Oversigt over egenkapitalposter, der kan anvendes til udlodning
Oversigt over egenkapitalposter, der kan anvendes til udlodning
Udlodning af udbytte kan kun ske på grundlag af et selskabs frie reserver, og det er kun nettoværdien af disse, der kan udloddes, og kun hvis udlodningen bedømt efter forholdene på udlodningstidspunktet i øvrigt kan anses for forsvarlig.
Frem mod den 30. juni 2025 vil der blive gjort klar til generalforsamling i mange af de selskaber, der har kalenderåret som regnskabsår, og flere steder vil det blive overvejet, hvorvidt der skal udloddes udbytte og i givet fald hvor meget.
Årsregnskabsloven stiller krav om opdeling af egenkapitalen i forskellige poster, som hver især har forskellige anvendelsesmuligheder. Nogle af dem er bundne reserver, som ikke kan anvendes til udlodning, mens andre er frie reserver, der gerne må udloddes. I nedenstående tabel gives en oversigt over, hvilke af egenkapitalposterne, der kan anvendes til udlodning.
*Bruges sjældent, men er reserver som hverken er lov- eller vedtægtsbestemte, men som kan være bestemt af generalforsamlingen.
De poster, som indgår i selskabets frie reserver, og som må anvendes til udlodning – det vil sige punkt 2, 7, 10 og 11 – skal opgøres netto, når det vurderes, hvor meget der kan udloddes. Der kan fx være situationer, hvor ”Overført overskud” er positivt og derfor signalerer, at der kan udloddes, men hvor der samtidig er en negativ dagsværdireserve vedrørende en valutakursregulering eller en renteswap. Denne negative dagsværdireserve skal altså modregnes i ”Overført overskud”, når det skal opgøres, hvor meget der kan udloddes.
Hvis et selskab har et negativt overført resultat, men samtidig en reserve for nettoopskrivning efter indre værdis metode, er det tilladt at udligne det overførte underskud med et hertil svarende beløb fra nettoopskrivningen. Når selskabet senere igen får overskud, vil der ikke være krav om at hele eller dele af dette skal tilføres til reserven for nettoopskrivning efter indre værdis metode.
Er der omvendt tale om, at reserven for nettoopskrivning er negativ, skal denne udlignes over de frie reserver, da der ikke kan indregnes en negativ reserve. Når nettoopskrivningen igen er positiv, skal der først ske binding på reserven, når den del, der tidligere blev udlignet over de frie reserver, er reetableret.
Selvom summen af frie reserver netto udgør et positivt beløb, kan der kun træffes beslutning om udbytte, hvis ledelsen vurderer, at dette vil være forsvarligt. Det er fx relevant i de tilfælde, hvor selskabet har haft underskud i perioden fra balancetidspunktet og frem til generalforsamlingen.
Årsregnskabsloven stiller krav om opdeling af egenkapitalen i forskellige poster, som hver især har forskellige anvendelsesmuligheder. Nogle af dem er bundne reserver, som ikke kan anvendes til udlodning, mens andre er frie reserver, der gerne må udloddes. I nedenstående tabel gives en oversigt over, hvilke af egenkapitalposterne, der kan anvendes til udlodning.
| Egenkapitalpost | Kan posten anvendes til udbytte? |
| 1. Selskabskapital | Nej |
| 2. Overkurs | Ja |
| 3. Reserve for opskrivninger | Nej |
| 4. Reserve for nettoopskrivning efter indre værdis metode | Nej |
| 5. Reserve for udlån og sikkerhedsstillelse | Nej |
| 6. Reserve for ikke-indbetalt selskabskapital | Nej |
| 7. Dagsværdireserve | Ja |
| 8. Reserve for udviklingsomkostninger | Nej |
| 9. Vedtægtsmæssige reserver | Kun hvis vedtægterne giver mulighed herfor |
| 10. Øvrige reserver* | Ja |
| 11. Overført overskud | Ja |
*Bruges sjældent, men er reserver som hverken er lov- eller vedtægtsbestemte, men som kan være bestemt af generalforsamlingen.
De poster, som indgår i selskabets frie reserver, og som må anvendes til udlodning – det vil sige punkt 2, 7, 10 og 11 – skal opgøres netto, når det vurderes, hvor meget der kan udloddes. Der kan fx være situationer, hvor ”Overført overskud” er positivt og derfor signalerer, at der kan udloddes, men hvor der samtidig er en negativ dagsværdireserve vedrørende en valutakursregulering eller en renteswap. Denne negative dagsværdireserve skal altså modregnes i ”Overført overskud”, når det skal opgøres, hvor meget der kan udloddes.
Hvis et selskab har et negativt overført resultat, men samtidig en reserve for nettoopskrivning efter indre værdis metode, er det tilladt at udligne det overførte underskud med et hertil svarende beløb fra nettoopskrivningen. Når selskabet senere igen får overskud, vil der ikke være krav om at hele eller dele af dette skal tilføres til reserven for nettoopskrivning efter indre værdis metode.
Er der omvendt tale om, at reserven for nettoopskrivning er negativ, skal denne udlignes over de frie reserver, da der ikke kan indregnes en negativ reserve. Når nettoopskrivningen igen er positiv, skal der først ske binding på reserven, når den del, der tidligere blev udlignet over de frie reserver, er reetableret.