Nye bekendtgørelser om øget gennemsigtighed i varmeforsyningsvirksomheder er sendt i høring

Tre nye og reviderede bekendtgørelser fastsætter nærmere regler vedrørende uafhængighed i bestyrelserne for kommunalt ejede varmeforsyningsvirksomheder, driftsmæssige afskrivninger samt markedsmæssighed for varmeforsyningsvirksomheders aftaler med koncern- og interesseforbundne selskaber.
De tre bekendtgørelser sendt i høring, med høringsfrist den 31. oktober 2024, er følgende: 
  1. Bekendtgørelse om uafhængighed af medlemmer i det øverste ledelsesorgan i en kommunalt ejet varmeforsyningsvirksomhed. 
  2. Bekendtgørelse om markedsmæssighed af varmeforsyningsvirksomheders aftaler med koncern- og interesseforbundne selskaber. 
  3. Bekendtgørelse om indregning af driftsmæssige afskrivninger, henlæggelser til nyinvesteringer og med Forsyningstilsynets tiltræden, forrentning af indskudskapital. 


Bekendtgørelse om uafhængighed af medlemmer i det øverste ledelsesorgan i en kommunalt ejet varmeforsyningsvirksomhed

Bekendtgørelsen omfatter ledelsen i varmeforsyningsselskaber, der er ejet af én eller flere kommuner i foreningen. Bekendtgørelsen fastsætter nærmere krav til sammensætningen i det øverste ledelsesorgan, hvormed mindst to medlemmer skal være uafhængige. I henhold til bekendtgørelsen, må medlemmet ikke: 
  1. Være, eller inden for de seneste 5 år have været, medlem af direktionen eller ledende medarbejder i selskabet, et datterselskab eller et associeret selskab, 
  2. Indenfor de seneste 5 år have modtaget større vederlag fra selskabet/koncernen, et datterselskab eller et associeret selskab i anden egenskab end som medlem af bestyrelsen, 
  3. Repræsentere eller have tilknytning til en kontrollerende aktionær, 
  4. Inden for det seneste år have haft en forretningsrelation med selskabet, et datterselskab eller et associeret selskab, som er væsentlig for selskabet og/eller forretningsrelationen, 
  5. Være, eller inden for de seneste 3 år have været, ansat eller partner i samme selskab som selskabets generalforsamlingsvalgte revisor, 
  6. Være direktør i et selskab, hvor der er krydsende ledelsesrepræsentation med selskabet, 
  7. Have været medlem af bestyrelsen i mere end 12 år, eller 
  8. Være i nær familie med personer, som ikke er uafhængige, jf. kriterierne i nr. 1-7. 

Det øverste ledelsesorgan kan uanset ovenstående kriterier beslutte, at et pågældende medlem ikke er uafhængig som følge af andre grunde. 

Bekendtgørelsens regulerer ikrafttrædelsen af ovenstående krav. Heraf fremgår det, at kravet til mindst to uafhængige medlemmer senest skal være opfyldt ved varmeforsyningsvirksomhedens førstkommende valg til bestyrelsen efter den 1. januar 2025.

Hertil gælder der midlertidigt andre krav for ikrafttrædelsen af kravet om mindst to uafhængige medlemmer af øverste ledelsesorgan ved affaldsforbrændingsanlæg, der var helt eller delvis kommunalt ejede den 1. juli 2023, hvormed de senest pr. 1. januar 2025 skal drives på kommercielle vilkår. Her skal kravet senest være opfyldt ved varmeforsyningsvirksomhedens førstkommende valg til bestyrelsen efter den 1. januar 2027.


Bekendtgørelse om markedsmæssighed af varmeforsyningsvirksomheders aftaler med koncern- og interesseforbundne selskaber. 

Formålet med denne bekendtgørelse er at tydeliggøre de specifikke regler for, hvordan de omfattede varmeforsyningsvirksomheder skal indgå aftaler mellem koncern- og interesseforbundne selskaber på markedsmæssige vilkår. Dette omfatter blandt andet, at priserne mellem selskaberne fastsættes i overensstemmelse med markedsforholdene, samt at aftalerne dokumenteres skriftligt.


Hvordan skal den markedsmæssige pris fastsættes? 

Som udgangspunkt skal varmeforsyningsvirksomhederne bruge en anerkendt metode til at sætte priserne, hvormed koncern- og interesseforbundne selskaber indgår aftaler. Bekendtgørelsen henviser til rammerne indenfor OECD’s Guidelines for Transfer Pricing samt Skatteforvaltningens juridiske vejledning. 

Forsyningstilsynet har ansvaret for at føre tilsyn med den fastsatte pris, hvor de som udgangspunkt skal følge den prisfastsættelsesmetode, som varmeforsyningsvirksomheden har anvendt som dokumentation for markedsmæssigheden af en aftale. Forsyningstilsynet kan undtagelsesvis fravige dette, hvis der forefindes væsentlige forhold, hvormed en anden prisfastsættelsesmetode er mere retvisende, eller hvis den valgte metode er uegnet i den pågældende situation. 


