Gavekarruseller virker ikke
Gavekarruseller virker ikke
En gave er kun en gave, hvis den er givet som et udslag af gavmildhed. Hvis pengene blot kører i ring, er det ikke en gave. Det er essensen af en sag, der for nylig er afgjort ved Østre Landsret.
Østre Landsret har den 1. april 2025 afsagt kendelse i en såkaldt kæresag fra en sjællandsk skifteret. Sagen handlede om størrelsen af den arveafgift – eller boafgift, som det rettelig hedder – der skulle betales i et relativt ukompliceret dødsbo og om størrelsen af det salær, som bobestyreren havde beregnet sig for sit arbejde.
Problemstillingen i sagen var den, at en far i 2010 havde overdraget sit sommerhus til sine to børn for knap 1,9 mio. kr. En del af købesummen blev berigtiget ved, at de to børn hver især udstedte et rentefrit anfordringsgældsbrev til deres far med en pålydende værdi på 876.300 kr. I forlængelse heraf overdrog faderen halvdelen af de to gældsbreve til sin hustru.
Gælden ifølge gældsbrevene blev i de efterfølgende år nedbragt på to måder. For det første ved, at forældrene hvert år nedskrev gælden med et beløb svarende til grænsen for afgiftsfrie gaver til deres børn. For det andet ved, at forældrene årligt gav deres to svigerbørn en kontant gave på det afgiftsfri beløb til sådanne. Disse penge sendte svigerbørnene straks videre til deres ægtefæller, som herefter overførte pengene til forældrene som afdrag på gælden. En såkaldt gavekarrusel.
Efter den længstlevende af forældrenes død blev alle papirerne omkring gældsbrevene overdraget til bobestyreren, som efter en gennemgang af disse traf afgørelse om, at nedskrivningen af gældsbrevene med de årlige gaver til børnene kunne godkendes. Derimod fandt han ikke at kunne godkende den nedskrivning, der var foretaget i forlængelse af de kontante gaver til svigerbørnene, som efter hans opfattelse ikke kunne anses for reelle gaver. Disse gaver udgjorde et samlet beløb på 453.100 kr., som der derfor skulle betales arveafgift (boafgift) af.
Den ekstra arveafgift på knap 68.000 kr. var imidlertid ikke den eneste overraskelse for søskendeparret, idet bobestyreren på grund af sin nøje gennemgang af transaktionerne fastsatte sit salær til 87.500 kr. inklusive moms, hvilket var omkring 50.000 kr. mere end oprindelig forventet.
Søskendeparret valgte straks at indbringe bobestyrerens afgørelse for Skifteretten, som imidlertid hverken fandt anledning til at omgøre den del, der handlede om gaverne til svigerbørnene, eller til at nedsætte salæret. Denne afgørelse kærede søskendeparret til Østre Landsret, som dog nåede frem til samme resultat. Det var formentlig en ringe trøst for dem, at de ikke blev pålagt at betale sagsomkostninger til modparten, men kun skulle betale salær til egen advokat.
Som det fremgår, var der intet at indvende mod det forhold, at forældrene årligt havde nedskrevet gælden med et beløb svarende til beløbsgrænsen for skattefrie gaver til børn. En fremgangsmåde, som normalt ikke giver problemer, hvis nedskrivningen beror på en årlig beslutning, som der ikke er givet tilsagn om på forhånd. Læs om et uheldigt eksempel herpå i denne artikel.
Når det gælder gaverne til svigerbørnene, er der næppe tvivl om, at sagens udfald beroede på den tidsmæssige sammenhæng mellem gaverne og den efterfølgende tilbageførsel af midlerne til forældrene. Det er således langt fra givet, at udfaldet ville være blevet det samme, hvis afdragene fx havde været fordelt i fleres portioner og foretaget uden tidsmæssig sammenhæng med gaverne.
