Stemningen er nærmest euforisk, når Skattestyrelsen åbner for adgangen til årsopgørelsen. Alle taler om skat, og hen over åbningsweekenden sidder mere end halvdelen af befolkningen gladeligt i kø for at se deres årsopgørelse.
I år blev der åbnet for adgangen fredag den 20. marts, og frem til den efterfølgende mandag eftermiddag – altså efter små tre døgn – havde Skattestyrelsen registreret mere end 3,2 mio. logins. Et imponerende antal som – hvis der korrigeres for dem, der loggede sig ind mere end én gang i dette tidsrum – nok i grove træk svarer til 60 % af de 5 mio. borgere, som havde mulighed for at gøre det.
Ikke alle red dog med på bølgen. Ifølge oplysninger, som vi har indhentet hos Skattestyrelsen, var der pr. 19. juni 2026 stadig en gruppe på hele 800.000 borgere, som endnu ikke har logget sig ind på deres årsopgørelse for 2025. Heri indgår ikke borgere, som er fritaget for digital post.
Skattestyrelsen har samtidig oplyst, at kun 3,1 mio. borgere har haft logget sig ind mere end én gang. Omkring 1,1 mio. borgere har dermed kun haft logget sig ind en enkelt gang. Formentlig i åbningsweekenden, hvor den gennemsnitlige login-tid ifølge tidligere oplysninger fra Skattestyrelsen ligger på omkring 70 sekunder. De har i givet fald kun logget sig ind for at se, om de skulle have penge tilbage, eller om de skulle betale restskat.
Tallene indikerer således, at omkring hver tredje borger ikke foretager et egentligt tjek af deres årsopgørelse. Enten fordi de slet ikke åbner den, eller fordi de kun logger sig ind for at se resultatet af skatteberegningen. Der er kun tale om en indikation. Det faktiske tal kan både være højere og lavere. Ikke desto mindre anser vi det ikke for usandsynligt, at det ligger i dette niveau. Ifølge vores erfaringer er det især unge under 30 år og ældre over 70 år, som ikke kontrollerer deres årsopgørelse.
Selvom årsopgørelsen i vid udstrækning er automatiseret, er der stadig ting, som man selv skal forholde sig til, og alt for mange ender med at betale for meget i skat, fordi de ikke læser de beskeder, som Skattestyrelsen giver på årsopgørelsen. Hvert år er der fx omkring 40.000 danskere, der indbetaler penge på en pensionsordning uden at få fradrag for hele eller dele af indskuddet, og kun et mindretal opdager fejlen. Det kan du læse mere om i denne artikel.
Manglende kontrol kan også føre til overraskende efterregninger. Det gælder blandt andet for dem, der har modtaget aktier på jobbet, og som ikke kender reglerne for den slags, og for dem, der har relationer til udlandet – enten fordi de har arbejdet i udlandet, har en feriebolig i udlandet, eller har investeret gennem en udenlandsk investeringsplatform.
/Employees/BOTOR.jpg)
