International sambeskatning – modregning af udenlandsk skat
International sambeskatning – modregning af udenlandsk skat
En ny afgørelse fra Landsskatteretten fastslår, at lempelse for skat betalt i udlandet skal beregnes på grundlag af de enkelte enheders egen indkomst uden hensyntagen til underskud i andre udenlandske datterselskaber eller faste driftssteder.
I en nyhed fra Danmarks Statistik kunne man forleden læse, at der i 2024 var 15.300 dansk kontrollerede datterselskaber i udlandet. Ikke overraskende flest i Tyskland, Sverige og Norge, men også pænt mange i fx Storbritannien, USA og Kina.
Sådanne udenlandske selskaber kan ligesom udenlandske filialer og faste ejendomme inddrages i en dansk sambeskatning, hvis det ønskes, men muligheden er ikke et tag-selv-bord. Der må vælges mellem sambeskatning enten med alle udenlandske enheder eller med ingen sådanne.
Isoleret set er sambeskatning mest interessant, hvis der er underskud i udlandet, idet dette i givet fald kan modregnes i dansk indkomst og dermed nedbringe den danske skat. Som oftest er der dog kun tale om en skatteudskydelse og ikke om en permanent skattebesparelse, idet fratrukne underskud genbeskattes, hvis der senere kommer overskud, hvilket som oftest er forventningen. Hertil kommer, at valg af international sambeskatning som udgangspunkt er bindende i ti år. Noget der i sig selv nok får nogle til at fravælge muligheden, fordi der kan ske meget i løbet af så lang en periode. Endelig er det sådan, at det – når det gælder datterselskaber indenfor EU/EØS – er muligt at opnå fradrag for endelige underskud, selvom der ikke vælges sambeskatning, jf. denne artikel.
På trods af de ikke ubetydelige ulemper og risici ved at vælge international sambeskatning, så findes der fortsat situationer, hvor det er en fordel af vælge dette. Det er fx tilfældet, hvis:
Indgår flere udenlandske enheder i en dansk sambeskatning, og er der overskud i nogle af dem og underskud i andre, opstår der spørgsmål om, hvorvidt den maksimale lempelse for selskaber med overskud skal beregnes ud fra disses egen indkomst, eller om lempelsen skal beregnes efter, at der i denne indkomst er modregnet en forholdsmæssig andel af underskuddene fra andre enheder. Dette har Landsskatteretten taget stilling til i en nyligt offentliggjort afgørelse.
Sagen handlede om et dansk selskab, der havde valgt at lade sig sambeskatte med sit tyske datterselskab og med faste driftssteder i Norge og Sverige. De to sidstnævnte gav overskud, mens andre enheder havde realiseret underskud.
I sin afgørelse fastslog Landsskatteretten, at beregningen af lempelsen for den i Norge og Sverige betalte skat alene skulle ske ud fra deres egen indkomst. Altså uden modregning af en forholdsmæssig andel af underskud fra andre selskaber. Afgørelsen er i overensstemmelse med en tidligere afgørelse om samme problemstilling og derfor ikke overraskende.
Sådanne udenlandske selskaber kan ligesom udenlandske filialer og faste ejendomme inddrages i en dansk sambeskatning, hvis det ønskes, men muligheden er ikke et tag-selv-bord. Der må vælges mellem sambeskatning enten med alle udenlandske enheder eller med ingen sådanne.
Isoleret set er sambeskatning mest interessant, hvis der er underskud i udlandet, idet dette i givet fald kan modregnes i dansk indkomst og dermed nedbringe den danske skat. Som oftest er der dog kun tale om en skatteudskydelse og ikke om en permanent skattebesparelse, idet fratrukne underskud genbeskattes, hvis der senere kommer overskud, hvilket som oftest er forventningen. Hertil kommer, at valg af international sambeskatning som udgangspunkt er bindende i ti år. Noget der i sig selv nok får nogle til at fravælge muligheden, fordi der kan ske meget i løbet af så lang en periode. Endelig er det sådan, at det – når det gælder datterselskaber indenfor EU/EØS – er muligt at opnå fradrag for endelige underskud, selvom der ikke vælges sambeskatning, jf. denne artikel.
På trods af de ikke ubetydelige ulemper og risici ved at vælge international sambeskatning, så findes der fortsat situationer, hvor det er en fordel af vælge dette. Det er fx tilfældet, hvis:
- Aktiviteterne i udlandet er koncentreret om få lande, der alle har en selskabsskattesats, der er på niveau med eller højere end den danske.
- De udenlandske selskaber er udviklingsselskaber med betydelig risiko for underskud i de første år.
- De udenlandske selskaber har aktiver af betydelig beløbsmæssig størrelse, som i tilfælde af sambeskatning kan tælles med i renteloftsgrundlaget hos danske selskaber, der får beskåret deres fradrag for renteudgifter eller er i risiko herfor.
Lempelse for udenlandsk skat
Hvis der er overskud i en udenlandsk enhed, der indgår i en dansk sambeskatning, beregnes der dansk selskabsskat med 22 % af det skattepligtige resultat i udlandet, hvilket resultat skal opgøres efter danske skatteregler. For ikke at der skal opstå dobbeltbeskatning, nedsættes den danske skat umiddelbart med den del, der forholdsmæssigt kan henføres til den udenlandske indkomst. Dog højest med et beløb svarende til den selskabsskat, som den udenlandske enhed har betalt i sit hjemland. Er skattesatsen i udlandet lavere end i Danmark, kan sambeskatningen således medføre en skatteudgift her i landet.Indgår flere udenlandske enheder i en dansk sambeskatning, og er der overskud i nogle af dem og underskud i andre, opstår der spørgsmål om, hvorvidt den maksimale lempelse for selskaber med overskud skal beregnes ud fra disses egen indkomst, eller om lempelsen skal beregnes efter, at der i denne indkomst er modregnet en forholdsmæssig andel af underskuddene fra andre enheder. Dette har Landsskatteretten taget stilling til i en nyligt offentliggjort afgørelse.
Sagen handlede om et dansk selskab, der havde valgt at lade sig sambeskatte med sit tyske datterselskab og med faste driftssteder i Norge og Sverige. De to sidstnævnte gav overskud, mens andre enheder havde realiseret underskud.
I sin afgørelse fastslog Landsskatteretten, at beregningen af lempelsen for den i Norge og Sverige betalte skat alene skulle ske ud fra deres egen indkomst. Altså uden modregning af en forholdsmæssig andel af underskud fra andre selskaber. Afgørelsen er i overensstemmelse med en tidligere afgørelse om samme problemstilling og derfor ikke overraskende.
