Moms i konkursboer
Moms i konkursboer
Konkursboer er selvstændigt momspligtige. Moms af salg, hvor der er sket levering før konkursdagen, men hvor fakturering sker efter denne, skal henføres til perioden inden konkursen, hvis kurator ikke har været involveret i leveringen.
Når en momsregistret virksomhed tages under konkursbehandling, sørger Skattestyrelsen automatisk for at afmelde virksomheden – den konkursramte – fra moms.
Ethvert konkursbo er en selvstændig juridisk enhed, som kurator skal momsregistrere i det omfang boet udøver en momspligtig aktivitet. Er det tilfældet, skal boet opkræve moms ved salg af momspligtige varer og/eller ydelser, ligesom boet har ret til fradrag for moms af udgifter til køb af varer og ydelser, herunder af omkostninger til afvikling af de momspligtige aktiviteter.
Kurator skal indsende momsangivelser og foretage afregning af moms efter de helt almindelige regler for den slags. Der er således ingen mulighed for, at afregningen af skyldig moms kan udskydes til boets afslutning. Når det gælder udbetaling af negativ moms, vil Skattestyrelsen kun i særlige tilfælde behandle ansøgninger herom efter konkursboets afslutning.
Normalt henføres udgående moms til den periode, hvor salget er faktureret. Ved konkursboer gælder der nogle gange andre regler, hvilket kan illustreres med en nylig afgørelse fra Skatterådet.
Sagen handlede om en landmand, der drev virksomhed med salg af smågrise. Han havde kort før konkursen leveret grise til en værdi på knap 250.000 kr. inklusive moms til en aftager, men salget var først faktureret efter afsigelsen af konkursdekretet.
Spørgsmålet var herefter om momsen af salget skulle henføres til tiden inden konkursens indtræden – altså til landmandens regnskab – eller til konkursboets momsregnskab. Spørgsmålet havde betydning, fordi landmandens pengeinstitut havde tinglyst virksomhedspant i dennes aktiver, herunder i tilgodehavender fra salg af varer og ydelser. Hvis momsen af salget blev henført til konkursboets momsregistrering, ville pengeinstituttet ikke kunne gøre krav på momsbeløbet.
Skatterådet fastslog i sin afgørelse, at momspligten i det konkrete tilfælde indtrådte på leveringstidspunktet uagtet, at faktureringen skete kun 16 dage herefter, hvilket var sædvanlig procedure. Skatterådet begrundede sin afgørelse med, at det var den konkursramte virksomhed – landmanden – der havde foretaget leverancen, og at boet ikke havde været involveret i denne.
Hvis kurators arbejde med inddrivelse af fordringer kun giver delvist eller intet udbytte, har boet naturligvis fradrag for momsen af tabene, ligesom andre momsregistrerede virksomheder har det.
Adgangen til tabsfradrag forudsætter, at tabet er endelig konstateret. Som alternativ til et udsigtsløst forsøg på tvangsinddrivelse kan det i nogle tilfælde være fristende at udstede en kreditnota til de debitorer, der ikke kan betale, men det er et quickfix, der ikke holder. I en afgørelse fra 2017 fastslog Landsskatteretten således, at der ikke kunne foretages fradrag for momsen af hele 305 kreditnotaer, som kuratoren i et konkursbo havde udsendt til de debitorer, der trods opfordring hertil ikke havde betalt deres skyld. Du kan læse mere om sagen i denne artikel.
For fordringer under 3.000 kr. kan der normalt tilstrækkeligt for fradrag, at debitoren uden held har været rykket for betalingen. For fordringer mellem 3.000 kr. og ca. 10.000 kr. uden for konkurs, kan der foretages fradrag, hvis fordringen har været gennem en intern rykkerprocedure, og den efter en konkret vurdering af debitors betalingsevne må anses for tabt. For fordringer over 10.000 kr. skal fordringen som minimum være forsøgt tvangsinddrevet af en uafhængig inkassovirksomhed, og/eller der foreligger en insolvenserklæring, eller der skal være foretaget forgæves fogedforretning. For krav mod konkursboer kan der foretages fradrag, når der foreligger en erklæring fra kurator om størrelsen af den forventede dividende.
