Visse former for aktieløn skal med på årsopgørelsen to gange
Visse former for aktieløn skal med på årsopgørelsen to gange
Aktieløn kan være en kompliceret ting. I nogle tilfælde sker der beskatning, både når aktierne modtages og senere igen, når de sælges. Er det aktier, hvor der kan være store kursudsving, kan det være klogt at sælge en del af aktierne med det samme.
Når det gælder aktieløn, skelnes der skattemæssigt som udgangspunkt mellem ordninger, hvor der først sker beskatning den dag, hvor aktierne sælges, og da som aktieindkomst med en marginalskat på 42 %, samt ordninger, hvor der sker beskatning allerede ved modtagelsen af aktierne, og da som personlig indkomst med en marginalskat på op til omkring 57 %.
For de førstnævnte ordninger – der er langt de mest almindelige – er det modtagerens eget ansvar at indberette gevinsten til årsopgørelsen for salgsåret, men der kan ikke snydes. Arbejdsgiveren har nemlig pligt til at indberette antallet af aktier og anskaffelsessummen for disse til Skattestyrelsen, ligesom salget af aktierne automatisk bliver indberettet, hvis salget sker gennem en dansk fondshandler/pengeinstitut.
For de sidstnævnte ordninger – som er meget udbredte i især amerikansk ejede virksomheder – får Skattestyrelsen normalt også alle nødvendige oplysninger, men selve beskatningsformen for disse aktier rummer imidlertid en faldgrube, hvis aktierne ikke umiddelbart sælges.
I sådanne tilfælde skal der nemlig ikke bare ske beskatning i det år, hvori aktierne modtages, men også i det år, hvori de sælges. Første gang beskattes favørværdien af aktierne på det tidspunkt, hvor aktierne modtages, og da som personlig indkomst, jf. ovenfor. Anden gang beskattes værdistigningen fra modtagelsen og frem til salgstidspunktet og da som aktieindkomst. Hvis der i andet led imidlertid ikke sker en værdistigning, men derimod et fald i værdien, vil tabet – hvis der er tale om børsnoterede aktier – ikke kunne modregnes i anden indkomst, men kun i senere gevinster på andre børsnoterede aktier. Er værdinedgangen meget stor kan investoren tilmed havne i den ulykkelige situation, at provenuet fra salget end ikke dækker skatten i første led.
Eksempel
En lønmodtager blev i 2018 omfattet af et aktielønsprogram, hvorefter han i 2021 vederlagsfrit ville modtage nom. 100.000 kr. aktier – børsnoterede – hvis visse betingelser var opfyldt. Ved tildelingen lå aktierne i kurs 100. Tre år senere var aktierne steget til kurs 150 og havde derfor en værdi på 150.000 kr., da det blev overført til medarbejderens depot.
Arbejdsgiveren indberettede værdien af de tildelte aktier til Skattestyrelsen, som på medarbejderens årsopgørelse for 2021 derfor kunne fortrykke beløbet på hans/hendes årsopgørelse, hvilket udløste en skat på omkring 85.000 kr.
Desværre begyndte aktiekursen efterfølgende at falde, og da den nåede ned på kurs 50, turde han/hun ikke vente længere og solgte derfor aktierne. Det gav et aktietab på 100.000 kr. til en skatteværdi på højst 42.000 kr. og i værste fald kun på omkring 27.000 kr. Et tab som tilmed kun kan udnyttes i tilfælde af senere gevinster af mindst samme størrelse på andre børsnoterede aktier.
Overvej delsalg
Hvis der er tale om aktier, hvis værdi svinger meget, anbefaler vi konsekvent, at der med det samme sælges så mange aktier, at provenuet dækker skatten i første led med tillæg af en eventuel købesum. Det reducerer risikoen ved at beholde de resterende aktier betragteligt.
