Dødsbobeskatning - dine, mine og vores børn
Dødsbobeskatning - dine, mine og vores børn
For ældre med beholdninger af aktier, kan det have væsentlig betydning for deres arvinger, om de holder deres formue under beløbsgrænsen for dødsboskat. Betydningen af et skifte med særbørn efter førstafdøde er nu afklaret.
Dødsboskat og arveafgift (boafgift) er to forskellige ting. Dødsboskat er en indkomstskat på op til 50 %, som et dødsbo under visse betingelser skal betale. Arveafgift er det, der skal betales, når en eventuel dødsboskat er betalt, og boet er gjort op.
Dødsboskat kommer på tale, hvis boets aktiver eller nettoformue overstiger et beløb på 3.399.600 kr. (2025), og har primært betydning, hvis der i boet indgår aktiver – typisk aktier, K/S-andele og/eller udlejningsejendomme – som ikke ville kunne være solgt skattefrit i levende live.
Beløbsgrænsen gælder pr. person. Når en ældre, der har siddet i uskiftet bo efter sin ægtefælle, dør, er boet derfor kun skattepligtigt, hvis dets aktiver eller nettoformue overstiger et beløb på knap 6,8 mio. kr. (2025). Det kan lyde af meget, men i takt med de stigende huspriser i de større byer kommer flere og flere over denne grænse.
I ægteskaber, hvor den ene eller begge parter har børn fra et tidligere forhold, er det hyppigt forekommende, at der efter førstafdødes død skiftes med dennes særbørn, hvorefter den længstlevende ægtefælle overtager restformuen, sådan at denne formue til sin tid alene skal deles mellem længstlevendes særbørn og eventuelle fællesbørn.
Det forhold, at der ved førstafdødes død skiftes med dennes særbørn, rejser spørgsmål om, hvor stor en andel af formuen ved den længstlevende ægtefælles død, der skal medtages ved opgørelsen af, om beløbsgrænsen er overskredet med den konsekvens, at der skal betales dødsboskat. Det skal hele formuen, har Landsskatteretten fastslået i en ny afgørelse.
Sagen handlede om en mand, der var død i november 2021. Hans kone var død nogle år forinden, og der var i den forbindelse skiftet med hendes to særbørn. Formuen i boet efter manden var på skæringsdagen opgjort til 3.218.665 kr. Det var marginalt (ca. 58.000 kr.) over grænsen for skattepligt i det pågældende år. Boet gjorde imidlertid gældende, at det ikke var hele formuen, der skulle indgå ved denne opgørelse, idet manden jo i princippet sad i uskiftet bo med den del af hustruens formue, som han havde overtaget efter hende.
Heri var Landsskatteretten ikke enig. Retten fastslog, at den uskiftede del af boet efter førstafdøde udgjorde en udlodning til den efterlevende ægtefælle. Ved dennes død var det derfor hele boets formue, der skulle indgå ved vurderingen af, om boet var skattefritaget, hvilket det konkret ikke var.
Af afgørelsen fremgår, at arvingerne havde fået udlagt aktier og indbo til en værdi af ca. 2,5 mio. kr. Den marginale overskridelse af beløbsgrænsen betød, at der skulle betales dødsboskat af gevinsten på aktierne. Var der tale om aktier, der havde været ejet i mange år, vil skatten nemt kunne udgøre et beløb på 500.000 kr. eller mere. Afgørelsen er derfor en påmindelse om vigtigheden af at kende reglerne og forstå betydningen af en overskridelse af beløbsgrænsen.
Dødsboskat kommer på tale, hvis boets aktiver eller nettoformue overstiger et beløb på 3.399.600 kr. (2025), og har primært betydning, hvis der i boet indgår aktiver – typisk aktier, K/S-andele og/eller udlejningsejendomme – som ikke ville kunne være solgt skattefrit i levende live.
Beløbsgrænsen gælder pr. person. Når en ældre, der har siddet i uskiftet bo efter sin ægtefælle, dør, er boet derfor kun skattepligtigt, hvis dets aktiver eller nettoformue overstiger et beløb på knap 6,8 mio. kr. (2025). Det kan lyde af meget, men i takt med de stigende huspriser i de større byer kommer flere og flere over denne grænse.
Skifte med særbørn
I ægteskaber, hvor den ene eller begge parter har børn fra et tidligere forhold, er det hyppigt forekommende, at der efter førstafdødes død skiftes med dennes særbørn, hvorefter den længstlevende ægtefælle overtager restformuen, sådan at denne formue til sin tid alene skal deles mellem længstlevendes særbørn og eventuelle fællesbørn. Det forhold, at der ved førstafdødes død skiftes med dennes særbørn, rejser spørgsmål om, hvor stor en andel af formuen ved den længstlevende ægtefælles død, der skal medtages ved opgørelsen af, om beløbsgrænsen er overskredet med den konsekvens, at der skal betales dødsboskat. Det skal hele formuen, har Landsskatteretten fastslået i en ny afgørelse.
Sagen handlede om en mand, der var død i november 2021. Hans kone var død nogle år forinden, og der var i den forbindelse skiftet med hendes to særbørn. Formuen i boet efter manden var på skæringsdagen opgjort til 3.218.665 kr. Det var marginalt (ca. 58.000 kr.) over grænsen for skattepligt i det pågældende år. Boet gjorde imidlertid gældende, at det ikke var hele formuen, der skulle indgå ved denne opgørelse, idet manden jo i princippet sad i uskiftet bo med den del af hustruens formue, som han havde overtaget efter hende.
Heri var Landsskatteretten ikke enig. Retten fastslog, at den uskiftede del af boet efter førstafdøde udgjorde en udlodning til den efterlevende ægtefælle. Ved dennes død var det derfor hele boets formue, der skulle indgå ved vurderingen af, om boet var skattefritaget, hvilket det konkret ikke var.