Meningsløse breve fra Skattestyrelsen
Meningsløse breve fra Skattestyrelsen
Intelligent skattekontrol kaldes det, når Skattestyrelsen bruger it-værktøjer til at finde mulige fejl i virksomhedernes skatteregnskaber, men at bruge den slags til at bede virksomhederne om at kontrollere sig selv, bør ske med omtanke.
En formentlig voksende del af Skattestyrelsens kontrolarbejde består i at sende breve til borgere og virksomheder med en opfordring til at udøve egenkontrol. Altså kontrollere specifikke forhold i deres årsopgørelse eller skatteregnskab, som i Styrelsens optik ser lidt forkerte ud eller som rummer en fejlrisiko. En strategi, som giver god mening, fordi der på den måde kan kontrolleres langt flere, end hvad Skattestyrelsens egne ressourcer rækker til. Både borgere og virksomheder er nemlig generelt set meget efterrettelige og gør, hvad de bliver bedt om. Hvis deres egenkontrol derfor viser, at de har begået fejl, vil de normalt uden videre korrigere disse.
Det er dog ikke alle brevudsendelser, der er lige vellykkede. Hen over sommeren har vi således set to eksempler på sådanne opfordringer til egenkontrol, som nærmer sig det rene tidsspilde.
Ifølge oplysninger fra Skattestyrelsen har de for ikke så længe siden sendt breve til ca. 600 selskaber med en opfordring til at kontrollere, at disse i deres skatteregnskab for 2022 ikke uberettiget har foretaget forhøjet fradrag for udgifter til efterforskning af råstoffer.
Reglerne er sådan, at forsøgs- og forskningsudgifter i 2022 kunne fradrages med 130 % af de faktiske udgifter. Det forhøjede fradrag gjaldt dog ikke udgifter til efterforskning af råstoffer. Isoleret set giver brevene – der er udsendt af Styrelsens afdeling for kulbrinte- og tonnagebeskatning – derfor god mening. Der er blot det problem, at brevene er udsendt uden skelen til modtagerens branchekode. Det betyder, at en del af brevene – efter vores skøn nok den overvejende del – er sendt til virksomheder, som ikke driver virksomhed med efterforskning af råstoffer.
Modtagerne af brevene anmodes i disse ikke bare om at bekræfte, at de ikke har taget forhøjet fradrag af udgifter til efterforskning af råstoffer. De anmodes også om at indsende en specifikation af de udgifter, som de har foretaget forhøjet fradrag for, herunder indsende kopi af de tre største fakturaer fra leverandører af udviklingsarbejde. Dette uanset, om de efterforsker råstoffer eller ej.
Omkring 3.000 selskaber har i august modtaget brev fra Skattestyrelsen med en opfordring til at udarbejde en lønafstemning, fordi Styrelsen har konstateret en difference mellem virksomhedens indberetning af udbetalte lønninger til det såkaldte eIndkomstsystem og de i årsregnskabet angivne udgifter til løn, pensions- og personaleomkostninger.
Brevet har formentlig givet anledning til højlydte suk i mange virksomheder, fordi disse allerede har foretaget den ønskede lønafstemning. De differencer, som Skattestyrelsen peger på, skyldes nemlig ikke fejl, men at Skattestyrelsen groft sagt har blandet pærer og bananer.
I årsregnskabet klassificeres medarbejdernes pensionsbidrag fx som en lønomkostning, mens de i eIndkomst registreres som pensionsbidrag. Og når det gælder bonus og gratialer, som fastsættes sidst på året, vil sådanne altid være indregnet som skyldig løn ved udgangen af året, mens beløbene først indberettes til eIndkomst efter balancetidspunktet.
At sammenholde indberetningerne til eIndkomst med lønudgiften i årsregnskabet giver derfor ingen mening.
Skattestyrelsen oplyser, at de har udsendt brevene for at vejlede virksomhederne og med en stilfærdig opfordring til at gennemgå differencerne. I større virksomheder har man nok hurtigt gennemskuet, at der ikke er grund til at gøre noget, mens der desværre nok vil være en del mindre virksomheder, som til ingen verdens nytte har brugt nogen tid på at nå frem til samme konklusion.
Det er dog ikke alle brevudsendelser, der er lige vellykkede. Hen over sommeren har vi således set to eksempler på sådanne opfordringer til egenkontrol, som nærmer sig det rene tidsspilde.
Efterforskning af råstoffer
Ifølge oplysninger fra Skattestyrelsen har de for ikke så længe siden sendt breve til ca. 600 selskaber med en opfordring til at kontrollere, at disse i deres skatteregnskab for 2022 ikke uberettiget har foretaget forhøjet fradrag for udgifter til efterforskning af råstoffer. Reglerne er sådan, at forsøgs- og forskningsudgifter i 2022 kunne fradrages med 130 % af de faktiske udgifter. Det forhøjede fradrag gjaldt dog ikke udgifter til efterforskning af råstoffer. Isoleret set giver brevene – der er udsendt af Styrelsens afdeling for kulbrinte- og tonnagebeskatning – derfor god mening. Der er blot det problem, at brevene er udsendt uden skelen til modtagerens branchekode. Det betyder, at en del af brevene – efter vores skøn nok den overvejende del – er sendt til virksomheder, som ikke driver virksomhed med efterforskning af råstoffer.
Modtagerne af brevene anmodes i disse ikke bare om at bekræfte, at de ikke har taget forhøjet fradrag af udgifter til efterforskning af råstoffer. De anmodes også om at indsende en specifikation af de udgifter, som de har foretaget forhøjet fradrag for, herunder indsende kopi af de tre største fakturaer fra leverandører af udviklingsarbejde. Dette uanset, om de efterforsker råstoffer eller ej.
Opfordring til lønafstemning
Omkring 3.000 selskaber har i august modtaget brev fra Skattestyrelsen med en opfordring til at udarbejde en lønafstemning, fordi Styrelsen har konstateret en difference mellem virksomhedens indberetning af udbetalte lønninger til det såkaldte eIndkomstsystem og de i årsregnskabet angivne udgifter til løn, pensions- og personaleomkostninger.Brevet har formentlig givet anledning til højlydte suk i mange virksomheder, fordi disse allerede har foretaget den ønskede lønafstemning. De differencer, som Skattestyrelsen peger på, skyldes nemlig ikke fejl, men at Skattestyrelsen groft sagt har blandet pærer og bananer.
I årsregnskabet klassificeres medarbejdernes pensionsbidrag fx som en lønomkostning, mens de i eIndkomst registreres som pensionsbidrag. Og når det gælder bonus og gratialer, som fastsættes sidst på året, vil sådanne altid være indregnet som skyldig løn ved udgangen af året, mens beløbene først indberettes til eIndkomst efter balancetidspunktet.
At sammenholde indberetningerne til eIndkomst med lønudgiften i årsregnskabet giver derfor ingen mening.
Skattestyrelsen oplyser, at de har udsendt brevene for at vejlede virksomhederne og med en stilfærdig opfordring til at gennemgå differencerne. I større virksomheder har man nok hurtigt gennemskuet, at der ikke er grund til at gøre noget, mens der desværre nok vil være en del mindre virksomheder, som til ingen verdens nytte har brugt nogen tid på at nå frem til samme konklusion.