Ejerlederes salg til kapitalfonde kan give overraskende skatteregning
Ejerlederes salg til kapitalfonde kan give overraskende skatteregning
To nye afgørelser fra Skatterådet viser noget overraskende, at en ejerleder, der sælger sin virksomhed til en kapitalfond, men forbliver medejer og fortsætter som direktør, kan blive omfattet af et særligt regelsæt om såkaldt ”carried interest”.
Når en virksomhed sælges til en kapital-, venture- eller infrastrukturfond er det snarere reglen end undtagelsen, at den hidtidige ejer enten beholder en mindre kapitalandel eller forpligter sig at reinvestere en del af provenuet fra sit aktiesalg i den nye ejerstruktur. Dette gælder især, hvis den hidtidige ejer skal fortsætte som direktør i den handlede virksomhed og er ofte en struktur, som begge parter ønsker sig. Kapitalfonden, fordi denne gerne vil have, at direktøren fortsat har ”hånden på kogepladen”. Ejerleden, fordi denne typisk får en ”up side”. Det vil sige en mulighed for at sælge sin resterende ejerandel til en (markant) højere pris end den første del.
Hidtil har næppe mange tænkt på, at en sådan fremgangsmåde ville kunne medføre, at den hidtidige ejer kunne blive omfattet af de særregler, der gælder for partnere i kapitalfonde. De såkaldte regler om ”carried interest”, som betyder, at et selskabs forholdsmæssige merafkast i forhold den indskudte kapital (både selskabskapital og lånekapital), beskattes som personlig indkomst inklusive AM-bidrag hos den personlige ejer (partneren) af selskabet. For ikke at der skal ske dobbeltbeskatning, kan selskabet dog udlodde et skattefrit udbytte til ejeren til betaling af skatten.
Reglerne gælder altså i tilfælde, hvor det i en ejeraftale er bestemt, at en aktionær med en ejerandel på fx 10 % skal oppebære en større andel af det endelige provenu end svarende til sin ejerandel, når kapitalfonden en dag videresælger virksomheden. Noget der er helt sædvanligt, når en investering giver et større afkast end forventet. Lidt forsimplet kan det siges, at der er tale om en slags bonus for indsatsen i ejertiden, og som derfor hos partnere i kapitalfonde beskattes som personlig indkomst, men som efter de to nye afgørelser også kan komme på tale hos ejerledere.
De to afgørelser handlede om to direktører i én og samme virksomhed. Den ene ejede via et holdingselskab bare 2 % af aktierne i det moderselskab, som kapitalfonden havde stiftet til købet af virksomheden, og hvis kapital var opdelt i flere aktieklasser med forskellige rettigheder. Den anden ejede via et andet holdingselskab 29 % af aktierne i det samme moderselskab, men denne ejerandel var placeret i et holdingselskab, hvori direktøren indirekte rådede over alle stemmerne, men kun ejede 1 % af kapitalen, idet de resterende 99 % af kapitalen indirekte var ejet af hans søn.
De to direktører udgjorde både før og efter den udenlandske kapitalfonds entré den daglige ledelse i virksomheden, men havde ingen forbindelser til denne og var ikke involveret i dennes aktiviteter. Direktørerne havde indgået en ejeraftale med kapitalfonden, der regulerede deltagernes tegning af kapitalandele, deres ledelsesmæssige roller, samt hvordan afkastet ved fondens videresalg af virksomheden skulle fordeles. De fremgik heraf, at de to direktører på visse betingelser ville blive tillagt en større del af investeringens resultat end deres forholdsmæssige ejerandel af kapital og stemmer.
Skatterådet fastslog på denne baggrund, at de to direktører skulle beskattes personligt af det opnåede merafkast efter reglerne om ”carried interest”, idet den omstændighed, at de ikke havde investeret i kapitalfonden som sådan – og ikke havde noget med denne at gøre – ikke kunne tillægges betydning. Du kan se den ene afgørelse her og den anden her. Med afgørelserne er det fastslået, at investering i et porteføljeselskab kan sidestilles med en investering via en kapitalfond.
Afgørelserne bør selvsagt især noteres af de ejerledere, som har igangværende forhandlinger med en kapitalfond, men også af dem, som allerede har allieret sig med en sådan, men hvor man endnu ikke er nået frem til et videresalg af virksomheden. Her er der måske stadig mulighed for at tilrette aftalegrundlaget, så ejerlederen går fri af den personlige beskatning.
Hidtil har næppe mange tænkt på, at en sådan fremgangsmåde ville kunne medføre, at den hidtidige ejer kunne blive omfattet af de særregler, der gælder for partnere i kapitalfonde. De såkaldte regler om ”carried interest”, som betyder, at et selskabs forholdsmæssige merafkast i forhold den indskudte kapital (både selskabskapital og lånekapital), beskattes som personlig indkomst inklusive AM-bidrag hos den personlige ejer (partneren) af selskabet. For ikke at der skal ske dobbeltbeskatning, kan selskabet dog udlodde et skattefrit udbytte til ejeren til betaling af skatten.
Reglerne gælder altså i tilfælde, hvor det i en ejeraftale er bestemt, at en aktionær med en ejerandel på fx 10 % skal oppebære en større andel af det endelige provenu end svarende til sin ejerandel, når kapitalfonden en dag videresælger virksomheden. Noget der er helt sædvanligt, når en investering giver et større afkast end forventet. Lidt forsimplet kan det siges, at der er tale om en slags bonus for indsatsen i ejertiden, og som derfor hos partnere i kapitalfonde beskattes som personlig indkomst, men som efter de to nye afgørelser også kan komme på tale hos ejerledere.
Det konkrete tilfælde
De to afgørelser handlede om to direktører i én og samme virksomhed. Den ene ejede via et holdingselskab bare 2 % af aktierne i det moderselskab, som kapitalfonden havde stiftet til købet af virksomheden, og hvis kapital var opdelt i flere aktieklasser med forskellige rettigheder. Den anden ejede via et andet holdingselskab 29 % af aktierne i det samme moderselskab, men denne ejerandel var placeret i et holdingselskab, hvori direktøren indirekte rådede over alle stemmerne, men kun ejede 1 % af kapitalen, idet de resterende 99 % af kapitalen indirekte var ejet af hans søn.De to direktører udgjorde både før og efter den udenlandske kapitalfonds entré den daglige ledelse i virksomheden, men havde ingen forbindelser til denne og var ikke involveret i dennes aktiviteter. Direktørerne havde indgået en ejeraftale med kapitalfonden, der regulerede deltagernes tegning af kapitalandele, deres ledelsesmæssige roller, samt hvordan afkastet ved fondens videresalg af virksomheden skulle fordeles. De fremgik heraf, at de to direktører på visse betingelser ville blive tillagt en større del af investeringens resultat end deres forholdsmæssige ejerandel af kapital og stemmer.
Skatterådet fastslog på denne baggrund, at de to direktører skulle beskattes personligt af det opnåede merafkast efter reglerne om ”carried interest”, idet den omstændighed, at de ikke havde investeret i kapitalfonden som sådan – og ikke havde noget med denne at gøre – ikke kunne tillægges betydning. Du kan se den ene afgørelse her og den anden her. Med afgørelserne er det fastslået, at investering i et porteføljeselskab kan sidestilles med en investering via en kapitalfond.