De nye skatteregler for aktionærlån

Fra i år er det slut med den urimelige dobbeltbeskatning af visse aktionærlån, men ordningen med en særlig skattemæssig mellemregningskonto forekommer ikke optimal og kommer nok til at give udfordringer.
Selvom de selskabsretlige regler om ulovlige aktionærlån er ophævet, så er ejerledere (personaktionærer) fortsat skattepligtige af penge, som de låner af deres selskab, hvis de har bestemmende indflydelse i dette. Også selvom lånet selskabsretligt er lovligt. Kun lån, der har karakter af lovlig selvfinansiering, eller som er opstået ved sædvanlig forretningsmæssig samhandel, er undtaget fra beskatning.

Reglerne gælder i første række for mellemregninger, der opstår ved, at selskabet lægger penge ud for aktionæren ved at betale dennes private udgifter eller yder denne en midlertidig håndsrækning. Noget der af mange opfattes som relativt uskyldigt, men som kan få betydelige skattemæssige konsekvenser. Det gælder endda selvom mellemregningen hurtigt bringes ud af verden igen.

Begrebet ”aktionærlån” omfatter også tilfælde, hvor et selskab stiller sikkerhed for hovedaktionærens private gæld. Det er vores erfaring, at ikke alle bankrådgivere er klar over dette. Det hænder således, at vi ser tilfælde, hvor et pengeinstitut foreslår at bruge et selskabs aktiver som sikkerhed for et lån til ejeren, hvilket altså kan medføre beskatning hos denne.

Også indirekte lån er omfattet. I en dom fra 2025 blev et selskabs lån til en hollandsk stichting (fond) anset for et skattepligtigt aktionærlån for hovedaktionæren, idet fonden ikke var uafhængig af denne, ligesom der ikke var nogen forretningsmæssig grund for selskabet til at yde lånet.  

 

Udligning

Et aktionærlån medfører, at selskabet får et tilgodehavende hos aktionæren svarende til lånebeløbet. Selskabsretligt kan dette mellemværende bringes ud af verden på tre måder. Mest enkelt ved at fordringen gives som løn til aktionæren, eller ved at fordringen udloddes som udbytte til denne. Det første sikrer selskabet fradrag for beløbet i det indkomstår, hvori pengene er hævet, men kræver, at beløbet kan rummes i et sædvanligt arbejdsvederlag. Det andet forudsætter, at det selskabsretligt er muligt at foretage udlodningen – altså tilstrækkelig fri egenkapital – og medfører ikke nogen fradragsret for selskabet.

Den tredje mulighed består i, at aktionæren blot indfrier sin gæld til selskabet. Hidtil har dette været den ringeste løsning, fordi det har ført til dobbeltbeskatning. Dette fordi de indbetalte penge godt nok har udlignet gælden, men ikke ophævet beskatningen af lånet. De indbetalte penge har således ikke kunnet udbetales igen uden ny beskatning hos aktionæren. 

De nye regler betyder, at der nu i forlængelse af en indfrielse af et aktionærlån skal oprettes en skattemæssig mellemregningskonto på beløbet i aktionærens favør. Dette uagtet at indfrielsesbeløbet regnskabsmæssigt er krediteret på selskabets mellemregning med aktionæren – altså på aktionærlånet. Den skattemæssige mellemregning kommer ikke til at fremgå af selskabets regnskab, men er alene en skattemæssig konstruktion. 

Herefter kan aktionæren optage et nyt aktionærlån i selskabet. Et lån der efterfølgende kan udlignes ved en af de ovenfor to først omtalte løsningsmuligheder – altså enten ved en fradragsberettiget lønudbetaling eller ved en ikke-fradragsberettiget udbytteudlodning, men denne gang uden beskatning hos aktionæren, fordi denne allerede er beskattet af beløbet. Beløbet udligner således den skattemæssige mellemregning.

De nye regler har virkning for aktionærlån, der optages den 1. januar 2026 eller senere. For lån, der er optaget inden skæringsdatoen, findes der ingen reparationsmulighed, hvis lånet først er indfriet. Vi anbefaler derfor, at man ikke handler uden at have tænkt sig godt om, hvis man opdager, at der forud for den 1. januar 2026 er optaget et aktionærlån. 
 

Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis.