Momsmæssige fakturakrav ved B2B-handel med udlandet
Momsmæssige fakturakrav ved B2B-handel med udlandet
Der gælder mange formelle krav til indholdet af både købs- og salgsfakturaer. Forskellen mellem, om et salg eller et køb er ”zero-rated” eller omfattet af reglerne om ”reverse charge” står ikke klart for alle virksomheder.
Der er mange forhold, som danske virksomheder skal være opmærksomme på ved handel med udlandet, også når det kommer til moms. En ting er alt det, der skal oplyses på momsangivelsen og eventuelt indberettes til EU-salgslisten. En anden ting er de formelle krav til indholdet af fakturaer, der udstedes/modtages, når køb/salg er omfattet af reglerne for EU-handel eller for import/eksport.
Ud over krav om oplysninger om blandt andet køber og sælger, og om arten og omfanget af det leverede – hvilke krav du kan læse mere om i denne artikel – gælder der følgende:
Nogle virksomheder bruger også begrebet ”reverse charge” ved salg af varer. Dette er ikke i overensstemmelse med Skattestyrelsens vejledning. Skattestyrelsen slår ifølge vores erfaring foreløbig ikke ned på forkert brug af betegnelserne, men vi anbefaler alligevel virksomhederne at bruge den korrekte betegnelse for at imødegå risikoen for en nærmere momskontrol.
Også her gælder de almindelige krav til indholdet af fakturaen, jf. ovenfor. Heller ikke i disse tilfælde må der fremgå en momssats eller et momsbeløb af fakturaen. Til gengæld stilles der ikke krav om oplysning om købers momsnummer eller angivelse af reverse charge/zero rated. Er der tale om salg af ydelser, skal sælger sikre sig, at køber er en virksomhed og gemme dokumentation herfor. Er der tale om salg af varer, anbefaler vi, at det af fakturaen fremgår, at varerne er sendt fra Danmark til X-land, da momsfriheden er betinget af, at det kan dokumenteres, at varerne har forladt Danmark.
Der gælder samme krav til indholdet af købsfakturaer som til salgsfakturaer, jf. ovenfor. Det betyder, at købervirksomheden er forpligtet til at oplyse sit danske momsnummer til sælgervirksomheden, sådan at dette kan anføres på fakturaen.
Vi ser jævnligt tilfælde, hvor udenlandske virksomheder sender fakturaer til danske virksomheder uden moms og uden oplysning om, at salget enten er ”zero ratet” (varer) eller omfattet af reglerne om ”reverse charge” (ydelser). Danske virksomheder skal i sådanne tilfælde være opmærksomme på, at sådanne mangler ved fakturaerne ikke fritager dem for at beregne dansk (udgående) moms af købet.
Også her skal de almindelige betingelser være opfyldt. Er der tale om køb af ydelser, skal sælger principielt angive ”reverse charge” på fakturaen, mens der ikke er regler for varekøb. Når det gælder virksomheders køb i tredjelande, oplever vi ofte, at købsfakturaer er mangelfulde. Ligesom ved køb fra virksomheder i andre EU-lande gælder, at sådanne mangler ikke fritager købervirksomheden for at beregne dansk moms af købet.
Fejl i håndteringen af moms kan næsten altid imødegås ved en korrekt opsætning af faktureringssystemet og ved faste rutiner i forhold til købsfakturaer. Ønsker I en ekstern vurdering af jeres setup, er du velkommen til at kontakte os. Vi har momsrådgivere i alle landets regioner.
Fakturakrav ved salg til virksomheder i andre EU-lande
Ud over krav om oplysninger om blandt andet køber og sælger, og om arten og omfanget af det leverede – hvilke krav du kan læse mere om i denne artikel – gælder der følgende:
- Købers momsnummer skal oplyses. Nummeret skal på forhånd være verificeret, og dokumentation herfor skal gemmes.
- Der må ikke fremgå hverken en momssats eller et momsbeløb af fakturaen.
- Ved salg af varer skal det oplyses, at salget er omfattet af reglerne for EU-handel, fx ved angivelse af, at salget er ”zero-rated”.
- Ved salg af ydelser skal det oplyses, at salget er omfattet af reglerne om ”reverse charge”.
Nogle virksomheder bruger også begrebet ”reverse charge” ved salg af varer. Dette er ikke i overensstemmelse med Skattestyrelsens vejledning. Skattestyrelsen slår ifølge vores erfaring foreløbig ikke ned på forkert brug af betegnelserne, men vi anbefaler alligevel virksomhederne at bruge den korrekte betegnelse for at imødegå risikoen for en nærmere momskontrol.
Fakturakrav ved salg til virksomheder i lande udenfor EU
Også her gælder de almindelige krav til indholdet af fakturaen, jf. ovenfor. Heller ikke i disse tilfælde må der fremgå en momssats eller et momsbeløb af fakturaen. Til gengæld stilles der ikke krav om oplysning om købers momsnummer eller angivelse af reverse charge/zero rated. Er der tale om salg af ydelser, skal sælger sikre sig, at køber er en virksomhed og gemme dokumentation herfor. Er der tale om salg af varer, anbefaler vi, at det af fakturaen fremgår, at varerne er sendt fra Danmark til X-land, da momsfriheden er betinget af, at det kan dokumenteres, at varerne har forladt Danmark.
Fakturakrav ved køb fra virksomheder i andre EU-lande
Der gælder samme krav til indholdet af købsfakturaer som til salgsfakturaer, jf. ovenfor. Det betyder, at købervirksomheden er forpligtet til at oplyse sit danske momsnummer til sælgervirksomheden, sådan at dette kan anføres på fakturaen.Vi ser jævnligt tilfælde, hvor udenlandske virksomheder sender fakturaer til danske virksomheder uden moms og uden oplysning om, at salget enten er ”zero ratet” (varer) eller omfattet af reglerne om ”reverse charge” (ydelser). Danske virksomheder skal i sådanne tilfælde være opmærksomme på, at sådanne mangler ved fakturaerne ikke fritager dem for at beregne dansk (udgående) moms af købet.