Regnskabsmæssig håndtering af låneomlægninger

Omlægning af lån har i perioder nærmest karakter af en folkesport for boligejere, men også virksomheder omlægger fra tid til anden deres lån – og modsat private, omfatter disse omlægninger ikke kun realkreditlån, men også andre typer af lån. 

Behandlingen af en låneomlægning efter reglerne i årsregnskabsloven afhænger af, om denne har medført en væsentlig ændring af et givent lån. Hvorvidt det er tilfældet, afgøres i første omgang ved en særlig test, hvor nutidsværdien af de fremtidige ydelser på det nye lån sammenlignes med nutidsværdien af restydelserne på det gamle lån. Beregningen skal i begge tilfælde ske med udgangspunkt i den effektive rente for sidstnævnte. Er nutidsværdien af ydelserne på det nye lån mere end 10 % højere eller lavere end nutidsværdien af restydelserne på det gamle lån, er der tale om en væsentlig ændring. Er forskellen mindre, er der tale om en ikke-væsentlig ændring.

Selvom testen viser en ændring på mindre end +/- 10 %, skal omlægningen anses for en væsentlig ændring, hvis lånevilkårene ikke er de samme. Skifte i lånevaluta eller omlægning fra fast til variabel rente eller omvendt anses fx altid for en væsentlig ændring. Det samme gælder, hvis et lån omlægges til (eller fra) at være et ansvarligt eller konvertibelt lån. Derimod anses et kreditorskifte ikke i sig selv for en væsentlig ændring.

Væsentlig ændring

Foreligger der en væsentlig ændring udgår det gamle lån af balancen, og kursgevinst/-tab ved omlægningen indregnes i resultatopgørelsen.

Første indregning af det nye lån i balancen skal ske til kostpris. Det vil sige til det modtagne låneprovenu med fradrag af låneomkostninger. Efterfølgende målinger sker til amortiseret kostpris, hvorved både låneomkostninger og kurstab/-gevinster på det nye lån medtages ved beregningen af den effektive rente på dette.

Ikke-væsentlig ændring

Hvis en låneomlægning i regnskabsmæssig henseende anses for ikke-væsentlig, anses om-lægningen som en modifikation af det oprindelige lån. Den regnskabsmæssige behandling kan efter vores opfattelse herefter ske enten efter reglerne i IFRS 9 eller efter IAS 39. Sidstnævnte fordi Erhvervsstyrelsen ikke har meldt ud, at muligheden for at bruge denne er bortfaldet. Der er tale om et valg af regnskabspraksis. Den valgte metode skal derfor også anvendes i forhold til andre låneomlægninger.

IFRS 9
Bruges reglerne heri, skal kurstabet/-gevinsten ved omlægningen indregnes i resultatopgørelsen under finansielle poster. Dette beløb opgøres som forskellen mellem kostprisen for det nye lån og den bogførte værdi af det gamle lån.

Kostprisen for det nye lån svarer til nutidsværdien af de fremtidige pengestrømme på det nye lån tilbagediskonteret med den effektive rente for det oprindelige lån. Fra denne værdi trækkes låneomkostninger i forbindelse omlægningen. Det medfører en justering til den oprindelige effektive rente, så låneomkostninger amortiseres over det nye låns løbetid.

IAS 39
Ved anvendelse af dette regelsæt sker der ingen indregning i resultatopgørelsen i forbindelse med omlægningen. Kurstabet eller kursgevinsten ved omlægningen indgår i stedet sammen med låneomkostningerne i den amortiserede kostpris for det nye lån. Begge dele amortiseres således over det nye låns løbetid.