På finans.dk kunne man for nylig læse en artikel om, at den administrerende direktør i børsnoterede Zealand Pharma havde solgt aktier til en værdi af godt 35 mio. kr. for at dække en skattebetaling. Det fremgik ikke, hvorvidt salget blot skete for at skaffe likviditet til dækning af skatten, eller om det (også) skete som en risikoforanstaltning, men det sidste forekommer ikke usandsynligt, da selskabet bruger såkaldte RSU’er, Restricted Stock Units. Det er en aktielønsordning, der er omfattet af reglerne om beskatning på modtagelsestidspunktet.
For de førstnævnte ordninger – der er langt de mest almindelige – er det modtagerens eget ansvar at indberette gevinsten til årsopgørelsen for salgsåret, men der kan ikke snydes. Arbejdsgiveren har nemlig pligt til at indberette antallet af aktier og anskaffelsessummen for disse til Skattestyrelsen, ligesom salget af aktierne automatisk bliver indberettet, hvis salget sker gennem en dansk fondshandler/pengeinstitut.
For de sidstnævnte ordninger – som er meget udbredte i især amerikansk ejede virksomheder – får Skattestyrelsen normalt også alle nødvendige oplysninger, men selve beskatningsformen for disse aktier rummer imidlertid en faldgrube, hvis aktierne ikke umiddelbart sælges.
I sådanne tilfælde skal der nemlig ikke bare ske beskatning i det år, hvori aktierne modtages, men også i det år, hvori de sælges. Første gang beskattes favørværdien af aktierne på det tidspunkt, hvor aktierne modtages, og da som personlig indkomst, jf. ovenfor. Anden gang beskattes værdistigningen fra modtagelsen og frem til salgstidspunktet og da som aktieindkomst. Hvis der i andet led imidlertid ikke sker en værdistigning, men derimod et fald i værdien, vil tabet – hvis der er tale om børsnoterede aktier – ikke kunne modregnes i anden indkomst, men kun i senere gevinster på andre børsnoterede aktier. Er værdinedgangen meget stor kan investoren tilmed havne i den ulykkelige situation, at provenuet fra salget end ikke dækker skatten i første led.
Eksempel
En lønmodtager blev i 2018 omfattet af et aktielønsprogram, hvorefter han i 2021 vederlagsfrit ville modtage nom. 100.000 kr. aktier – børsnoterede – hvis visse betingelser var opfyldt. Ved tildelingen lå aktierne i kurs 100. Tre år senere var aktierne steget til kurs 150 og havde derfor en værdi på 150.000 kr., da det blev overført til medarbejderens depot.
Arbejdsgiveren indberettede værdien af de tildelte aktier til Skattestyrelsen, som på medarbejderens årsopgørelse for 2021 derfor kunne fortrykke beløbet på hans/hendes årsopgørelse, hvilket udløste en skat på omkring 85.000 kr.
Desværre begyndte aktiekursen efterfølgende at falde, og da den nåede ned på kurs 50, turde han/hun ikke vente længere og solgte derfor aktierne. Det gav et aktietab på 100.000 kr. til en skatteværdi på højst 42.000 kr. og i værste fald kun på omkring 27.000 kr. Et tab som tilmed kun kan udnyttes i tilfælde af senere gevinster af mindst samme størrelse på andre børsnoterede aktier.
Overvej delsalg
Hvis der er tale om aktier, hvis værdi svinger meget, anbefaler vi konsekvent, at der med det samme sælges så mange aktier, at provenuet dækker skatten i første led med tillæg af en eventuel købesum. Det reducerer risikoen ved at beholde de resterende aktier betragteligt.
På finans.dk kunne man for nylig læse en artikel om, at den administrerende direktør i børsnoterede Zealand Pharma havde solgt aktier til en værdi af godt 35 mio. kr. for at dække en skattebetaling. Det fremgik ikke, hvorvidt salget blot skete for at skaffe likviditet til dækning af skatten, eller om det (også) skete som en risikoforanstaltning, men det sidste forekommer ikke usandsynligt, da selskabet bruger såkaldte RSU’er, Restricted Stock Units. Det er en aktielønsordning, der er omfattet af reglerne om beskatning på modtagelsestidspunktet.