Lovforslaget vil skabe gennemsigtighed for forbrugerne gennem prisloft og regler om udtrædelsesgodtgørelse. Desuden indeholder lovforslaget krav om organisatorisk og økonomisk gennemsigtighed ved udskillelse af varmeforsyningsvirksomheder med kommunale ejere fra kommunerne. Disse skal udskilles i selvstændige selskaber.
Selskabsudskillelse
De fleste kommunale varmeforsyningsvirksomheder er allerede nu udskilt fra kommunernes forvaltninger. Lovforslaget har til hensigt at udskille de resterende, og udskillelsen af de resterende kommunale varmeforsyninger skal ifølge lovforslaget ske senest den 1. januar 2027. Det fremgår ligeledes af lovforslaget, at der vil være mulighed for fristforlængelse for anlæg med negativ egenkapital.Der er desuden taget stilling til, at udskillelsen skal ske til et anpartsselskab eller aktieselskab. Selskabet vil ved udskillelsen dermed underlægges selskabslovens regler samt øvrige regler for aktie- og anpartsselskaber.
Det fremgår af forslaget, at mindst to af medlemmerne af bestyrelsen, eller af et tilsvarende ledelsesorgan i varmeforsyningsvirksomheden med kommunal ejer, skal være uafhængige. Hensigten med uafhængighed hos mindst to af medlemmerne er forventningen om, at det vil bidrage til en mere professionel ledelse af varmeforsyningsvirksomheden.
Markedsmæssighed
Varmeforsyningsloven hjemler ikke tilsyn med markedsmæssigheden af varmeforsyningsvirksomhedernes aftaler. Forsyningstilsynets manglende tilsyn med koncerninterne aftaler har tidligere været kritiseret af Statsrevisorerne. Lovforslaget indeholder forslag om hjemmel for Forsyningstilsynet til nu at føre tilsyn med markedsmæssighed i koncerninterne handler på varmeområdet.Hensigten med lovforslaget er at tilsikre, at varmeforsyningsvirksomhederne ikke køber for dyrt eller sælger for billigt, så det risikeres, at forbrugernes midler overføres til koncern- eller interesseforbundne selskaber. Tilsynet med markedsmæssigheden vil understøtte lavest mulig pris for forbrugerne. Tredjepartsaftaler er dog undtaget for tilsyn for markedsmæssighed grundet en forventning om, at tredjepartsaftaler, som udgangspunkt, er indgået på markedsvilkår.
Det fremgår desuden af lovforslaget, at aftalen skal dokumenteres. Af dokumentationen skal det fremgå, hvordan priser og vilkår er fastsat, og denne dokumentation skal ligge til grund for, om aftalen er markedsmæssig. Ifølge forslaget skal aftalen foreligges skriftligt på aftaletidspunktet. Varmeforsyningsvirksomhederne kan dermed sikre, at aftalen er markedsmæssig ved indgåelse.
Priser ved koncerninterne aftaler og aftaler mellem forsyningsvirksomheder har indtil nu været fastsat til kostpris, men fremover skal disse priser fastsættes til markedspriser.
Prisloft
Lovforslaget vil indføre et prisloft på fjernvarme, hvilket forventes at fremme gennemsigtigheden for forbrugerne. Varmeforsyningslovens § 20 stk. 1 omhandler fastsættelse af varmeprisen, hvor prisen reguleres efter princippet om nødvendige omkostninger. Det foreslås, at prisloftet skal fastsættes som et gennemsnit over en treårig periode. Dermed rammes virksomhederne ikke så direkte i det enkelte år af driftsmæssige ubalancer og samtidig bliver pris i forhold til forbrugeren mere stabil. Ved at indføre et prisloft forventes det at give forbrugerne bedre mulighed for at skifte til en alternative varmekilder.Varmeforsyningsvirksomheder kan opkræve priser over prisloftet, dette dog med konsekvenser. Virksomheder med forbrugerpriser over en treårig periode, som overgår prisloft for samme periode, skal informere forbrugerne herom. Desuden skal varmeforsyningsvirksomheden udarbejde en plan for nedbringelse af varmeprisen. Holdes varmeprisen ikke indenfor prisloftet i en rimelig periode, skal der gives forbrugeren mulighed for at udtræde. En eventuel kommunalpålagt tilslutningspligt vil her være uden virkning. I lovforslaget foreslås desuden indført nærmere fastsættelse af ensartede regler/principper for opgørelsen af beløb for udtrædelsesgodtgørelser.
Decentral varmeproduktion
Lovforslaget indfører, at anlæg til decentral varmeproduktion, herunder termonet, ikke er omfattet af reglerne for kollektive varmeforsyningsanlæg i varmeforsyningsloven. Disse anlæg kan ifølge forslaget etableres og drives af kommunale varmeforsyningsvirksomheder på samme vilkår som ”tilknyttet virksomhed”. Kommunernes udøvelse af virksomhed med termonet skal senest 1. januar 2027 afhændes eller udskilles, så den varetages på samme vilkår som tilknyttet virksomhed.Konsekvenser af aftalen
Indførelse af prisloft og tilsyn med markedsmæssighed forventes at medføre omkostninger for Forsyningstilsynet, som finansieres ved gebyrindtægter fra fjernvarmevirksomhederne. De øgede omkostninger for tilsynet forventes overført til varmeforbrugerne som en del af varmeprisen. Samlet set forventes det ifølge lovforslaget at medføre en samlet forbrugergevinst.Prisloftet vil primært komme forbrugerne med de højeste priser til gavn, dog vil alle varmeforbrugerne bidrage til finansieringen af prisloftet. I områder, hvor der er længere mellem husene, er der en risiko for varmeforsyningsvirksomhedernes økonomiske grundlag, grundet begrænsede muligheder for nedbringelse af priser. Tilpasningsperioden tillader varmeforsyningsvirksomhederne tid til at håndtere denne risiko. Dette kan medføre sammenlægninger, kontrollerede nedlukninger eller forsat drift med høje priser for de forbrugere, der er tilbage.