Danmarks skrappe skatteregler ved brug af udenlandsk arbejdskraft i grønne erhverv
Danmarks skrappe skatteregler ved brug af udenlandsk arbejdskraft i grønne erhverv
Vi har i Danmark meget skrappe skatteregler vedrørende anvendelsen af udenlandsk arbejdskraft, og de grønne erhverv og tilknyttede brancher har i særdeleshed fået kærligheden at føle med kontrolbesøg fra Skattestyrelsen. Udenlandsk arbejdskraft er fortsat et fokusområde for skattemyndighederne, og det er derfor vigtigt at kende reglerne.
Når en dansk virksomhed hyrer udenlandsk arbejdskraft fra en udenlandsk virksomhed, skulle man umiddelbart tro, at den danske virksomhed ikke har nogen skattemæssige forpligtelser vedrørende denne arbejdskraft. Men det er ikke nødvendigvis tilfældet, og er den danske virksomhed ikke opmærksom på reglerne kan det indebære en risiko for en stor ekstraregning. Vi ser desværre fortsat, at danske virksomheder ikke er helt opmærksomme på reglerne, og del havner mere eller mindre uforvarende med at sidde tilbage med Sorteper.
Lønmodtagere med bopæl i udlandet er skattepligtige til Danmark af deres løn, når de har en dansk arbejdsgiver og når arbejdet fysisk udføres i Danmark. Men dansk skattepligt kan også forekomme, selvom den udenlandske medarbejder formelt er ansat i en udenlandsk virksomhed, og der derfor ikke har indgået nogen ansættelseskontrakt med den danske virksomhed. Beskatningen sker efter et særligt dansk regelsæt, der kaldes arbejdsudleje.
Når arbejdskraft skal tilknyttes en dansk virksomhed, kan det ske på tre måder. Enten ved at de ansættes i den danske virksomhed, eller ved at de lejes af en udenlandsk virksomhed – såkaldt arbejdsudleje. Endelig kan arbejdskraften tilknyttes ved, at virksomheden på permanent basis outsourcer en given arbejdsopgave til en udenlandsk virksomhed, der på entreprisevilkår sender egne medarbejdere til Danmark for at løse opgaven.
Afgrænsningen mellem arbejdsudleje og entreprisearbejde har stor skattemæssig betydning. I begge tilfælde betaler den danske virksomhed nemlig for det udførte arbejde til en udenlandsk virksomhed, men er der tale om arbejdsudleje, skal virksomheden ikke desto mindre tilbageholde arbejdsudlejeskat med 35,6 % af vederlaget. Det skal der ikke, hvis der er tale om entreprisearbejde. Men hvornår er der tale om entreprise og hvornår er der tale om arbejdsudleje? Det er ikke altid nemt at fastslå med sikkerhed.
Hvis du er i tvivl om skattereglerne ved brug af udenlandsk arbejdskraft, så tag fat i BDO's skatteafdeling.
Lønmodtagere med bopæl i udlandet er skattepligtige til Danmark af deres løn, når de har en dansk arbejdsgiver og når arbejdet fysisk udføres i Danmark. Men dansk skattepligt kan også forekomme, selvom den udenlandske medarbejder formelt er ansat i en udenlandsk virksomhed, og der derfor ikke har indgået nogen ansættelseskontrakt med den danske virksomhed. Beskatningen sker efter et særligt dansk regelsæt, der kaldes arbejdsudleje.
Når arbejdskraft skal tilknyttes en dansk virksomhed, kan det ske på tre måder. Enten ved at de ansættes i den danske virksomhed, eller ved at de lejes af en udenlandsk virksomhed – såkaldt arbejdsudleje. Endelig kan arbejdskraften tilknyttes ved, at virksomheden på permanent basis outsourcer en given arbejdsopgave til en udenlandsk virksomhed, der på entreprisevilkår sender egne medarbejdere til Danmark for at løse opgaven.
Afgrænsningen mellem arbejdsudleje og entreprisearbejde har stor skattemæssig betydning. I begge tilfælde betaler den danske virksomhed nemlig for det udførte arbejde til en udenlandsk virksomhed, men er der tale om arbejdsudleje, skal virksomheden ikke desto mindre tilbageholde arbejdsudlejeskat med 35,6 % af vederlaget. Det skal der ikke, hvis der er tale om entreprisearbejde. Men hvornår er der tale om entreprise og hvornår er der tale om arbejdsudleje? Det er ikke altid nemt at fastslå med sikkerhed.
Hvis du er i tvivl om skattereglerne ved brug af udenlandsk arbejdskraft, så tag fat i BDO's skatteafdeling.