Udskyd generationsskiftet til sidst på året

Både på Christiansborg og i medierne er der mest fokus på forslaget om nedsættelse af gave- og arveafgiften, men faktisk er det de andre elementer i den politiske aftale om en generationsskiftepakke, som er mest interessante. Vi jubler i stilhed. 
Den del af den politiske aftale om en plan for et stærkere erhvervsliv, som handler om forbedring af vilkårene for generationsskifte af mindre og mellemstore virksomheder, rummer tre elementer:
  1. En nedsættelse bo- og gaveafgiften fra 15 til 10 % med virkning for overdragelser, der finder sted den 1. oktober 2024.
  2. Indførelse af et retskrav på anvendelse af en skematisk værdiansættelse af først og fremmest unoterede aktier med virkning for gaver, der gives den 1. oktober 2024 eller senere, og for udlodning fra boer vedrørende personer, der er afgået ved døden den 1. oktober 2024 eller senere.
  3. Ændring af den skattemæssige pengetankregel, så udlejning af fast ejendom med virkning fra den 1. januar 2025 ikke længere skal anses for passiv virksomhed. Noget du kan læse mere om i denne artikel.

Selvom de to første ændringer forventes at få virkning fra 1. oktober 2024, så vil lovgivningen næppe være på plads på dette tidspunkt. Igangværende overvejelser om gennemførelse af generationsskifter vil derfor nok skulle sættes på standby til slutningen af året. 


Nedsættelse af afgiften

Nedsættelsen kommer kun til at gælde ved overdragelse af hele eller dele af en aktiv virksomhed. Det vil i første række sige aktier i ikke-børsnoterede selskaber, der driver en aktiv virksomhed. Reglerne kommer således ikke til at gælde for aktier i investeringsselskaber, og heller ikke for gældsbreve, der måske er udstedt til delvis berigtigelse af overdragelsessummen ved en familieoverdragelse. Det sidste vil formentlig medføre øgede gaveelementer ved sådanne handler. 

Nedsættelsen, hvortil der er knyttet visse betingelser, medfører en afgiftsbesparelse på 50.000 kr. for hver 1 mio. kr., som arves eller som modtages som gave.


Skematisk værdiansættelse

Allerede i dag har vi regler om en skematisk værdiansættelse af unoterede aktier. De værdiansættes med udgangspunkt i deres regnskabsmæssige indre værdi, men med regulering for goodwill og i nogle tilfælde også for ejendomme. 

Problemet med disse regler er, at værdiansættelsen ikke er bindende for skattemyndighederne. Ejerne kan derfor vælge mellem at leve med risikoen for en fremtidig skattesag, eller de kan begive sig ud i et ofte langstrakt forløb med at få en forhåndsgodkendelse af værdien.

Efter de nye regler, vil parterne få et retskrav på at kunne foretage en skematisk værdiansættelse, der synes at blive baseret på de nugældende regler. Dog med den ændring, at værdiansættelsen vil skulle ske på basis af de seneste fem års regnskabstal – og ikke kun tre – ligesom levetiden for goodwill vil skulle fastsættes med en øvre grænse på 15 år mod pt. typisk 7 år. Dette vil efter vores vurdering alt andet lige føre til lidt højere værdiansættelser end efter de gældende regler, om end det naturligvis beror på de konkrete forhold. Du kan se høringsudkast til lovforslag her.


Demokratiske virksomheder

Ifølge den politiske aftale om forbedrede iværksættervilkår vil der med virkning fra 1. januar 2026 blive indført en ny model for skattefrie overdragelser af virksomhedsandele til selskaber ejet af medarbejderne. Målet er at øge antallet af medarbejderejede virksomheder ved at gøre det lettere for dem at finansiere et generationsskifte af en virksomhed.
 

Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis.