Artikel
Folketinget vedtager 2-årigt loft over huslejestigninger
28. september 2022
Folketinget hastevedtog torsdag den 22. september et lovforslag, som indfører et 2-årigt loft over huslejestigninger i boliglejemål. Det betyder, at private udlejere, der anvender nettoprisindeksering, de næste to år som udgangspunkt ikke må hæve lejen med mere end 4 procent om året. Aftalen er vedtaget for at give økonomisk ro for landets lejere.