Andre forpligtelser – en ny kategori i årsregnskabet

Når det gælder forpligtelser, der ikke er indregnet i balancen, skal der nu skelnes mellem forpligtelser, hvor der alene er en risiko for, at der skal ske betaling, fx kaution, og forpligtelser, hvor der utvivlsomt skal ske betaling, fx leasing.

Den nye kategori ”Andre forpligtelser” er udtryk for en opdeling af den gammelkendte kategori ”Eventualforpligtelser”. Opdelingen skyldes, at blandt andet leasingforpligtelser ikke opfylder definitionen på en eventualforpligtelse. 

Regelændringen gælder for virksomheder i regnskabsklasse B og opefter og har virkning for regnskabsår, der blev påbegyndt den 1. juni 2024 og derefter. De mange selskaber, der har regnskabsår 1/7 – 30/6, og som netop nu arbejder på deres 2024/25-regnskab, skal derfor være opmærksom på denne.


Kun væsentlige forpligtelser

Der skal kun oplyses om ”Andre forpligtelser”, hvis disse er væsentlige for den konkrete virksomhed. Det sidste betyder, at det, der er væsentligt for virksomhed A, kan være uvæsentligt for virksomhed B. 

Afgørende er, om forpligtelsen for den konkrete virksomhed både er af beløbsmæssig væsentlig betydning og samtidig atypisk eller usædvanlig for denne. En sædvanlig aftale om et varekøb til levering efter balancedagen er således uanset beløbets størrelse ikke en forpligtelse, der skal oplyses, fordi den ikke er ualmindelig.

Hvis flere forpligtelser hver for sig er uvæsentlige, men samlet set væsentlige ud fra ovennævnte kriterier, skal der oplyses om disse.


Hvad omfatter kategorien?

”Andre forpligtelser” omfatter finansielle forpligtelser, hvor der utvivlsomt skal ske betaling, og indeholder i første række de leasingforpligtelser, der tidligere har været omtalt under eventualforpligtelser. Når det gælder den slags, kan virksomheden vælge at oplyse enten størrelsen af den samlede leasingforpligtelsen eller det årlige beløb, den er forpligtet til at betale tillige med oplysning om kontraktens løbetid. Virksomheden skal mindst oplyse størrelsen af den uundgåelige minimumsforpligtelse, som den har påtaget sig. Kravet om oplysning gælder også for kontrakter, som udløber indenfor 12 måneder, eller som kan opsiges med 12 måneders varsel.

Et andet eksempel kunne være en virksomhed, der som led i en udvidelse af sin produktionskapacitet har bestilt en maskine til en pris på 3 mio. kr., hvilken aftale konkret anses for væsentlig, fordi der – hvis kontrakten annulleres – vil skulle betales en bod på 1,5 mio. kr.  Virksomheden har ved ordreafgivelsen forudbetalt 0,5 mio. kr. for maskinen.

Her skal virksomheden under ”Andre forpligtelser” oplyse om en kontraktforpligtelse på 2,5 mio. kr., svarende til købesummen for maskinen med fradrag af forudbetalingen for denne, da forudbetalingen er indregnet i årsregnskabet. Det er altså ikke kun størrelsen af den mulige bod, der skal oplyses.


Forskel på regnskabsklasserne

Der er forskel på hvor meget oplysningerne om ”Andre forpligtelser” skal specificeres for henholdsvis regnskabsklasse B og regnskabsklasse C-mellem:
  • Regnskabsklasse B skal oplyse om den samlede størrelse af ”Andre forpligtelser”, herunder altså leasingforpligtelser.
  • Regnskabsklasse C-D skal særskilt oplyse om den samlede størrelse af leasingforpligtelser og om den samlede størrelse af øvrige ”Andre forpligtelser”.

For alle regnskabsklasser (B-D) gælder det, at eventuelle ”Andre forpligtelser” overfor henholdsvis datterselskaber og associerede selskaber skal oplyses særskilt.

Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis.