Mere om de nye gebyrer på emballage

Der har været sagt og skrevet meget om de gebyrregler, der for alvor får virkning fra den 1. oktober 2025, og hvis formål er at motivere virksomhederne til at mindske emballageforbruget og til at øge genanvendelsen – altså øge brugen af genbrugsemballage.

Regeringen har været under et voldsomt pres både for at udskyde reglerne og for at lempe disse. Det første har man ikke villet imødekomme. Til gengæld vil man ifølge en nylig udsendt pressemeddelelse hjælpe med forskellige tiltag, hvoraf de vigtigste synes at være:

• Det samlede emballagegebyr reduceres fra forventeligt 2,3 mia. kr. til 1,2 mia. kr. Næsten en halvering af udgiften. Reduktionen kommer især de store producenter af emballage og de store importører af varer og emballage – og dermed begge disses kunder – til gode.
• Den volumenbaserede emballageafgift afskaffes i 2026 og 2027. Denne afgift har intet med de nye regler for emballagegebyr at gøre, men vil i første række spare nogle nok primært større virksomheder for en udgift i størrelsesorden 250 mio. kr.
• Indsatsen over for free-riders vil blive øget til sikring af, at alle virksomheder med et producentansvar kommer til at betale gebyr, og ikke kun de virksomheder, der tilmelder sig ordningen. Det fremgår ikke, hvad denne indsats mere præcist kommer til at gå ud på.

Der er i vores øjne tale om rigtig gode tiltag, som imidlertid ikke ændrer ved det bureaukrati, som er forbundet med gebyrreglerne. For en lang række virksomheder er det nemlig ikke gebyrets størrelse, der er udfordringen. Det er kompleksiteten i reglerne i kombination med den administrative byrde, som det medfører at være underlagt ordningen. Mange virksomheder vil fx helt lavpraktisk være tvunget til manuelt at skulle veje visse typer af emballage, fordi vægten på emballage på indkøbte varer ikke er en information, som man i dag finder i sine stamdata.

 

Forpligtede virksomheder

Det er især fem grupper af virksomheder, der er i risiko for at skulle betale det nye emballage-gebyr:

• Virksomheder, der producerer emballage og/eller engangsplast, fx fremstiller papkasser, plastikspande eller tape.
• Virksomheder, der importerer emballage og/eller engangsplast, der er fremstillet i udlandet, eller importerer varer, der er pakket i den emballage, hvori de skal sælges, fx shampoo.
• Virksomheder, der ompakker varer. Det kan fx være virksomheder, der får leveret varer fra ind- eller udland, og som selv kommer disse varer i æsker, dåser eller lignende inden videresalg.
• Virksomheder, der genbruger emballage. Det kan være virksomheder, der modtager varer fra udlandet på paller, og som sender varerne videre på de samme paller.
• Virksomheder, der bruger emballage med eget logo. Det kan være virksomheder, der til sine mødelokaler indkøber bolsjer indpakket i logopapir, eller som har sæbedispensere med logo på deres toiletter. Se mere herom i denne artikel.

Det er en misforståelse at tro, at virksomheder, der sender mindre end 8 ton emballage i omløb om året, ikke er omfattet af reglerne. Det er de. De skal blot ikke sondre mellem forskellige typer af emballage ved deres indberetning. 

Undtaget er kun mikrovirksomheder med under 10 ansatte og en omsætning på ikke over 15 mio. kr. og som kun køber emballage i Danmark. Mikrovirksomheder, der selv fremstiller emballage eller som importerer emballage fra udlandet, er ikke undtaget fra gebyrreglerne.