Konsekvenser ved for sen indsendelse af årsrapporten
Konsekvenser ved for sen indsendelse af årsrapporten
De fleste selskaber skal indsende deres årsrapport til Erhvervsstyrelsen senest seks måneder efter regnskabsårets udløb. Ved lidt større forsinkelser pålægges ledelsen en afgift. Hjælper det ikke, kan selskabet sendes til tvangsopløsning.
Fristen for indsendelse af årsrapporten er for alle andre selskaber end børsnoterede virksomheder og statslige selskaber seks måneder efter regnskabsårets udløb. For selskaber med kalenderårsregnskab udløber fristen for indsendelse af årsrapporten for 2024 derfor mandag den 30. juni 2025. Det er modtagelsestidspunktet i Erhvervsstyrelsen, der er afgørende for, om indsendelsen er sket rettidigt.
Konsekvensen ved for sen indsendelse er treleddet. I første omgang sender Erhvervsstyrelsen blot et rykkerbrev. Hjælper det ikke, pålægges ledelsen personlige afgifter. Har det heller ingen effekt, sendes selskabet til tvangsopløsning.
Brevet sendes til selskabets digitale postkasse på virk.dk og rummer to frister. Den første er en ny frist for indberetning af årsrapporten og løber i otte hverdage fra rykkerbrevets datering. Overholdes denne frist, sker der ikke videre.
Den anden frist er på fire uger fra brevets datering og angiver, hvornår Erhvervsstyrelsen kan sende selskabet til tvangsopløsning, hvis årsrapporten til den tid stadig ikke er indsendt.
Er årsrapporten ikke indsendt efter de otte hverdage fra rykkerbrevets datering, pålægges hvert medlem af selskabets øverste ledelse en afgift. I selskaber, hvor der er valgt en bestyrelse, er det medlemmerne af denne, som pålægges afgiften. I anpartsselskaber uden en bestyrelse er det selskabets registrerede direktør(er), som pålægges afgiften.
Afgiften udgør 500 kr. for den først påbegyndte måned. Fra den anden måned stiger den til 2.000 kr. Bøden kan højst udgøre 3.000 kr. pr. ledelsesmedlem og stiger hertil fra den tredje påbegyndte måned. For et kalenderårsregnskab for 2024 bliver afgiften på 3.000 kr. derfor en realitet fra og med den 1. september 2025. Meddelelse om afgiftspålægget sendes til ledelsesmedlemmernes private digitale postkasse.
Der er tale om en personlig afgift. Hvis afgiften betales af selskabet – hvilket der i princippet intet er til hinder for – vil der under normale omstændigheder være tale om et (yderligere) skattepligtigt vederlag. Et selskab med tre bestyrelsesmedlemmer vil dermed samlet skulle udbetale op mod 20.000 kr. til disse, hvis udbetalingen efter skat skal kunne dække en afgift på 3.000 kr. til hver af dem.
Er selskabets årsrapport ikke indberettet til Erhvervsstyrelsen fire uger efter rykkerbrevets datering, kan styrelsen uden yderligere varsel anmode skifteretten om at tvangsopløse selskabet. Ifølge oplysninger fra Erhvervsstyrelsen sendes omkring 5.000 selskaber til tvangsopløsning hvert år. De fleste på grund af manglende indsendelse af årsrapport.
Et selskab, der er sendt til tvangsopløsning, kan normalt via virk.dk anmode Erhvervsstyrelsen om genoptagelse. Altså om aflysning af tvangsopløsningen. Denne mulighed foreligger indtil tre måneder efter, at styrelsen har bedt skifteretten om tvangsopløsning. Der er intet til hinder for, at skifteretten kan sætte gang i opløsningen inden da. Genoptagelse forudsætter en revisorerklæring om, at selskabskapitalen er til stede, og at der ikke er ydet lån mv. til selskabsdeltagere i strid med reglerne om selvfinansiering. Kravet om en revisorerklæring gælder også for selskaber, der normalt ikke bruger revisorbistand. Selskaber, hvor selskabskapitalen ikke er til stede, eller som tidligere har været sendt til tvangsopløsning (inden for de seneste fem år), kan ikke genoptages.
Konsekvensen ved for sen indsendelse er treleddet. I første omgang sender Erhvervsstyrelsen blot et rykkerbrev. Hjælper det ikke, pålægges ledelsen personlige afgifter. Har det heller ingen effekt, sendes selskabet til tvangsopløsning.
Rykkerbrevet
Brevet sendes til selskabets digitale postkasse på virk.dk og rummer to frister. Den første er en ny frist for indberetning af årsrapporten og løber i otte hverdage fra rykkerbrevets datering. Overholdes denne frist, sker der ikke videre. Den anden frist er på fire uger fra brevets datering og angiver, hvornår Erhvervsstyrelsen kan sende selskabet til tvangsopløsning, hvis årsrapporten til den tid stadig ikke er indsendt.
Afgifter
Er årsrapporten ikke indsendt efter de otte hverdage fra rykkerbrevets datering, pålægges hvert medlem af selskabets øverste ledelse en afgift. I selskaber, hvor der er valgt en bestyrelse, er det medlemmerne af denne, som pålægges afgiften. I anpartsselskaber uden en bestyrelse er det selskabets registrerede direktør(er), som pålægges afgiften. Afgiften udgør 500 kr. for den først påbegyndte måned. Fra den anden måned stiger den til 2.000 kr. Bøden kan højst udgøre 3.000 kr. pr. ledelsesmedlem og stiger hertil fra den tredje påbegyndte måned. For et kalenderårsregnskab for 2024 bliver afgiften på 3.000 kr. derfor en realitet fra og med den 1. september 2025. Meddelelse om afgiftspålægget sendes til ledelsesmedlemmernes private digitale postkasse.
Der er tale om en personlig afgift. Hvis afgiften betales af selskabet – hvilket der i princippet intet er til hinder for – vil der under normale omstændigheder være tale om et (yderligere) skattepligtigt vederlag. Et selskab med tre bestyrelsesmedlemmer vil dermed samlet skulle udbetale op mod 20.000 kr. til disse, hvis udbetalingen efter skat skal kunne dække en afgift på 3.000 kr. til hver af dem.
Tvangsopløsning
Er selskabets årsrapport ikke indberettet til Erhvervsstyrelsen fire uger efter rykkerbrevets datering, kan styrelsen uden yderligere varsel anmode skifteretten om at tvangsopløse selskabet. Ifølge oplysninger fra Erhvervsstyrelsen sendes omkring 5.000 selskaber til tvangsopløsning hvert år. De fleste på grund af manglende indsendelse af årsrapport.Et selskab, der er sendt til tvangsopløsning, kan normalt via virk.dk anmode Erhvervsstyrelsen om genoptagelse. Altså om aflysning af tvangsopløsningen. Denne mulighed foreligger indtil tre måneder efter, at styrelsen har bedt skifteretten om tvangsopløsning. Der er intet til hinder for, at skifteretten kan sætte gang i opløsningen inden da. Genoptagelse forudsætter en revisorerklæring om, at selskabskapitalen er til stede, og at der ikke er ydet lån mv. til selskabsdeltagere i strid med reglerne om selvfinansiering. Kravet om en revisorerklæring gælder også for selskaber, der normalt ikke bruger revisorbistand. Selskaber, hvor selskabskapitalen ikke er til stede, eller som tidligere har været sendt til tvangsopløsning (inden for de seneste fem år), kan ikke genoptages.