Dommen rummer ikke oplysninger om, hvorvidt forældrene havde modtaget rådgivning fra eksterne omkring gaverne til svigerbørnene. Det er ikke sikkert, hvilket ellers kan være en god idé. Mulighederne for – inden for lovens regler – at minimere gave- og arveafgift er nemlig ganske gode også hos ægtepar med en formue på bare nogle få millioner kroner, hvilket mange har på grund af de stigende huspriser.
Problemstillingen i sagen var den, at en far i 2010 havde overdraget sit sommerhus til sine to børn for knap 1,9 mio. kr. En del af købesummen blev berigtiget ved, at de to børn hver især udstedte et rentefrit anfordringsgældsbrev til deres far med en pålydende værdi på 876.300 kr. I forlængelse heraf overdrog faderen halvdelen af de to gældsbreve til sin hustru.
Gælden ifølge gældsbrevene blev i de efterfølgende år nedbragt på to måder. For det første ved, at forældrene hvert år nedskrev gælden med et beløb svarende til grænsen for afgiftsfrie gaver til deres børn. For det andet ved, at forældrene årligt gav deres to svigerbørn en kontant gave på det afgiftsfri beløb til sådanne. Disse penge sendte svigerbørnene straks videre til deres ægtefæller, som herefter overførte pengene til forældrene som afdrag på gælden. En såkaldt gavekarrusel.
Efter den længstlevende af forældrenes død blev alle papirerne omkring gældsbrevene overdraget til bobestyreren, som efter en gennemgang af disse traf afgørelse om, at nedskrivningen af gældsbrevene med de årlige gaver til børnene kunne godkendes. Derimod fandt han ikke at kunne godkende den nedskrivning, der var foretaget i forlængelse af de kontante gaver til svigerbørnene, som efter hans opfattelse ikke kunne anses for reelle gaver. Disse gaver udgjorde et samlet beløb på 453.100 kr., som der derfor skulle betales arveafgift (boafgift) af.
Den ekstra arveafgift på knap 68.000 kr. var imidlertid ikke den eneste overraskelse for søskendeparret, idet bobestyreren på grund af sin nøje gennemgang af transaktionerne fastsatte sit salær til 87.500 kr. inklusive moms, hvilket var omkring 50.000 kr. mere end oprindelig forventet.
Klagesagen førte ikke til noget
Søskendeparret valgte straks at indbringe bobestyrerens afgørelse for Skifteretten, som imidlertid hverken fandt anledning til at omgøre den del, der handlede om gaverne til svigerbørnene, eller til at nedsætte salæret. Denne afgørelse kærede søskendeparret til Østre Landsret, som dog nåede frem til samme resultat. Det var formentlig en ringe trøst for dem, at de ikke blev pålagt at betale sagsomkostninger til modparten, men kun skulle betale salær til egen advokat.
Kommentar
Som det fremgår, var der intet at indvende mod det forhold, at forældrene årligt havde nedskrevet gælden med et beløb svarende til beløbsgrænsen for skattefrie gaver til børn. En fremgangsmåde, som normalt ikke giver problemer, hvis nedskrivningen beror på en årlig beslutning, som der ikke er givet tilsagn om på forhånd. Læs om et uheldigt eksempel herpå i denne artikel.Når det gælder gaverne til svigerbørnene, er der næppe tvivl om, at sagens udfald beroede på den tidsmæssige sammenhæng mellem gaverne og den efterfølgende tilbageførsel af midlerne til forældrene. Det er således langt fra givet, at udfaldet ville være blevet det samme, hvis afdragene fx havde været fordelt i fleres portioner og foretaget uden tidsmæssig sammenhæng med gaverne.
Dommen rummer ikke oplysninger om, hvorvidt forældrene havde modtaget rådgivning fra eksterne omkring gaverne til svigerbørnene. Det er ikke sikkert, hvilket ellers kan være en god idé. Mulighederne for – inden for lovens regler – at minimere gave- og arveafgift er nemlig ganske gode også hos ægtepar med en formue på bare nogle få millioner kroner, hvilket mange har på grund af de stigende huspriser.