Skattestyrelsen tjekker pengeoverførsler til og fra udlandet

Skattemyndighederne modtager ikke automatisk oplysninger om privatpersoners og virksomheders pengeoverførsler til og fra udlandet, men indhenter selv jævnligt den slags oplysninger hos landets pengeinstitutter. Det sker på grundlag af et pålæg, som Skattestyrelsen kan give banker og sparekasser efter tilladelse fra Skatterådet. En sådan tilladelse har Skatterådet netop givet for årene 2023-2025, jf. denne afgørelse. 

Ikke kun pengeinstitutter, men også betalingstjenester som fx MobilePay, Apple Pay, PayPal og Klarna, kan pålægges at indberette oplysninger om pengeoverførsler. Det er senest sket for kalenderåret 2024, jf. denne afgørelse.

Kontrollen af pengeoverførsler har fundet sted siden 2009 og er formentlig Skattestyrelsens med afstand mest effektive kontrolværktøj. Kontrollerne har således givet grundlag for tusindvis af sager og har indbragt et meget stort skatteprovenu., jf. denne publikation fra Skattestyrelsen.

Hvad finder de?

De pengeoverførsler, som i forhold til privatpersoner ofte giver anledning til skattesager, handler blandt andet om:

• Løn for arbejde i udlandet. Den slags skal også med på den danske årsopgørelse, selvom der er betalt skat i udlandet af den.
• Pension fra udlandet. Her gælder normalt det samme som med løn.
• Handel med aktier, finansielle kontrakter, bitcoins og ædelmetaller gennem en udenlandsk platform eller et udenlandsk pengeinstitut.
• Køb, salg og udlejning af fast ejendom i udlandet.

Den omstændighed, at pengeoverførsler til og fra udlandet medfører en skatteregning betyder ikke nødvendigvis, at der kommer en bøde oveni, men alligevel kan der nemt blive tale om store beløb.  Hvis der er grundlag for det, regulerer Skattestyrelsen nemlig for flere år ad gangen og ofte langt tilbage i tid. Selvom skatten i sig selv måske ikke er specielt stor, kan restskattetillæg og morarenter nemt få regningen til at løbe op.

Eksempel

Som et typisk eksempel på en sag, der opstod som følge af en kontrol hos Skattestyrelsen af pengeoverførsler fra udlandet, kan nævnes en afgørelse fra oktober 2025 fra Landsskatteretten. Sagen handlede om en IT-konsulent, som havde modtaget aktieløn i form af såkaldte RSU’er uden at indberette denne. De modtagne aktier var indlagt i et depot i USA. Sagen startede i september 2020 og sluttede med indkomstreguleringer på netto omkring 670.000 kr. og udløste formentlig en samlet skatteregning på næppe under 450.000 kr. inklusive renter, hvortil kom nok ikke ubetydelige udgifter til rådgiverbistand under sagen.