Ifølge en nylig pressemeddelelse fra Finans Danmark får hovedparten af unge førstegangskøbere økonomisk hjælp fra deres forældre, når de køber bolig. Det gælder ikke overraskende især i hovedstaden, hvor otte ud af ti unge har fået hjælp hjemmefra, og hvor tre ud af ti har fået mere end 300.000 kr. i støtte. Også unge, der køber bolig i Odense, Aarhus og Aalborg får ofte økonomisk hjælp fra deres forældre, men beløbsmæssigt i mindre omfang end i København. Den økonomiske støtte er nok primært ydet som rente- og afdragsfrie familielån. Den slags giver luft i budgettet hos de unge, og sparer dem også for at skulle betale dyre låneomkostninger.
Skattemæssigt er rente- og afdragsfrie familielån som oftest helt uproblematiske, når de ydes på anfordringsvilkår. Det vil sige, at lånet kan opsiges og kræves tilbagebetalt med kort varsel. Forældrene skal således ikke betale skat af en anslået renteindtægt, som kunne være opnået ved udlån til andre, og barnet skal ikke betale gaveafgift af den kapitaliserede værdi af rentefordelen.
Der er i princippet intet til hinder for, at et familielån årligt kan nedskrives med et beløb svarende til bundgrænsen for afgiftsfri gaver, der i 2026 udgør et beløb på 80.600 kr. Der må dog ikke være givet noget tilsagn om nedskrivningen på forhold. Nedskrivningen skal bero på en årlig beslut-ning. For at kunne sandsynliggøre at dette er tilfældet, er det ikke tilrådeligt at gøre det hvert eneste år og hver gang med det maksimale beløb. Hvis der på forhånd er givet tilsagn om årlig nedskrivning, udløser det gaveafgift. Det kan illustreres med en afgørelse fra Landsskatteretten fra 2017.
Sagen handlede om en søn, der i 2013 købte sin gamle mors hus for 450.000 kr. Hele købesummen blev betalt med et gældsbrev, som sønnen udstedte til moderen. Af gældsbrevet fremgik, at gælden skulle være rentefri, og at den skulle ”afdrages per/år med det beløb, som en enlig forælder skattefrit må forære søn/datter”.
Moderen døde efterfølgende, og i forbindelse med behandlingen af hendes bo blev skattemyndighederne opmærksomme på gældsbrevet. Det førte til et krav mod sønnen om betaling af gaveafgift med 58.830 kr. med tillæg af renter. Afgiften blev beregnet som 15 % af de 450.000 kr. med fradrag af det afgiftsfrie beløb på 57.800 kr. for gaver givet i 2013.
Afgiftskravet blev begrundet med, at gældsbrevet måtte forstås derhen, at det aldrig havde været tanken, at gældsbrevet skulle afdrages. Afgørelsen blev stadfæstet af Landsskatteretten, der fastslog, at moderen i gældsbrevet havde givet et gaveløfte til sønnen, hvilket udløser gaveafgift i det år, hvori løftet gives.
Der gælder ikke noget egentligt krav om, at der skal udstedes et gældsbrev, når der ydes familie-lån. Ikke desto mindre er det en god idé at gøre det, især hvis man har flere børn.
Civilretligt har det betydning, om der udstedes gældsbrev eller ej. Hvis der ikke udstedes gældsbrev, forældes gælden efter tre år, hvis der ikke er afdraget på denne, eller skyldneren inden udløbet har anerkendt gælden. Sker det, løber der nye tre år. Er der udstedt gældsbrev, er forældelsesfristen 10 år.
Der kan ikke spekuleres i forældelsesfristen. Hvis barnet efter udløbet af forældelsesfristen gør gældende, at gælden er bortfaldet, må det forventes, at der vil skulle betales gaveafgift, da en uafhængig kreditor næppe ville have ladet forældelsesfristen passere uden at have bedt skyldneren om at anerkende sin gæld.
/Employees/SBS.jpg)
