Selvstændige, der anvender virksomhedsordningen, kan selv bestemme, om de vil lade deres firmabil indgå i ordningen, eller om de vil holde den udenfor. Lader de den indgå, beskattes de efter reglerne om fri bil, hvis de også bruger bilen privat, men har til gengæld skattefradrag for alle biludgifterne.
Holder de den udenfor, undgår de firmabilbeskatningen, men kan til gengæld også kun belaste virksomhedsregnskabet med den andel af biludgifterne, som kan henføres til den erhvervsmæssige brug af bilen. Denne andel kan opgøres på to måder. Enten kan firmaregnskabet belastes med en forholdsmæssig andel af de faktiske biludgifter, hvilket i princippet forudsætter, at der føres kørebog for al kørsel i bilen. Eller også kan regnskabet belastes med kørepenge efter statens satser. I så fald skal der kun holdes styr på den arbejdsmæssige brug af bilen.
Langt de fleste selvstændige vælger efter vores erfaring at bruge den sidstnævnte mulighed. De holder bilen ude af virksomhedsordningen og hæver skattefrie kørepenge i denne. En mulighed, som ikke udelukker, at der kan foretages fradrag for momsen af driftsudgifterne, jf. denne artikel om firmabiler på papegøjeplader.
Muligheden for at undgå firmabilbeskatning forudsætter naturligvis, at der ikke opstår tvivl om, at bilen reelt ikke indgår i virksomhedsordningen. I en afgørelse fra 2021 nåede Landsskatteretten frem til, at dette ikke var tilfældet for en selvstændig, som havde ladet de løbende driftsudgifter betales af virksomheden, og som først ved regnskabsafslutningen havde overført den private andel til hævekontoen. Han blev derfor beskattet af fri bil.
Denne afgørelse må i dag anses for en svipser fra Landsskatterettens side og under alle omstændigheder ikke udtryk for gældende praksis. Landsskatteretten har således med kort tidsmæssig afstand offentliggjort to afgørelser med det præcist modsatte udfald.
Den ene afgørelse handler om en ejendomsmægler, der havde leaset en Mercedes 220 GLA d til blandet brug, og som løbende havde ladet ejendomsmæglervirksomheden betale alle udgifter vedrørende bilen, og som først ved regnskabsafslutningen havde overført en privat andel (10 %) til hævekontoen. En praksis, som mægleren angiveligt havde brugt i mange år.
Skattestyrelsen havde med henvisning til afgørelsen fra 2021 beskattet mægleren af fri bil, men dette blev omgjort af Landsskatteretten med den begrundelse, at hverken overskudsdisponeringen eller den skattepligtige indkomst ville være anderledes, hvis alle udgifterne løbende var blevet anset for hævet mod samtidig belastning af virksomhedsregnskabet med den erhvervsmæssige andel.
Den anden afgørelse handler om en landmand, der i 2018 havde købt en Ford Mondeo stationcar for private midler, men ligesom ejendomsmægleren havde anvendt en praksis med at lade virksomheden betale alle driftsudgifter på bilen for derefter ved årets udgang at bogføre en privat andel (75 %) på hævekontoen.
Også for ham havde Skattestyrelsen krævet beskatning af fri bil, men også i dette tilfælde omgjorde Landsskatteretten styrelsens afgørelse med den begrundelse, at landmanden ikke havde opnået nogen skattemæssig fordel ved at bogføre som sket. En metode, som ikke gav mening, hvis bilen var tiltænkt at skulle indgå i virksomhedsordningen, hvilket den derfor ikke kunne anses at gøre.
/Employees/JQL.jpg)