Ethvert konkursbo er en selvstændig juridisk enhed, som kurator skal momsregistrere i det omfang boet udøver en momspligtig aktivitet. Er det tilfældet, skal boet opkræve moms ved salg af momspligtige varer og/eller ydelser, ligesom boet har ret til fradrag for moms af udgifter til køb af varer og ydelser, herunder af omkostninger til afvikling af de momspligtige aktiviteter.
Kurator skal indsende momsangivelser og foretage afregning af moms efter de helt almindelige regler for den slags. Der er således ingen mulighed for, at afregningen af skyldig moms kan udskydes til boets afslutning. Når det gælder udbetaling af negativ moms, vil Skattestyrelsen kun i særlige tilfælde behandle ansøgninger herom efter konkursboets afslutning.
Særligt om periodisering
Normalt henføres udgående moms til den periode, hvor salget er faktureret. Ved konkursboer gælder der nogle gange andre regler, hvilket kan illustreres med en nylig afgørelse fra Skatterådet.Sagen handlede om en landmand, der drev virksomhed med salg af smågrise. Han havde kort før konkursen leveret grise til en værdi på knap 250.000 kr. inklusive moms til en aftager, men salget var først faktureret efter afsigelsen af konkursdekretet.
Spørgsmålet var herefter om momsen af salget skulle henføres til tiden inden konkursens indtræden – altså til landmandens regnskab – eller til konkursboets momsregnskab. Spørgsmålet havde betydning, fordi landmandens pengeinstitut havde tinglyst virksomhedspant i dennes aktiver, herunder i tilgodehavender fra salg af varer og ydelser. Hvis momsen af salget blev henført til konkursboets momsregistrering, ville pengeinstituttet ikke kunne gøre krav på momsbeløbet.
Skatterådet fastslog i sin afgørelse, at momspligten i det konkrete tilfælde indtrådte på leveringstidspunktet uagtet, at faktureringen skete kun 16 dage herefter, hvilket var sædvanlig procedure. Skatterådet begrundede sin afgørelse med, at det var den konkursramte virksomhed – landmanden – der havde foretaget leverancen, og at boet ikke havde været involveret i denne.
Tab på debitorer
Hvis kurators arbejde med inddrivelse af fordringer kun giver delvist eller intet udbytte, har boet naturligvis fradrag for momsen af tabene, ligesom andre momsregistrerede virksomheder har det. Adgangen til tabsfradrag forudsætter, at tabet er endelig konstateret. Som alternativ til et udsigtsløst forsøg på tvangsinddrivelse kan det i nogle tilfælde være fristende at udstede en kreditnota til de debitorer, der ikke kan betale, men det er et quickfix, der ikke holder. I en afgørelse fra 2017 fastslog Landsskatteretten således, at der ikke kunne foretages fradrag for momsen af hele 305 kreditnotaer, som kuratoren i et konkursbo havde udsendt til de debitorer, der trods opfordring hertil ikke havde betalt deres skyld. Du kan læse mere om sagen i denne artikel.
For fordringer under 3.000 kr. kan der normalt tilstrækkeligt for fradrag, at debitoren uden held har været rykket for betalingen. For fordringer mellem 3.000 kr. og ca. 10.000 kr. uden for konkurs, kan der foretages fradrag, hvis fordringen har været gennem en intern rykkerprocedure, og den efter en konkret vurdering af debitors betalingsevne må anses for tabt. For fordringer over 10.000 kr. skal fordringen som minimum være forsøgt tvangsinddrevet af en uafhængig inkassovirksomhed, og/eller der foreligger en insolvenserklæring, eller der skal være foretaget forgæves fogedforretning. For krav mod konkursboer kan der foretages fradrag, når der foreligger en erklæring fra kurator om størrelsen af den forventede dividende.