Det hænder, at private låner penge ud eller kautionerer for andres gæld. Det kan være udlån til finansiering af en uddannelse, til køb af hus eller bil, eller til start af en virksomhed. Hvis den slags ender med et tab, fordi låntageren dør eller går konkurs, er tabet fradragsberettiget som negativ kapitalindkomst med en skatteværdi på op til 42 % + evt. kirkeskat, hvis tabet overstiger 2.000 kr.
Indfrielse af en kaution giver ikke i sig selv ret til fradrag, da kautionisten ved indfrielsen automatisk får et regreskrav mod den, der er kautioneret for. Altså en mulighed for at få godtgjort beløbet. Hvis dette viser sig umuligt – hvilket ofte er tilfældet – kan tabet på regreskravet imidlertid fratrækkes på samme måde som et tab ved et pengeudlån, idet regresfordringen i så fald anses for anskaffet for et beløb svarende til det, der er betalt ved indfrielsen af kautionen. Det fremgår blandt andet af en kendelse fra Landsskatteretten fra sidste år.
Sagen handlede om en mand, der personligt havde kautioneret for et beløb på 700.000 kr. for et selskab, hvori han via et holdingselskab ejede 15 % af aktierne, og som blev aktuel, da selskabet gik konkurs. Skattestyrelsen havde i første omgang nægtet fradrag for tab, men skiftede undervejs holdning og erklærede sig enig i, at manden var berettiget til et fradrag på små 200.000 kr. Dette tilsluttede Landsskatteretten sig, men hjemviste sagen til fornyet behandling hos Skattestyrelsen, idet forholdet til andre solidarisk hæftende kautionister ikke var belyst.
Medmindre lånet er ydet med en konverteringsret, hvilket kan skabe andre problemer, jf. denne artikel, kan der ikke opnås fradrag for tab på selskaber, hvori låntageren på noget tidspunkt indenfor de seneste fem år direkte eller indirekte har ejet 25 % eller mere af kapitalen eller rådet over mere end 50 % af stemmerne heri. Er ejerandelen mindre, fx 15 %, jf. overfor, kan tabet fratrækkes.
Der kan heller ikke opnås fradrag for tab på udlån til forældre og bedsteforældre og heller ikke til børn og børnebørn og disses ægtefæller. Afgrænsningen betyder, at der godt kan opnås fradrag for tab på pengeudlån til fx søskende og til nevøer og niecer samt til private venner og bekendte.
Der kan kun foretages fradrag for tab ved egentlige pengeudlån og for tab på regreskrav som følge af kaution. Der kan således ikke foretages fradrag for tab, hvis man har forudbetalt et beløb for fx en flyrejse eller for nye møbler, hvis firmaet går konkurs. Der kan normalt heller ikke foretages fradrag for tab ved bedrageri, (internet-)svindel eller tyveri.
Fradrag for tab kan foretages i det år, hvori tabet er endeligt konstateret og forudsætter, at der er foretaget sædvanlige bestræbelser på at inddrive tilgodehavendet. Det er ikke tilstrækkeligt for tabsfradrag, at skyldneren er stoppet med at betale af på gælden og måske her erklæret at være uden midler til at gøre dette.
Landsskatteretten har i en nylig offentliggjort afgørelse fastslået, at udgifter til et inkassobureau for inddrivelse af et tilgodehavende ikke kan fratrækkes. En konklusion, som ikke synes ubestridelig. Sagen handlede om en kvinde, der havde udlånt et beløb på små 120.000 til (angiveligt) en bekendt til køb af en bil, men som havde måttet gå til et inkassofirma, da tilbagebetalingen gik i stå. Det lykkedes inkassofirmaet at inddrive resttilgodehavendet, men som betaling for indsatsen beregnede firmaet sig et honorar på 40 % af de inddrevne penge.
/Employees/MARLA.jpg)
