Vi bruger cookies og andre sporingsteknologier til at forbedre browsing-oplevelsen på vores hjemmeside, vise personaliseret indhold og målrettede annoncer, analysere trafikken på siden, og forstå hvor vores besøgende kommer fra. Hvis du vil vide mere, kan du læse vores cookie-politik. Du kan desuden læse vores privatlivspolitik, hvis du ønsker mere information. Ved at klikke ’accepter og luk’ giver du samtykke til, at vi bruger cookies og andre sporingsteknologier.
Depechen-artikel:

De momsmæssige fakturaregler

23 august 2017

Pernille Rise , Senior Manager, Moms |

Virksomhederne er kun berettiget til fradrag for købsmoms, hvis de modtagne fakturaer rummer de oplysninger, som kræves efter momsreglerne, og som SKAT i deres kontrolarbejde håndhæver efter deres ordlyd.  

Ifølge momsbekendtgørelsen skal en faktura indeholde følgende oplysninger:

  1. Udstedelsesdato (fakturadato)
  2. Fakturanummer (et fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier)
  3. Sælgers momsregistreringsnummer (CVR-nr.)
  4. Sælgers navn og adresse
  5. Købers navn og adresse
  6. Mængden og arten af de leverede varer og/eller ydelser
  7. Leveringsdato (hvis denne er forskellig fra fakturadatoen)
  8. Momsgrundlaget, det vil sige pris pr. enhed uden moms, evt. prisnedslag og rabatter mv., hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed
  9. Den gældende momssats
  10. Det momsbeløb, der skal betales.

Umiddelbart skulle man tro, at det var ligetil at opfylde disse krav, men ikke desto mindre ser vi jævnligt tilfælde, hvor SKAT gør gældende, at kravene ikke er opfyldt. Det fører i første række til, at køber mister sit fradrag for købsmomsen, men kan også få betydning for sælgers momsopgørelse.  

De punkter, hvor der oftest sker fejl ved udskrivningen af fakturaer, er i forhold til oplysninger om købers navn og adresse samt om mængden og arten af de leverede varer eller ydelser.

Nye afgørelser

Landsskatteretten har for nylig offentliggjort to afgørelser vedrørende optikere og deres fakturering af synsprøver, som kan sælges uden moms, hvis de faktureres særskilt, fordi der er tale om en sundhedsydelse. Dette var ikke sket i nogen af tilfældene. SKAT gjorde derfor i begge sager gældende, at der skulle afregnes moms af den fulde salgspris, idet synsprøverne måtte anses for leveret gratis for at fremme salget af briller, netop fordi det ikke fremgik specifikt af fakturaerne, at der var opkrævet et vederlag herfor.

I den ene sag nåede Landsskatteretten ud fra en samlet og konkret vurdering frem til, at virksomheden rent faktisk havde leveret synsprøverne mod betaling, uanset at dette ikke fremgik af de udstedte fakturaer.

I den anden sag nåede Landsskatteretten frem til det modsatte resultat, idet virksomheden ikke havde løftet bevisbyrden for, at synsprøverne var solgt mod vederlag. Det forskellige udfald i de 2 sager beroede altså alene på virksomhedernes forskellige evne til at dokumentere deres påstand.

Østre Landsret har for nylig i en helt tredje sag tiltrådt en afgørelse fra SKAT, hvor en virksomhed blev nægtet fradrag for købsmoms, blandt andet fordi fakturaerne ikke indeholdt de oplysninger, som kræves efter momsbekendtgørelsen.

Kommentar

Det kan ikke understreges ofte nok, at udfyldelsen af fakturaer bør ske med stor omhu for at undgå diskussioner med SKAT om, hvorvidt køber har adgang til momsfradrag, og om sælgers momsopgørelse er korrekt.

Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

Har du spørgsmål til ovenstående, så kontakt os for en uforpligtende snak

Enter security code:
 Security code