Vi bruger cookies og andre sporingsteknologier til at forbedre browsing-oplevelsen på vores hjemmeside, vise personaliseret indhold og målrettede annoncer, analysere trafikken på siden, og forstå hvor vores besøgende kommer fra. Hvis du vil vide mere, kan du læse vores cookie-politik. Du kan desuden læse vores privatlivspolitik, hvis du ønsker mere information. Ved at klikke ’accepter og luk’ giver du samtykke til, at vi bruger cookies og andre sporingsteknologier.
Depechen-artikel:

Regulering af momsen ved tab på debitorer

04 oktober 2017

Pernille Rise , Senior Manager, Moms |

Det kan være fristende at bruge en kreditnota som genvej til at få fradrag for tab på moms på debitorer, men SKAT accepterer ikke metoden. De sædvanlige – og ganske strenge – betingelser for fradrag skal være opfyldt.

Virksomheder, der har betalt moms af deres salg, har naturligvis adgang til regulering af momsen, hvis det efterfølgende viser sig, at køberen ikke betaler regningen. Men reguleringen kan først foretages på det tidspunkt, hvor tabet er endeligt ”konstateret”. 

Gældende praksis

Tabsfradrag forudsætter normalt altid, at handelsforbindelsen med debitoren er ophørt. Når det gælder kravene til dokumentation, afhænger disse af fordringens størrelse.

  • For fordringer under 3.000 kr. er det normalt tilstrækkeligt, at debitoren forgæves er rykket for betalingen.
  • For fordringer mellem 3.000 kr. og 10.000 kr. uden for konkurs kan der foretages regulering, hvis fordringen har været igennem en intern rykkerprocedure og den efter en konkret vurdering af debitors betalingsevne må anses for tabt. 
  • For fordringer over 10.000 kr. skal fordringen som minimum være forsøgt inddrevet af en uafhængig inkassovirksomhed, og/eller der skal foreligge en insolvenserklæring fra debitoren, eller der skal være foretaget forgæves fogedforretning mod denne. 
  • For krav mod konkursboer kan der foretages regulering, når der foreligger en erklæring fra kurator om størrelsen af den forventede dividende.

Kreditnotaer som grundlag for momsfradrag

SKAT accepterer ikke kreditnotaer som grundlag for momsfradrag, hvis disse alene er udstedt for at opnå momsfradrag og ikke som følge af returnering af varer eller på grund af mangler ved det leverede el.lign. Det viser en ny afgørelse fra Landsskatteretten. 

Sagen angik en IT-virksomhed, der var under konkursbehandling. Boets kurator havde udstedt ikke mindre end 305 kreditnotater til forskellige debitorer, som trods påmindelse ikke havde betalt deres gæld til boet. Kuratoren havde herefter indsendt en negativ efterangivelse på momsen, hvilken efterangivelse SKAT imidlertid i det væsentlige havde afslået at imødekomme.

Denne afgørelse blev tiltrådt af Landsskatteretten, der konstaterede, at der ikke var indgivet konkursbegæring eller foretaget andre indenretlige skridt mod de pågældende debitorer. Landsskatteretten fandt det på denne baggrund ikke godtgjort, at fordringerne var uerholdelige. Retten bemærkede herved, at der ikke forelå oplysninger om forhold hos debitorerne, der talte for at anse yderligere forsøg på inddrivelse for nyttesløse. Tabene var dermed ikke endeligt konstaterede.

Om en kreditnota udstedt til et ligeledes konkursramt søsterselskab fastslog Landsskatteretten, at tilgodehavendet hos dette måtte anses for overgået fra en fordring vedrørende en momspligtig leverance til at være et lån, idet der var ydet søsterselskabet en kredit, der lå ud over det sædvanlige.

Kommentar til afgørelsen

Selvom afgørelsen er meget konkret, og forholdene måske lidt atypiske, så er den et godt eksempel på, at det der ikke kan dokumenteres ikke tillægges nogen betydning. Den omstændighed, at debitorerne ikke kan betale, er ikke tilstrækkelig til regulering af momsen, hvis det ikke kan godtgøres, at det forholder sig sådan. I så fald må reguleringen udskydes til det tidspunkt, hvor dokumentationen er fremskaffet.

Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.