Skattestyrelsen finder mange fejl i vores befordringsfradrag
Skattestyrelsen finder mange fejl i vores befordringsfradrag
For indkomståret 2022 estimerer Skattestyrelsen, at der var fejl i 330.000 befordringsfradrag. Den hyppigste fejl består i antallet af arbejdsdage, som der er beregnet fradrag for. Mange glemmer formentlig deres hjemmearbejdsdage.
Tilbage i foråret udsendte Skattestyrelsen en publikation om borgernes regelefterlevelse for indkomståret 2022. Den viste, at 86 % af borgerne faktisk indberetter deres skatteoplysninger korrekt. Dette er selvsagt glædeligt og givetvis en af forklaringerne på, at skatteopkrævningen fungerer så fint, at det hvert år er mere end 4 ud af 5, som får overskydende skat, og at restskatten for dem, der får den slags, i langt de fleste tilfælde er overkommelig. Se mere herom i denne artikel.
Den omstændighed, at borgerne i det store og hele overholder reglerne, er dog ikke udtryk for, at alt er fryd og gammen. Skattestyrelsen finder således ganske mange fejl – især i borgernes befordringsfradrag. Det fradrag for udgifter til transport mellem hjem og arbejde, som borgere med mere end 12 kilometer til jobbet kan foretage, og som omkring 1,1 mio. pendlere gør brug af.
På baggrund af en stikprøvekontrol af 1.500 tilfældigt udvalgte borgere med enkle indkomstforhold (primært lønmodtagere) skønner Skattestyrelsen i ovennævnte publikation, at der i 2022 var fejl i befordringsfradraget i 330.000 tilfælde svarende til en fejlprocent på 36.
Vi har hos Skattestyrelsen fået oplyst, at der i undersøgelsen ikke var indlagt nogen beløbsgrænse og derfor ikke er skelnet mellem store og små fejl, ligesom ikke alle fejl går den samme vej. Langt de fleste fejl dækker godt nok over for høje fradrag, men faktisk viser kontrollen, at omkring 1/5 af fejlene angår for lave fradrag.
Skattestyrelsen oplyser desuden, at summen af de fejlagtige fradrag er opgjort til et beløb på 2,1 mia. kr., og at skatteværdien heraf udgør et beløb på 580 mio. kr. Det betyder, at de omfattede borgere i gennemsnit har snydt enten statskassen eller dem selv for et beløb på ca. 1.750 kr.
Når det gælder arten af fejl, oplyser Skattestyrelsen, at den hyppigst konstaterede fejl består i, at borgerne har indtastet et forkert (nok primært for højt) antal dage med befordring. Det estimeres at være sket hos 69 % af de borgere, der havde fejl i deres befordringsfradrag.
Vi har for nylig set et tilfælde, hvor Skattestyrelsen i et brev til en borger bad denne om at indsende en erklæring fra sin arbejdsgiver med oplysning om, hvor mange dage den pågældende fysisk var mødt ind på arbejdspladsen i 2024. Dette til brug for kontrollen af et befordringsfradrag på kun lige over 10.000 kr. Vi har på den baggrund forespurgt Skattestyrelsen, om arbejdsgivere er forpligtede til at registrere, hvor mange dage deres medarbejdere fysisk møder ind på arbejdspladsen. Skattestyrelsen har svaret os, at dette ikke er tilfældet, og at det er en fejl, hvis en borger er bedt om at fremlægge en sådan erklæring.
Den omstændighed, at arbejdsgivere ikke er underlagt en sådan pligt, udelukker ikke, at en frivillig erklæring fra arbejdsgiveren kan være en mulighed, hvis Skattestyrelsen beder en borger om at sandsynliggøre, hvor mange gange den pågældende har været på arbejdspladsen i et år.
Den omstændighed, at borgerne i det store og hele overholder reglerne, er dog ikke udtryk for, at alt er fryd og gammen. Skattestyrelsen finder således ganske mange fejl – især i borgernes befordringsfradrag. Det fradrag for udgifter til transport mellem hjem og arbejde, som borgere med mere end 12 kilometer til jobbet kan foretage, og som omkring 1,1 mio. pendlere gør brug af.
På baggrund af en stikprøvekontrol af 1.500 tilfældigt udvalgte borgere med enkle indkomstforhold (primært lønmodtagere) skønner Skattestyrelsen i ovennævnte publikation, at der i 2022 var fejl i befordringsfradraget i 330.000 tilfælde svarende til en fejlprocent på 36.
Vi har hos Skattestyrelsen fået oplyst, at der i undersøgelsen ikke var indlagt nogen beløbsgrænse og derfor ikke er skelnet mellem store og små fejl, ligesom ikke alle fejl går den samme vej. Langt de fleste fejl dækker godt nok over for høje fradrag, men faktisk viser kontrollen, at omkring 1/5 af fejlene angår for lave fradrag.
Skattestyrelsen oplyser desuden, at summen af de fejlagtige fradrag er opgjort til et beløb på 2,1 mia. kr., og at skatteværdien heraf udgør et beløb på 580 mio. kr. Det betyder, at de omfattede borgere i gennemsnit har snydt enten statskassen eller dem selv for et beløb på ca. 1.750 kr.
Når det gælder arten af fejl, oplyser Skattestyrelsen, at den hyppigst konstaterede fejl består i, at borgerne har indtastet et forkert (nok primært for højt) antal dage med befordring. Det estimeres at være sket hos 69 % af de borgere, der havde fejl i deres befordringsfradrag.
Skattestyrelsens kontroller
Mange tror, at Skattestyrelsen ikke bruger de store ressourcer på kontrol af befordringsfradrag, men det gør de faktisk. Efter vores vurdering måske endda i stigende grad. Meget tyder på, at Skattestyrelsen, jf. undersøgelsen for 2022, har indtryk af, at mange borgere glemmer antallet af hjemmearbejdsdage, når de indtaster deres befordringsfradrag. Hvor lønmodtagere før Corona-tiden ofte havde omkring 220 dage om året med transport til jobbet, er mange nu nok nede på omkring 170 dage, når der udover hjemmearbejdsdagene også tages hensyn til fravær på grund fx sygdom, afspadsering og kurser. For en pendler med 40 km til arbejde, betyder forskellen mellem 220 og 170 arbejdsdage et for højt fradrag på lidt over 6.000 kr.Vi har for nylig set et tilfælde, hvor Skattestyrelsen i et brev til en borger bad denne om at indsende en erklæring fra sin arbejdsgiver med oplysning om, hvor mange dage den pågældende fysisk var mødt ind på arbejdspladsen i 2024. Dette til brug for kontrollen af et befordringsfradrag på kun lige over 10.000 kr. Vi har på den baggrund forespurgt Skattestyrelsen, om arbejdsgivere er forpligtede til at registrere, hvor mange dage deres medarbejdere fysisk møder ind på arbejdspladsen. Skattestyrelsen har svaret os, at dette ikke er tilfældet, og at det er en fejl, hvis en borger er bedt om at fremlægge en sådan erklæring.
Den omstændighed, at arbejdsgivere ikke er underlagt en sådan pligt, udelukker ikke, at en frivillig erklæring fra arbejdsgiveren kan være en mulighed, hvis Skattestyrelsen beder en borger om at sandsynliggøre, hvor mange gange den pågældende har været på arbejdspladsen i et år.
