Måske håb om løsning på momsbøvlet med kontantrabatter
Måske håb om løsning på momsbøvlet med kontantrabatter
Skattestyrelsen har givet tilsagn om at genoverveje sin udmelding om, at virksomheder altid skal korrigere deres momsfradrag, hvis de opnår en rabat fx ved betaling inden for et bestemt antal dage.
Det er ikke ualmindeligt, at virksomheder tilbyder deres kunder en mindre rabat ved hurtig betaling. En såkaldt kontantrabat. Det er et tilbud, som nok de fleste kunder tager imod, hvis der er tale om beløb af en vis størrelse.
Sker dette, er sælgeren i princippet forpligtet til at udstede en kreditnota på rabatbeløbet og vise momsandelen af dette. I så fald bliver der lighed mellem den salgsmoms, som sælger betaler, og den købsmoms, som køber fratrækker i sit momsregnskab. Noget som udtrykker hele meningen med moms ved handel mellem momsregistrerede virksomheder. At den skal være neutral.
Det er imidlertid ikke alle virksomheder, der udsteder en kreditnota, hvis kunden udnytter en betinget rabatmulighed. I så fald har det blandt momsrådgivere hidtil været antaget, at rabatten i sin helhed skulle anses for et finansielt beløb, som ikke skulle passere momsregnskabet, fordi der på den måde fortsat ville være lighed mellem salgsmomsen og købsmomsen.
I begyndelsen af 2025 ændrede Skattestyrelsen imidlertid pludselig teksten i det afsnit i sin juridiske vejledning, som omhandler den momsmæssige behandling af betingede rabatter. Ifølge den ændrede tekst har køber pligt til at korrigere sit momsfradrag, hvis vederlaget for en vare eller ydelse nedsættes som følge af en betinget rabat, og dette gælder også, hvis sælger ikke udsteder en kreditnota. Synspunktet betyder, at der opstår asymmetri i forhold til momsbeløbet, fordi købsmomsen derved bliver mindre end salgsmomsen.
I vores øjne er der tale om en praksisændring, som kun kan tillægges fremtidig ændring, men tilsyneladende er Skattestyrelsen af den opfattelse, at der alene er tale om en præcisering. Det betyder, at Styrelsen i princippet kan kræve korrektioner af virksomheders købsmoms også bagud i tid. Selvom der måske ikke er tale om de store beløb, kan det alligevel løbe op, fordi en efterbetaling vil blive tillagt renter fra og med betalingstidspunktet for den momsperiode, som korrektionen angår. Du kan læse mere om rentereglerne i denne artikel.
Skattestyrelsens ændrede tilgang til spørgsmålet om den momsmæssige behandling af betingede rabatter skaber store praktiske udfordringer for de berørte virksomheder, idet korrektionen uden en kreditnota ikke vil kunne ske automatisk, men skal ske manuelt i hvert enkelt tilfælde.
Flere erhvervsorganisationer har henvendt sig til Skattestyrelsen om problemerne, og Styrelsen har nu givet tilsagn om at genoverveje den ændrede formulering i vejledningen. Indtil der kommer en endelig afklaring, råder vi til, at virksomhederne beder deres leverandører om en kreditnota, hvis de ikke automatisk modtager en sådan, når de udnytter muligheden for en kontantrabat.
Sker dette, er sælgeren i princippet forpligtet til at udstede en kreditnota på rabatbeløbet og vise momsandelen af dette. I så fald bliver der lighed mellem den salgsmoms, som sælger betaler, og den købsmoms, som køber fratrækker i sit momsregnskab. Noget som udtrykker hele meningen med moms ved handel mellem momsregistrerede virksomheder. At den skal være neutral.
Det er imidlertid ikke alle virksomheder, der udsteder en kreditnota, hvis kunden udnytter en betinget rabatmulighed. I så fald har det blandt momsrådgivere hidtil været antaget, at rabatten i sin helhed skulle anses for et finansielt beløb, som ikke skulle passere momsregnskabet, fordi der på den måde fortsat ville være lighed mellem salgsmomsen og købsmomsen.
Udmelding fra Skattestyrelsen
I begyndelsen af 2025 ændrede Skattestyrelsen imidlertid pludselig teksten i det afsnit i sin juridiske vejledning, som omhandler den momsmæssige behandling af betingede rabatter. Ifølge den ændrede tekst har køber pligt til at korrigere sit momsfradrag, hvis vederlaget for en vare eller ydelse nedsættes som følge af en betinget rabat, og dette gælder også, hvis sælger ikke udsteder en kreditnota. Synspunktet betyder, at der opstår asymmetri i forhold til momsbeløbet, fordi købsmomsen derved bliver mindre end salgsmomsen.I vores øjne er der tale om en praksisændring, som kun kan tillægges fremtidig ændring, men tilsyneladende er Skattestyrelsen af den opfattelse, at der alene er tale om en præcisering. Det betyder, at Styrelsen i princippet kan kræve korrektioner af virksomheders købsmoms også bagud i tid. Selvom der måske ikke er tale om de store beløb, kan det alligevel løbe op, fordi en efterbetaling vil blive tillagt renter fra og med betalingstidspunktet for den momsperiode, som korrektionen angår. Du kan læse mere om rentereglerne i denne artikel.
Skattestyrelsens ændrede tilgang til spørgsmålet om den momsmæssige behandling af betingede rabatter skaber store praktiske udfordringer for de berørte virksomheder, idet korrektionen uden en kreditnota ikke vil kunne ske automatisk, men skal ske manuelt i hvert enkelt tilfælde.