Gaver til en papirløs ægtefælle er omfattet af reglerne for gaver til nærtstående, men først fra det tidspunkt hvor parterne har haft fælles bopæl i to år. Indtil da er eventuelle gaver mellem parterne indkomstskattepligtige. Det betyder, at de beskattes som personlig indkomst med en marginalskat på op til omkring 53 %, når der bortses fra toptopskat.
Efter de to år skal der betales gaveafgift med 15 % af den del af gaven, som overstiger bundgrænsen for den slags og som i 2026 udgør et beløb på 80.600 kr.
Normalt giver pengeoverførsler mellem papirløse ægtefæller ikke anledning til skattesager. I alle tilfælde ikke, hvis begge parter har egen indkomst. De tilfælde, hvor sådanne sager opstår, er som oftest kendetegnet ved, at den ene part er hjemmegående. I så fald kan der være risiko for beskatning af frit underhold. Tilbage i tiden findes der således flere eksempler – herunder en dom fra Højesteret – hvor kvinder er blevet beskattet af frit underhold hos deres kæreste. De gamle sager stammer fra tiden før 1. juli 1995, hvor gaver mellem ugifte samlevende blev omfattet af gaveafgiftsreglerne, og er omtalt på denne side på skat.dk.
Landsskatteretten har imidlertid for nylig offentliggjort en afgørelse, der viser, at Skattestyrelsen stadig har øje for problemstillingen og stadig rejser sager herom. Afgørelsen er samtidig en fin illustration af, at en eventuel gaveafgift godt nok påhviler modtageren af gaven, men at gavegiveren hæfter solidarisk for afgiftens betaling. Det betyder, at Skattestyrelsen groft sagt kan hente pengene hos gavegiveren, hvis gavemodtageren ikke indsender gaveanmeldelse.
Sagen handlede om et ugift par, der havde været samlevende i mere end to år, og som begge angiveligt havde egen indkomst.
I forbindelse med en gennemgang af posteringer på kvindens bankkonto konstaterede Skattestyrelsen, at der hertil i løbet af 2022 var overført et samlet beløb på knap 240.000 kr. fra kæresten, hvoraf en del angiveligt havde sammenhæng med ferierejser til udlandet.
Skattestyrelsen mente ikke, at kvinden i tilstrækkelig grad havde redegjort for baggrunden for overførslerne og fastslog derfor, at der skulle betales gaveafgift med 15 % af den del af totalbeløbet, som oversteg grænsen for afgiftsfrie gaver, som i 2022 udgjorde et beløb på 69.500 kr. Afgiften var herefter opgjort til ca. 25.500 kr. Da kvinden ikke havde indgivet gaveanmeldelse og ikke betalt gaveafgiften, blev kravet rettet mod manden.
Den afgørelse blev stadfæstet af Landsskatteretten. Det skete med en bemærkning om, at der i et gavemiljø, som det foreliggende, var en formodning for, at de overførte beløb var givet som en gave, og parternes forklaringer ikke var bestyrket af objektive kendsgerninger. Retten henviste desuden til, at kvinden ifølge sagens oplysninger ikke havde indbetalt afgiften, hvorfor manden hæftede for denne.
Det fremgår ikke af afgørelsen, hvordan sagen er startet. Det kan imidlertid meget vel have sammenhæng med betalinger i udlandet med et Mastercard. Pengeoverførsler til og fra udlandet er nemlig ofte grundlaget for skattesager. Det kan du læse mere om i denne artikel. Afgørelsen er herudover et godt eksempel på, hvor vigtigt det er at kunne forklare sig, hvis Skattestyrelsen stiller spørgsmål til specifikke pengeoverførsler. Noget, der godt kan være en udfordring, da der som oftest er tale om transaktioner, som ligger flere år tilbage i tid.
/Employees/MDAVI.jpg)
