Serien ”Mit testamente” på DRTV er blevet set af rigtig mange og har fået interessen for testamenter til at stige med raketfart. Givetvis fordi de tre udsendelser på helt lavpraktisk vis har åbnet øjnene for de overvejelser, som mange åbenlyst burde gøre sig, men som kan være svære at tale om. Et testamente er således et fremragende instrument til at redegøre for sine ønsker og kan derfor sikre, at ens nærmeste bevarer et godt forhold til hinanden også efter ens død.
Det er klart, at behovet for et testamente især er stort for dem, der er alene og ikke har livsarvinger, og for ægtepar, hvis børn måske ikke enes så godt, eller hvor den ene eller begge ægtefæller har børn fra et tidligere forhold. Dem er der mange af.
Det hænder, at nogle afviser tanken om testamente med den begrundelse, at deres formue er beskeden, men det er ikke noget godt argument. Når det angår penge, skal der ikke meget til før, der opstår uvenskab. Hertil kommer, at mange har en større formue, end de vil være ved, fordi de ikke tænker på, at de bor i et mere eller mindre gældfrit hus.
Også for ægtepar kun med egne børn og med et godt forhold til disse kan et testamente være relevant. Det er fx tilfældet, hvis man ønsker, at børnenes arv skal være deres særeje, eller hvis man ønsker, at arven skal være båndlagt indtil en bestemt alder, eller at den skal udbetales i rater. Et testamente er også løsningen, hvis man ønsker at tilgodese sine børnebørn, en fjern slægtning eller en velgørende organisation. Det sidste kan i nogle tilfælde ligefrem føre til, at der spares arveafgift (boafgift). Det kan du læse mere om i denne artikel.
For virksomhedsejere med flere børn kan et testamente både anvendes til at sikre, at børnene arver lige meget, og til at bestemme, hvem der skal videreføre virksomheden, eller i det mindste have bestemmende indflydelse i det selskab, der typisk driver denne, og med en særejeklausul, så virksomheden i tilfælde af barnets skilsmisse eller pludselige død ikke uden videre kan overgå til én udenfor familien.
For nylig kunne man på berlingske.dk læse en artikel om, hvordan et ægtepar ved brug af en ægtepagt kan spare over 1 mio. kr. i skat ved den enes død. En ægtepagt er et juridisk dokument, hvorved der fx kan oprettes et såkaldt sumsæreje for den ene eller begge ægtefæller.
Et sumsæreje betyder, at et bestemt beløb eller bestemte aktiver ikke skal deles, hvis ægteskabet ender. I tilfælde af død udgør et sådant sumsæreje et selvstændigt bo med den konsekvens, at der kun skal betales dødsboskat, hvis boets aktiver eller nettoformue overstiger et beløb på 3.563.100 kr. (2026-niveau).
Muligheden for at spare skat gælder i de tilfælde, hvor særejet kommer til at rumme aktiver, der ikke ville kunne sælges skattefrit i levende live. Det gælder i første række for unoterede aktier og anparter samt udlejningsejendomme, men også for større private aktiebeholdninger. Hvis sådanne aktiver indgår i et bo med en formue under beløbsgrænsen, vil avanceskatten ikke skulle betales.
Udarbejdelse af et godt testamente bør ligesom etablering af en ægtepagt ske med skyldig hensyntagen til reglerne om arveafgift og dødsbobeskatning, som rummer mange muligheder for at sikre ekstra penge til sine efterladte. Ønsker I rådgivning herom, er I velkomne til at kontakte os. Vi har eksperter i alle landets regioner, som ikke bare kender alle reglerne, men som også kan hjælpe med at udarbejde de nødvendige dokumenter.
/Employees/HBH.jpg)
