Skattemæssige problemstillinger ved anvendelse af udenlandsk arbejdskraft
Skattemæssige problemstillinger ved anvendelse af udenlandsk arbejdskraft
I vores artikelserie om skatteregler vedrørende anvendelsen af udenlandsk arbejdskraft har vi tidligere kort omtalt de særlige regler om arbejdsudleje. Det er et område, hvor Skattestyrelsen har stor fokus, og manglende kendskab til reglerne kan ende med at være en meget dyr fornøjelse.
Udenlandsk arbejdskraft kan tilknyttes en dansk virksomhed på én af tre måder. Den danske virksomhed kan 1) ansætte medarbejderen direkte eller 2) leje arbejdskraften, og 3) som den sidste model kan virksomheden på permanent basis outsource arbejdsopgaven til en udenlandsk virksomhed.
Når den danske virksomhed lejer arbejdskraften, vil de udenlandske medarbejdere som udgangspunkt være omfattet af arbejdsudlejereglerne. Når det er tilfældet, skal slutbrugeren af arbejdskraften, hvilket vil sige den danske virksomhed, betale arbejdsudlejeskat med 35,6% af vederlaget. Undlader den danske virksomhed at betale arbejdsudlejeskatten, måske grundet ukendskab eller forvirring om reglerne, så skal Skattestyrelsen vurdere, om den manglende betaling skyldes ”forsømmelighed”. Som altovervejende hovedregel skal man regne med, at Skattestyrelsen altid kommer frem til, at den manglende betaling af arbejdsudlejeskat skyldes ”forsømmelighed”. Konsekvensen er, at den danske virksomhed bliver pålagt at betale skatten. Det kan ende med at blive en betydelig skat, da Skattestyrelsen har mulighed for at gå flere år tilbage, og den mulighed bliver flittigt benyttet. Skatten påhviler i sidste ende den udenlandske medarbejder, og selvom den danske virksomhed derfor kan videresende kravet til udlandet, så er det mere reglen end undtagelsen, at den danske virksomhed ender med at stå tilbage med regningen.
Som nævnt er der ikke tale om arbejdsudleje, når virksomheden på permanent basis har outsourcet arbejdsopgaven til en udenlandsk virksomhed, der på entreprisevilkår sender egne medarbejdere til Danmark for at løse opgaven. Men det er ikke altid ligetil at fastslå, om der er tale om arbejdsudleje eller entreprise.
Der har gennem tiden været et væld af sager om arbejdsudleje inden for de grønne erhverv, og særligt gartnerier har været i Skattestyrelsens søgelys. Ved vurderingen af hvem der skatteretligt skal anses for den reelle arbejdsgiver – og dermed risiko for arbejdsudleje lægges for det første vægt på arbejdets karakter – altså om det arbejde der udføres af den udenlandske arbejdskraft, er en del af den danske virksomheds forretningsområde. Hvis arbejdet ikke udgør en integreret del af virksomheden, så er der ikke skattemæssigt tale om arbejdsudleje. Når en gartnerivirksomhed fx hyrer en udenlandsk virksomhed til at opføre et nyt drivhus, så vil sådan håndværksvirksomhed typisk ikke være en del af gartnerivirksomhedens forretningsområde. Men hyrer et tomatgartneri en udenlandsk virksomhed til fx at plukke tomater, så vil denne aktivitet naturligt falde ind under den danske virksomheds forretningsområde. I den Højesteretsdom fra 2021 om okulation af roser vi kort omtalte i denne artikel, fandt Højesteret at okulationsydelsen var integreret i planteskolens kernevirksomhed, selv om planteskolen ikke havde egne medarbejder der udførte okulationsarbejder. Højesteret vurderede velsagtens, at okulationsaktiviteten var så “simpel”, at den reelt ikke kan udskilles.
Dernæst er det væsentligt, hvem der bærer ansvaret for arbejdet og den væsentligste del af den økonomiske risiko for det udførte arbejde. Hvis man skal påberåbe sig entrepriseforhold er det væsentligt, at der ligger en selvstændighed i den outsourcede aktivitet, og at den udenlandske virksomhed reelt løber en selvstændig økonomisk risiko ved at påtage sig arbejdsopgaven.