Hvilke krav stilles der til dokumentationen for markedsmæssighed? 

Varmeforsyningsvirksomheden har ansvaret for løbende at udarbejde og opbevare dokumentation for markedsmæssigheden af de koncern- og interesseforbundne aftaler. Bekendtgørelsen sætter endvidere krav til, at denne dokumentation skal foreligge skriftligt på tidspunktet for indgåelsen af aftalen. I tilknytning til dokumentationen for markedsmæssighed skal aftaler ved indgåelse ledsages af et aftalebilag. Hvis ikke kravene til aftalebilagets indhold overholdes, vil der, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, blive straffet med bøde.

Bekendtgørelsen regulerer ligeledes indholdet i dokumentationen, hvormed virksomheden dokumenterer markedsmæssigheden. Principperne heri kan minde om principperne i relation til ”armslængdevilkår”, som vi allerede kender fra kravene til transfer pricing-dokumentation. Kan varmeforsyningsvirksomheden ikke dokumentere markedsmæssigheden i en aftale, kan Forsyningstilsynet, på baggrund af dokumentationen samt supplerende oplysninger, skønsmæssigt fastsætte den markedsmæssige pris. Kravene til dokumentationen kan undtagelsesvis fraviges, hvis aftalen samlet udgør mindre end 250.000 kr.

Ovenstående dokumentation skal opbevares i 5 år. Forsyningstilsynet kan anmode om supplerende oplysninger og materiale, hvis dette vurderes nødvendigt i relation til vurderingen af markedsmæssigheden. Ligeledes skal varmeforsyningsvirksomheden, på Forsyningstilsynets anmodning, fremsende aftalebilag samt underliggende dokumentation for markedsmæssigheden inden for 60 dage.


Hvordan foregår indsendelse og offentliggørelse af de omfattede oplysninger? 

Varmeforsyningsvirksomheden skal hvert år inden den 1. juli indsende en oversigt til Forsyningstilsynet med oplysninger om virksomhedens aftaler med koncern- og interesseforbundne selskaber, der var gældende i det forudgående kalenderår. 

Indberetning til Forsyningstilsynet skal være digitalt via et online indsendelsessystem. Varmeforsyningsvirksomheden skal ligeledes offentliggøre oplysningerne på sin egen hjemmeside, hvor varigheden af aftalen kan undlades, samt er der mulighed for at angive kontraktsummen i nedstående intervaller:
  • Aftaler under 250.000 kr. 
  • Aftaler mellem 250.000 kr. og 1.000.000 kr. 
  • Aftaler over 1.000.000 kr. 

Det forventes at bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2025. Dette medfører herved, at der senest skal ske indberetning til Forsyningstilsynet 1. juli 2025 vedrørende kalenderåret 2024. 


Bekendtgørelse om indregning af driftsmæssige afskrivninger, henlæggelser til nyinvesteringer og med Forsyningstilsynet tiltræden, forrentning af indskudskapital. 

Bekendtgørelsen bygger videre på BEK nr. 479 af 17/05/2017 (herefter afskrivningsbekendtgørelsen), hvormed der blandt andet er fastsat regulering af de driftsmæssige afskrivninger i henhold til varmeforsyningsloven. 

Afskrivningsbekendtgørelsen præciserer de specifikke regler for, hvordan varmeforsyningsvirksomheder skal foretage afskrivninger på anlæg. I henhold til bekendtgørelsen kan virksomhederne afskrive med en årlig sats på op til 20 pct. og over en maksimalt fastsat periode på 30 år. 

Bekendtgørelsen lægger midlertidig op til en ændring af visse anlægs afskrivningsperioder. Det drejer sig konkret om rørledninger og dertilhørende ventiler til transmission og distribution af opvarmet vand, damp eller gas, bortset fra naturgas. For disse anlæg vil det, i henhold til bekendtgørelsen, være muligt at afskrive over en periode på maksimalt 45 år fra idriftsættelsestidspunktet. 

Hertil ser vi, hos BDO, en række problematikker i forbindelse med varmeforsyningsvirksomhedernes likviditet. Lov om varmeforsyning giver mulighed for, at varmeforsyningsvirksomhederne kan indregne driftsmæssige afskrivninger i varmeprisen. En forlængelse af afskrivningsperioden vil resultere i, at det samlede afskrivningsgrundlag fordeles over en længere tidsperiode, hvilket reducerer de årlige afskrivninger. Den maksimale afdragsperiode for lån hos realkreditinstitutter er typisk 30 år, hvilket medfører, at afdragene hertil vil være betydeligt højere end de afskrivninger, der kan indregnes i varmeprisen. Dette skaber en ubalance i varmevirksomhedens likviditet, da man herved ikke får afdragene dækket igennem varmeprisen, hvorfor det er en forudsætning, at virksomheden har den nødvendige likviditet. 

Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft 1. januar 2025, og være gældende for regnskabsår der påbegyndes fra denne dato.