Biler på gule plader omfatter alt fra store lastbiler til små personbiler, hvor bagsædet er pillet ud, sådan at varerummet er blevet større, og hvor der er isat et gitter eller trådnet bag førersædet.
Det forhold, at bilerne er på gule plader betyder, at der ikke må køres privat i dem. Når det gælder gulpladebiler, der kan anses for specialindrettede, gælder dog den undtagelse, at de lovligt må tages med hjem af brugeren af bilen og derfor ikke udløser firmabilbeskatning hos denne, selvom kørsel mellem hjem og arbejde som udgangspunkt anses for privat kørsel.
Spørgsmålet om, hvad der skal forstås ved en specialindrettet bil, beror på en konkret vurdering, hvor der især lægges vægt på, om der i bilens varerum er monteret reoler til transport af værktøj og reservedele. En kassevogn fra et elektriker- eller VVS-firma er almindeligvis et godt eksempel på en bil, der uden videre anses for specialindrettet.
Der findes imidlertid et meget stort antal virksomheder, som har brug for mindre varevogne, men hvor der ikke er behov for reoler, eller hvor sådanne ligefrem vil være til besvær, fordi det, der skal kunne transporteres i bilen, ikke kan ligge i en reol, fordi der fx er tale om sammenrullede slanger af betydelig størrelse eller mindre maskiner. Den slags biler, anses sjældent for specialindrettede.
Helt galt er det for SUV-biler, der ifølge en nylig artikel på tv2kosmopol.dk er Danmarks mest populære biltype, og som mange virksomheder anskaffer sig til brug for fx sælgere, servicemontører og byggeledere. Det vil sige til medarbejdere, der kører mange kilometer hvert år. Den omstændighed, at sådanne biler indrettes til disse medarbejderes brug, er imidlertid sjældent tilstrækkelig til, at de må tages med hjem, uden at brugeren vil skulle beskattes efter reglerne for firmabiler. Hertil kommer, at en sådan brug kan betyde, at Skattestyrelsen pålægger arbejdsgiveren at omregistrere bilen til papegøjeplader med deraf følgende pligt til at betale privatbenyttelsesafgift, ligesom virksomhedens adgang til momsfradrag reduceres. Se mere herom i denne artikel.
Skattestyrelsens noget anstrengte forhold til SUV-biler kan illustreres med en nylig afgørelse fra Landsskatteretten.
Sagen handlede om et selskab, hvis virksomhed består i at hjælpe sine kunder med at spare på fjernvarme og elektricitet og med energibesparelser i byggeri, industri og supermarkeder. Selskabet beskæftiger 14 serviceteknikere, der årligt kører op mod 30.000 km som led i deres arbejde. Den konkrete sag handlede om en Skoda SUV (Karoq, Kodiaq eller Enyaq), hvis bagrude og sideruder var påført folie i hvid, sådan at bilen fremstod som varebil, der også var påført virksomhedens CVR-nummer og logo samt et logo fra den virksomhed, som der primært arbejdedes for. Ved passagersædet var monteret en PC-arbejdsstation, der ikke kunne afmonteres uden brug af værktøj. I varerummet var fastmonteret reoler og skuffemoduler med det nødvendige værktøj og materialer. Heller ikke disse kunne afmonteres uden brug af værktøj.
På trods af bilens mange lighedspunkter med egentlige værkstedsvogne var Landsskatteretten enig med Skattestyrelsen i, at bilen ikke kunne anses for specialindrettet. Retten henviste herved til, at der var tale om en SUV, at der var forholdsmæssig meget plads rundt om PC-arbejdsstationen og reol- og skuffesystemet. I rettens optik var der således meget friplads, som kunne anvendes, hvis der opstod behov for transport af private genstande.
Afgørelsen bør noteres af alle virksomheder, der lader medarbejdere køre hjem i mindre varebiler på gule plader, da konsekvenserne ved at overtræde reglerne er ganske betydelige både for de ansatte og for virksomheden.
/Employees/KAVEJ.jpg)