Ved vurderingen af om der er tale om arbejdsudleje indgår herudover en række supplerende kriterier for at fastslå, om den danske virksomhed reelt agerer som arbejdsgiver overfor medarbejderne i den udenlandske virksomhed.
Vi ser fortsat mange sager om arbejdsudleje, og der er derfor vigtigt at forholde sig til skattereglerne, hvis I benytter udenlandsk arbejdskraft. Vi i BDO hjælper gerne med råd og vejledning.
Når den danske virksomhed lejer arbejdskraften, vil de udenlandske medarbejdere som udgangspunkt være omfattet af arbejdsudlejereglerne. Når det er tilfældet, skal slutbrugeren af arbejdskraften, hvilket vil sige den danske virksomhed, betale arbejdsudlejeskat med 35,6% af vederlaget. Undlader den danske virksomhed at betale arbejdsudlejeskatten, måske grundet ukendskab eller forvirring om reglerne, så skal Skattestyrelsen vurdere, om den manglende betaling skyldes ”forsømmelighed”. Som altovervejende hovedregel skal man regne med, at Skattestyrelsen altid kommer frem til, at den manglende betaling af arbejdsudlejeskat skyldes ”forsømmelighed”. Konsekvensen er, at den danske virksomhed bliver pålagt at betale skatten. Det kan ende med at blive en betydelig skat, da Skattestyrelsen har mulighed for at gå flere år tilbage, og den mulighed bliver flittigt benyttet. Skatten påhviler i sidste ende den udenlandske medarbejder, og selvom den danske virksomhed derfor kan videresende kravet til udlandet, så er det mere reglen end undtagelsen, at den danske virksomhed ender med at stå tilbage med regningen.
Som nævnt er der ikke tale om arbejdsudleje, når virksomheden på permanent basis har outsourcet arbejdsopgaven til en udenlandsk virksomhed, der på entreprisevilkår sender egne medarbejdere til Danmark for at løse opgaven. Men det er ikke altid ligetil at fastslå, om der er tale om arbejdsudleje eller entreprise.
Der har gennem tiden været et væld af sager om arbejdsudleje inden for de grønne erhverv, og særligt gartnerier har været i Skattestyrelsens søgelys. Ved vurderingen af hvem der skatteretligt skal anses for den reelle arbejdsgiver – og dermed risiko for arbejdsudleje lægges for det første vægt på arbejdets karakter – altså om det arbejde der udføres af den udenlandske arbejdskraft, er en del af den danske virksomheds forretningsområde. Hvis arbejdet ikke udgør en integreret del af virksomheden, så er der ikke skattemæssigt tale om arbejdsudleje. Når en gartnerivirksomhed fx hyrer en udenlandsk virksomhed til at opføre et nyt drivhus, så vil sådan håndværksvirksomhed typisk ikke være en del af gartnerivirksomhedens forretningsområde. Men hyrer et tomatgartneri en udenlandsk virksomhed til fx at plukke tomater, så vil denne aktivitet naturligt falde ind under den danske virksomheds forretningsområde. I den Højesteretsdom fra 2021 om okulation af roser vi kort omtalte i denne artikel, fandt Højesteret at okulationsydelsen var integreret i planteskolens kernevirksomhed, selv om planteskolen ikke havde egne medarbejder der udførte okulationsarbejder. Højesteret vurderede velsagtens, at okulationsaktiviteten var så “simpel”, at den reelt ikke kan udskilles.
Dernæst er det væsentligt, hvem der bærer ansvaret for arbejdet og den væsentligste del af den økonomiske risiko for det udførte arbejde. Hvis man skal påberåbe sig entrepriseforhold er det væsentligt, at der ligger en selvstændighed i den outsourcede aktivitet, og at den udenlandske virksomhed reelt løber en selvstændig økonomisk risiko ved at påtage sig arbejdsopgaven.
Ved vurderingen af om der er tale om arbejdsudleje indgår herudover en række supplerende kriterier for at fastslå, om den danske virksomhed reelt agerer som arbejdsgiver overfor medarbejderne i den udenlandske virksomhed.
Vi ser fortsat mange sager om arbejdsudleje, og der er derfor vigtigt at forholde sig til skattereglerne, hvis I benytter udenlandsk arbejdskraft. Vi i BDO hjælper gerne med råd og vejledning.