Skatteopkrævningen hos borgerne fungerer til perfektion

I en nylig udsendt pressemeddelelse oplyste Skatteministeriet, at influencere, freelancere og andre borgere med uforudsigelige indkomster gennemsnitligt får enten større overskydende skat eller større restskat end gennemsnittet. Gruppen omfatter de omkring 275.000 borgere, som hverken er lønmodtagere eller selvstændige, og som derfor omtales som den ”tredje gruppe” på arbejdsmarkedet. Konklusionen var, at borgerne i denne gruppe har problemer med at ramme rigtigt med deres forskudsopgørelse, og at der absolut er stor plads til forbedringer i den henseende.

På mange måder en lidt mystisk udmelding al den stund, at der intet ulovligt er i at få hverken overskydende skat eller restskat, og at restskat jo ikke er noget problem for statskassen, hvis bare den bliver betalt. Pressemeddelelsen rummede ingen oplysninger om, at der var problemer i den retning, hvilket – som det fremgår nedenfor – næppe heller er tilfældet.

I virkeligheden skal pressemeddelelsen nok også mest ses som endnu en anledning for Skattestyrelsen til at henlede borgernes opmærksomhed på forskudsopgørelsen. Noget som Styrelsen gør igen og igen og som synes at udspringe af et ønske om, at danskernes forskudsskat så vidt muligt skal passe med slutskatten. Det kommer Skattestyrelsen dog næppe nogensinde til at lykkes med. Danskerne elsker groft sagt at få overskydende skat og mange forskudsregistrerer sig bevidst på en måde, så de får det. Noget som isoleret set kan forekomme ufornuftigt, men som formentlig sker, fordi der er tale om en opsparing, som man ikke ved et uheld kan komme til at bruge.

 

Tal for 2024

I forbindelse med udbetalingen af overskydende skat for indkomståret 2024 udsendte Skattestyrelsen en publikation om fordelingen mellem overskydende skat og restskat. Heri blev det oplyst, at der for dette år var 3,8 mio. borgere, som skulle have udbetalt overskydende skat med et samlet beløb på 25,4 mia. kr. – i gennemsnit ca. 6.600 kr. til hver – mens 800.000 borgere skulle betale restskat med tilsammen 7,8 mia. kr., svarende til små 10.000 kr. til hver. Sagt med andre ord skulle mere end 4 ud af 5 borgere have penge tilbage, hvilket var det samme som året før.

Reglerne for restskat er sådan, at borgere med den slags har frist frem til den 1. juli med at betale denne. Er restskatten ikke betalt på skæringsdatoen indregnes den som udgangspunkt i forskudsskatten for det næste år. Hvis restskatten for indkomståret 2024 oversteg et beløb på knap 25.000 kr. inklusive restskattetillæg, er der dog udsendt indbetalingskort for den overskydende del. Hvert år foretages der af den grund store indbetalinger af restskat frem mod skæringsdatoen.

Ifølge oplysninger fra Skattestyrelsen er der for indkomståret 2024 en gruppe på 493.000 borgere med en restskat under beløbsgrænsen, som har valgt at lade denne indregne i deres forskudsskat for 2026. I gennemsnit får de indregnet et beløb på knap 4.900 kr. Hverken antallet af borgere i denne gruppe eller beløbets størrelse bekymrer formentlig nogen.

Skattestyrelsen oplyser samtidig, at der for dette år kun er 26.000 borgere, som har så stor en restskat for, at de både får overført det maksimale beløb til 2026 og samtidig har modtaget indbetalingskort til betaling af den overskydende del. I denne gruppe – som kun udgør promiller af det samlede antal skatteborgere – vil der formentlig være nogle, som vil have svært ved at betale, men antallet kan næppe anses for bekymrende. I vores øjne er det et imponerende lavt antal.

Der findes ifølge Skattestyrelsen også en anden gruppe borgere, som har modtaget indbetalingskort. Det skyldes imidlertid, at de i første omgang har fået udbetalt overskydende skat, men efterfølgende har fået ændret deres årsopgørelse. Disse opkrævninger har altså mest karakter af tilbagebetaling af overskydende skat og er ikke udtryk for, at disse borgere ville have fået en stor restskat, hvis deres årsopgørelse havde været korrekt fra starten. Gruppen omfatter 34.000 personer.