Betaler du afgift af indskud på en aldersopsparing?
Betaler du afgift af indskud på en aldersopsparing?
Mere end 50.000 danskere betaler helt unødigt mindst 20 % i afgift af indskud på en aldersopsparing, fordi de ikke er opmærksomme på, hvor meget de rent faktisk indbetaler til den slags og ikke nærstuderer deres årsopgørelse.
Danskerne er vilde med at indskyde penge på aldersopsparinger, selvom der i modsætning til pensionsopsparing via en ratepension eller en livrente ikke opnås skattefradrag for sådanne indbetalinger. Ifølge en statistik fra brancheorganisationen Forsikring & Pension indbetaler mere end 1 million danskere til en aldersopsparing via deres pensionsordning på jobbet, mens over 300.000 har en privat aldersopsparing – typisk i deres pengeinstitut. En del indbetaler både til en privat aldersopsparing og til en tilsvarende opsparing via en arbejdsgiverordning. Alene for de seneste tre år er der samlet indbetalt over 33 mia. kr. til aldersopsparinger. Indbetalinger fordeler sig således:
Der gælder i princippet ikke nogen overgrænse for indskud på en aldersopsparing, men indbetales der mere end bestemte beløbsgrænser, opkræves der afgift af den overskydende del. Beløbsgrænsen afhænger af, om der er mere end syv år til, man når pensionsalderen eller ej. I 2025 er beløbsgrænserne således:
Er man begyndt at få udbetalinger fra fx en ratepension eller en livrente, hvortil indbetalingerne har været fradragsberettigede, kan man kun indskyde det lave beløb, selvom der er syv år eller mindre til, man når folkepensionsalderen.
Det er en rigtig dårlig idé at overskride beløbsgrænserne, fordi den overskydende del belægges med en høj afgift. Af indskud omfattet af den lave beløbsgrænse opkræves en afgift på 20 % af den overskydende del, mens der af indskud omfattet af den høje beløbsgrænse opkræves en afgift på hele 40 % af den overskydende del. Afgiften kan i begge tilfælde nedsættes til 4 %, hvis det overskydende beløb efterfølgende overføres til en ratepension eller en livrente.
Opkrævningen af afgiften sker via årsopgørelsen for det år, hvori indskuddet er foretaget, og Skattestyrelsen giver tydeligt besked om afgiften på årsopgørelsen, herunder om muligheden for at få nedsat denne. Desværre er det kun få, der læser og reagerer på oplysningen.
Ifølge en nyhed fra F&P fra 2023 var der i hvert af årene 2021-2023 mere end 40.000 danskere, der indbetalte over beløbsgrænsen og derfor betalte afgift. Siden er tallet vokset markant.
For indkomståret 2024 har vi hos Skattestyrelsen fået oplyst, at der alene for gruppen af borgere omfattet af den lave beløbsgrænse var hele 50.900, som indbetalte 202 mio. kr. mere til deres aldersopsparing end beløbsgrænsen tillod. Heraf har p.t. kun 1.600 borgere (ca. 3 %) efterfølgende korrigeret fejlen. De resterende 49.300 borgere har i gennemsnit indbetalt små 4.000 kr. for meget.
Op mod 18.000 borgere i denne gruppe har hver betalt mere end 1.000 kr. i afgift for 2024. Ikke så få overskrider formentlig grænsen år efter år og har derfor over tid betalt ikke ubetydelige beløb i afgift og vil desværre nok fortsætte med at gøre det, fordi de ikke er opmærksomme på størrelsen af deres indskud. Præcis det samme problem som med øvrig pensionsopsparing, jf. denne artikel.
| 2022 | 2023 | 2024 | |
| Private ordninger | 3.569 mio. kr. | 3.872 mio. kr. | 4.565 mio. kr. |
| Arbejdsgiverordninger | 3.898 mio. kr. | 8.298 mio. kr. | 9.007 mio. kr. |
| I alt | 7.467 mio. kr. | 12.170 mio. kr. | 13.572 mio. kr. |
Indskud
Der gælder i princippet ikke nogen overgrænse for indskud på en aldersopsparing, men indbetales der mere end bestemte beløbsgrænser, opkræves der afgift af den overskydende del. Beløbsgrænsen afhænger af, om der er mere end syv år til, man når pensionsalderen eller ej. I 2025 er beløbsgrænserne således:| Max indskud uden afgift | |
| Personer født i 1965 eller senere | 9.400 kr. |
| Personer født i 1964 eller tidligere | 61.200 kr.* |
Er man begyndt at få udbetalinger fra fx en ratepension eller en livrente, hvortil indbetalingerne har været fradragsberettigede, kan man kun indskyde det lave beløb, selvom der er syv år eller mindre til, man når folkepensionsalderen.
Afgift
Det er en rigtig dårlig idé at overskride beløbsgrænserne, fordi den overskydende del belægges med en høj afgift. Af indskud omfattet af den lave beløbsgrænse opkræves en afgift på 20 % af den overskydende del, mens der af indskud omfattet af den høje beløbsgrænse opkræves en afgift på hele 40 % af den overskydende del. Afgiften kan i begge tilfælde nedsættes til 4 %, hvis det overskydende beløb efterfølgende overføres til en ratepension eller en livrente. Opkrævningen af afgiften sker via årsopgørelsen for det år, hvori indskuddet er foretaget, og Skattestyrelsen giver tydeligt besked om afgiften på årsopgørelsen, herunder om muligheden for at få nedsat denne. Desværre er det kun få, der læser og reagerer på oplysningen.
Ifølge en nyhed fra F&P fra 2023 var der i hvert af årene 2021-2023 mere end 40.000 danskere, der indbetalte over beløbsgrænsen og derfor betalte afgift. Siden er tallet vokset markant.
For indkomståret 2024 har vi hos Skattestyrelsen fået oplyst, at der alene for gruppen af borgere omfattet af den lave beløbsgrænse var hele 50.900, som indbetalte 202 mio. kr. mere til deres aldersopsparing end beløbsgrænsen tillod. Heraf har p.t. kun 1.600 borgere (ca. 3 %) efterfølgende korrigeret fejlen. De resterende 49.300 borgere har i gennemsnit indbetalt små 4.000 kr. for meget.
Op mod 18.000 borgere i denne gruppe har hver betalt mere end 1.000 kr. i afgift for 2024. Ikke så få overskrider formentlig grænsen år efter år og har derfor over tid betalt ikke ubetydelige beløb i afgift og vil desværre nok fortsætte med at gøre det, fordi de ikke er opmærksomme på størrelsen af deres indskud. Præcis det samme problem som med øvrig pensionsopsparing, jf. denne artikel.