Effektivisering af administration

Få et nuanceret perspektiv på din kommunes udgifter til administration og ledelse

Vores balancerede tilgang resulterer i konkrete administrative effektiviseringspotentialer – uagtet benchmarkresultater.

Effektiviser din kommunes administration på det rette, nuancerede grundlag

Ofte benchmarkes kommunernes udgifter til administration op imod hinanden. Det resulterer i store forskelle kommunerne imellem, og dermed også på forventningerne om realisering af væsentlige besparelser inden for det administrative område. Dette er ikke nødvendigvis forkert, men udgangspunktet for at vurdere og estimere konkrete administrative effektiviseringspotentialer bør nuanceres yderligt. Det sikrer vi i vores tilgang til administrationsanalyser.

Det er således vores erfaring, at kommunernes administrative opgaveløsning, konteringspraksis og organisering er for kompleks og forskelligartet til, at benchmarkresultater kan stå alene som grundlag for identifikation af effektiviseringspotentialer. Disse bør suppleres med yderligere indsigter for at sikre et mere kvalificeret og fuldstændigt grundlag for politiske drøftelser og evt. budgetforhandlinger.

Vores metode til effektivisering af kommuners administrationen er derfor baseret på en nuanceret og balanceret tilgang kendetegnet ved følgende.

 

Kvalificer analysens udgangspunkt

Benchmark fungerer fint som indledende indikator på mulige potentialeområder i administrationen, men de må ikke stå alene.

Derfor supplere vi i første omgang evt. benchmarks med et ”faktatjek” af kommunens faktiske administration samt udviklingen heri. Det gør vi med henblik på at målrette den efterfølgende afdækning. Fokus i vores ”faktatjek” er fx på:

  • Anvendt konteringspraksis.
  • Den faktiske administrative organisering.
  • De reelle administrative ressourcer og udviklingen heri, inkl. opgavesplit mellem administrative og ikke-administrative opgaver ved disse.
  • Udgiftsestimater baseret på kommunens faktiske lønniveauer.

 

Afdæk effektviseringspotentialer

Vi er garant for, at der altid kan findes en række konkrete effektiviseringspotentialer i såvel de centrale som decentrale administrationslag i kommunerne – uagtet benchmarkresultater. Blandt andet ift. bedre opgaveprioritering/-split, smartere arbejdsgange, øget automatisering og styrkede samarbejdsmodeller.

Samtidig vurderes det administrative serviceniveau op imod efterspørgslen i vores vurdering af kommunens administration. Det gør vi med øje for, at visse administrative funktioner fungerer som interne støttefunktioner, mens andre er direkte borgerrelaterede - fx myndighedsfunktioner og borgerservice.

 

Balancerede anbefalinger

Når administrationen effektiviseres, italesættes det ofte, at der skal flyttes ressourcer fra de kolde hænder (administrationen) til de varme hænder (leveranceapparatet). Det betyder, at disse er hinandens modsætninger. Vi mener, at administrationen og leveranceappratet tværtimod er gensidigt afhængige. Således er målet med vores administrationsanalyse at finde den optimale løsning, hvor administrationen mest effektivt understøtter og bidrager til, at leveranceapparatet bedst muligt kan anvende sine ressourcer og kompetencer på deres kerneopgaver – til gavn for borgerne.

Således balanceres vores anbefalinger til effektiviseringspotentialer ift., at en stærk administration i visse tilfælde kan understøtte en bedre udnyttelse af kommunens varme hænder, hvilket medfører et øget service- og kvalitetsniveau.

Kontaktpersoner