Få overblik over de nye regler for aktieløn
Få overblik over de nye regler for aktieløn
Selskaber, der har startet virksomhed i 2016 eller senere, vil til næste år kunne tilbyde deres medarbejdere aktieløn på gunstige vilkår, hvis blot selskaberne ikke har over 150 ansatte og en omsætning eller balancesum på ikke over 200 mio. kr.
Der findes to modeller for beskatning af aktieløn. Den ene gælder blandt andet for de ordninger, hvor medarbejderne får tilsagn om, at de på et fremtidigt tidspunkt vil modtage et antal aktier gratis. I sådanne tilfælde beskattes medarbejderne i det år, hvori aktierne udleveres af værdien af disse. Beskatningen sker som lønindkomst, det vil sige med en marginalskat på op til ca. 57 %. Beholdes aktierne sker der igen beskatning, når disse sælges, jf. denne artikel.
Efter den anden model, som gælder for de såkaldte 7 P-ordninger, sker der først beskatning den dag, hvor aktierne sælges og da som aktieindkomst. Det vil sige med en flad skat på enten 27 % eller 42 %. Den model findes i tre variationer, hvorefter værdien af aktielønnen kan udgøre op til enten 10 %, 20 % eller 50 % af medarbejderens årsløn. Sidstnævnte har været rettet mod startups og er derfor suppleret med krav til virksomhedens størrelse og alder mv.
Den anden model, som set i et medarbejderperspektiv er den klart mest attraktive, har været behæftet med den ulempe, at det, for at kunne opgøre værdien af aktielønnen, har været nødvendigt ofte årligt at værdiansætte selskabets aktier. En svær ting i et ikke børsnoteret selskab.
Tilbage i 2024 blev det politisk besluttet at afskaffe grænsen for, hvor stor en andel af lønnen, der kan gives som aktier, og i stedet indføre regler om en mindsteløn til de medarbejdere, der modtager aktieløn. Dette er nu udmøntet i et nyligt offentliggjort udkast til et lovforslag, der i mange tilfælde ikke bare vil overflødiggøre værdiansættelsen af aktierne, men også vil give langt flere virksomheder mulighed for at bruge reglerne. Det er imidlertid ikke alle virksomheder, der får glæde af de nye regler, idet disse er forbeholdt selskaber, der kan klassificeres som startups. Fx vil selskaber, der har startet aktivitet i 2015 eller tidligere forsat skulle bruge de gamle regler.
Forskellen mellem de nuværende og de fremtidige regler kan i forhold til startups vises sådan:
Reglen om en mindsteløn er formuleret sådan, at lønnen skal svare til den højeste dagpengesats og udgør derfor i 2025 kun et beløb på omkring 21.000 kr. om måneden. Dette krav vil næppe nogen virksomheder have svært ved at opfylde.
For rigtig mange startups vil der populært sagt blive tale om fri leg fra 2026 i forhold til aktieløn, hvis de har startet virksomhed i 2016 eller senere og kan holde sig indenfor grænserne for antal ansatte og omsætning/balancesum. De er frit stillet i forhold til, hvilke medarbejdere de vil tilbyde aktieløn, hvor meget de vil give dem, og hvor ofte de vil gøre det.
De varslede ændringer er så gunstige, at nogle af de startups, som er i gang med at tilbyde aktieløn til deres medarbejdere, nok bør trykke på pauseknappen og udskyde tiltaget til 2026. Samtidig betyder udvidelsen af grænserne, at et stort antal startups, som med de gældende regler har været afskåret fra at bruge reglerne, nu pludselig vil opfylde kravene og derfor kan gøre klar til at tilbyde deres medarbejdere aktieløn fra næste år, hvis de finder det interessant.
Reglerne træder først i kraft, når de er godkendt i EU, men af lovudkastet fremgår, at regeringen kalkulerer med, at de nye regler får fuld provenubetydning fra 2026. Det er dog ikke givet, at reglerne får virkning for aktieløn, der gives fra 1. januar 2026 og derefter.
Efter den anden model, som gælder for de såkaldte 7 P-ordninger, sker der først beskatning den dag, hvor aktierne sælges og da som aktieindkomst. Det vil sige med en flad skat på enten 27 % eller 42 %. Den model findes i tre variationer, hvorefter værdien af aktielønnen kan udgøre op til enten 10 %, 20 % eller 50 % af medarbejderens årsløn. Sidstnævnte har været rettet mod startups og er derfor suppleret med krav til virksomhedens størrelse og alder mv.
Den anden model, som set i et medarbejderperspektiv er den klart mest attraktive, har været behæftet med den ulempe, at det, for at kunne opgøre værdien af aktielønnen, har været nødvendigt ofte årligt at værdiansætte selskabets aktier. En svær ting i et ikke børsnoteret selskab.
Tilbage i 2024 blev det politisk besluttet at afskaffe grænsen for, hvor stor en andel af lønnen, der kan gives som aktier, og i stedet indføre regler om en mindsteløn til de medarbejdere, der modtager aktieløn. Dette er nu udmøntet i et nyligt offentliggjort udkast til et lovforslag, der i mange tilfælde ikke bare vil overflødiggøre værdiansættelsen af aktierne, men også vil give langt flere virksomheder mulighed for at bruge reglerne. Det er imidlertid ikke alle virksomheder, der får glæde af de nye regler, idet disse er forbeholdt selskaber, der kan klassificeres som startups. Fx vil selskaber, der har startet aktivitet i 2015 eller tidligere forsat skulle bruge de gamle regler.
Forskellen mellem de nuværende og de fremtidige regler kan i forhold til startups vises sådan:
| Gamle regler | Nye regler | |
| Aktierne skal værdiansættes | Ja | Nej |
| Krav om mindsteløn | Nej | Ja |
| Overgrænse for aktieløn | Ja | Nej |
| Max antal ansatte | 50 | 150 |
| Max nettoomsætning/balancesum | 15 mio. kr. | 200 mio. kr. |
| Selskabet aktivt i mindst | 5 år | 10 år |
Reglen om en mindsteløn er formuleret sådan, at lønnen skal svare til den højeste dagpengesats og udgør derfor i 2025 kun et beløb på omkring 21.000 kr. om måneden. Dette krav vil næppe nogen virksomheder have svært ved at opfylde.
For rigtig mange startups vil der populært sagt blive tale om fri leg fra 2026 i forhold til aktieløn, hvis de har startet virksomhed i 2016 eller senere og kan holde sig indenfor grænserne for antal ansatte og omsætning/balancesum. De er frit stillet i forhold til, hvilke medarbejdere de vil tilbyde aktieløn, hvor meget de vil give dem, og hvor ofte de vil gøre det.
De varslede ændringer er så gunstige, at nogle af de startups, som er i gang med at tilbyde aktieløn til deres medarbejdere, nok bør trykke på pauseknappen og udskyde tiltaget til 2026. Samtidig betyder udvidelsen af grænserne, at et stort antal startups, som med de gældende regler har været afskåret fra at bruge reglerne, nu pludselig vil opfylde kravene og derfor kan gøre klar til at tilbyde deres medarbejdere aktieløn fra næste år, hvis de finder det interessant.
Reglerne træder først i kraft, når de er godkendt i EU, men af lovudkastet fremgår, at regeringen kalkulerer med, at de nye regler får fuld provenubetydning fra 2026. Det er dog ikke givet, at reglerne får virkning for aktieløn, der gives fra 1. januar 2026 og derefter.