EU-parlamentets beslutning om at ændre grænserne for, hvilke virksomheder, der skal rapportere om deres arbejde med miljøforhold (E), sociale forhold (S) og ledelse (G), betyder på den ene side, at kun meget få danske virksomheder i øjeblikket er decideret pligtige til at medtage oplysninger herom i deres årsrapport, men tiltaget har på den anden side ikke medført, at virksomhederne ikke længere arbejder med disse emner.
For nylig afviklede vi således et webinar for leverandører til en af vores kunder, som har meddelt deres samarbejdspartnere, at de prioriterer dem, som arbejder med ESG og kan dokumentere dette. På webinaret gav vi input til leverandørerne om, hvordan de helt lavpraktisk kan komme i gang med arbejdet, herunder med at formulere et såkaldt SBTi-commitment med konkrete klimamål.
Virksomheder i regnskabsklasse C-stor er p.t. underlagt en egentlig pligt til rapportering. Det skal ske i form af en ”Redegørelse for samfundsansvar”, der skal være en del af ledelsesberetningen. Hvis det ønskes, kan virksomheden publicere den særlige redegørelse på sin hjemmeside, hvis blot det heraf fremgår, hvilken periode redegørelsen vedrører, og hvilken årsrapport den knytter sig til. I årsrapporten skal der samtidig indsættes et link til redegørelsen i ledelsesberetningen.
For regnskabsår, der begynder den 1. januar 2027 og derefter, forventes disse virksomheder at skulle rapportere efter en særlig CSRD-standard, det vil sige EU-regler for rapportering af ESG-forhold. Disse regler vil medføre krav om væsentlig mere detaljeret, standardiseret og datadrevet rapportering, som bliver underlagt krav om revisorerklæring med sikkerhed og som ikke længere kun kan publiceres på virksomhedens hjemmeside. Reglerne gælder for virksomheder med mere end 1.000 ansatte og en omsætning på over 450 mio. EUR. Det kan ikke udelukkes, at ikrafttrædelsestidspunktet kan blive ændret (udskudt).
Virksomheder i regnskabsklasse B og C-mellem er ikke pligtige til at medtage ESG-oplysninger i ledelsesberetningen eller på deres hjemmeside, men kan frivilligt vælge at gøre det. Blot skal de være opmærksomme på ikke at gøre det på en måde, som kan opfattes som brug (tilvalg) af de regler, som klasse C-stor er underlagt, da dette kan medføre krav til præsentation og sammenhæng i årsrapporten. Risikoen herfor kan fx elimineres ved enten slet ikke at medtage oplysninger om ESG-arbejdet i årsrapporten, men kun på hjemmesiden, eller ved i årsrapporten at anføre, at der er tale om information om indsatser på ESG-området og ikke om en redegørelse for samfundsansvar.
De virksomheder, der i deres årsrapport frivilligt ønsker at rapportere om deres ESG-arbejde anbefales at gøre dette efter den såkaldte VSME-standard, som er et EU-genereret rapporteringsværktøj målrettet mindre og mellemstore virksomheder, og som hjælper dem med at beskrive deres arbejde med bæredygtighed på en struktureret måde. En god måde at komme i gang på. Efter standarden skal virksomhederne rapportere om CO2-udledning, om energiforbrug, om affald, vand og ressourcer samt om medarbejdere og arbejdsvilkår tillige med simple governance-oplysninger.
VSME-standarden er en enklere ramme for rapportering, og kan opfattes som en light-version af de CSRD-regler, som kommer til at gælde for de store virksomheder. Der er for så vidt intet til hinder for, at disse virksomheder kan bruge VSME-standarden som grundlag for deres rapportering, men de vil i givet fald ofte skulle supplere med oplysninger fx om menneskerettigheder, antikorruption og bestikkelse. For dem kan standarden være et nyttigt værktøj, men ikke i sig selv en sikker genvej til at opfylde lovkravene.
/Employees/MIW.jpg)
