En sjælden dom om sort arbejde
En sjælden dom om sort arbejde
Det har store konsekvenser, hvis der arbejdes sort i en længere årrække, og det opdages. Skattemyndighederne skal ikke på kroner kunne bevise størrelsen af den sorte løn, men kan nøjes med at sandsynliggøre denne.
Sager om sort arbejde ender sjældent ved domstolene. Dels fordi omkostningerne ved at føre retssager er store, og dels fordi domstolene ikke ser med milde øjne på den slags, hvorfor udsigten til at vinde en sag herom ikke er stor. Det sidste kan illustreres med en nylig offentliggjort dom fra Retten i Hillerød, som samtidig giver et eksempel på, hvordan skattemyndighederne kommer på sporet af sort arbejde.
Nedbrydningsarbejderen på kontanthjælp
Sagen handlede om en mand, som i mange år havde arbejdet på stålvalseværket i Frederikssund, men som var blevet arbejdsløs og havde svært ved at finde arbejde. Han modtog derfor kontanthjælp. For at bevare retten til denne krævede kommunen, at han skulle i praktik i en virksomhed, for hvilken han efterfølgende udførte arbejde med nedrivning, gravning og forefaldende arbejde. Angiveligt uden at modtage løn.
På et tidspunkt gik byggevirksomheden konkurs. I forlængelse heraf foretog politiet af ikke oplyste årsager en ransagning på firmaets adresse og beslaglagde i den forbindelse en harddisk, hvor der var mails med timesedler og Excel-ark med oplysninger om sorte lønudbetalinger til manden for en periode på næsten seks år.
Skattestyrelsen opgjorde den samlede løn til et beløb på 1.021.473 kr. og forhøjede mandens skatteansættelser for årene 2014-2019 hermed. Sagen for byretten handlede i det væsentlige om, hvorvidt skattemyndighederne i tilstrækkelig grad havde sandsynliggjort, at han rent faktisk havde modtaget sort løn. Dette tiltrådte retten, ligesom retten tiltrådte styrelsens opgørelse af lønnen, hvilken opgørelse til dels beroede på en skønsmæssigt ansat timeløn på 150 kr.
Konsekvenser
Indkomstforhøjelsen har efter vores skøn udløst en umiddelbar skatteopkrævning inklusive restskattetillæg og morarenter på noget over 400.000 kr. Herudover kan manden formentlig se frem til en skattebøde af samme størrelse samt en frihedsstraf, idet dette er den normale sanktion, når skatten af sort indkomst overstiger et beløb på 250.000 kr. Det kan du læse mere om i denne artikel.
I byretten blev manden desuden dømt til at betale sagsomkostninger til statskassen med 80.000 kr. Hertil kommer udgifter til egen advokat, ligesom han måske er blevet pålagt at tilbagebetale kontanthjælp for seks år. Det er næppe sandsynligt, at han uden videre kan betale de mange penge, hvorfor kravene nok ender i Gældsstyrelsen. Herfra vil pengene formentlig blive søgt inddrevet via lønindeholdelse, idet manden ifølge dommen efterfølgende havde fået arbejde som formand i et VVS-firma.
Nedbrydningsarbejderen på kontanthjælp
Sagen handlede om en mand, som i mange år havde arbejdet på stålvalseværket i Frederikssund, men som var blevet arbejdsløs og havde svært ved at finde arbejde. Han modtog derfor kontanthjælp. For at bevare retten til denne krævede kommunen, at han skulle i praktik i en virksomhed, for hvilken han efterfølgende udførte arbejde med nedrivning, gravning og forefaldende arbejde. Angiveligt uden at modtage løn.
På et tidspunkt gik byggevirksomheden konkurs. I forlængelse heraf foretog politiet af ikke oplyste årsager en ransagning på firmaets adresse og beslaglagde i den forbindelse en harddisk, hvor der var mails med timesedler og Excel-ark med oplysninger om sorte lønudbetalinger til manden for en periode på næsten seks år.
Skattestyrelsen opgjorde den samlede løn til et beløb på 1.021.473 kr. og forhøjede mandens skatteansættelser for årene 2014-2019 hermed. Sagen for byretten handlede i det væsentlige om, hvorvidt skattemyndighederne i tilstrækkelig grad havde sandsynliggjort, at han rent faktisk havde modtaget sort løn. Dette tiltrådte retten, ligesom retten tiltrådte styrelsens opgørelse af lønnen, hvilken opgørelse til dels beroede på en skønsmæssigt ansat timeløn på 150 kr.
Konsekvenser
Indkomstforhøjelsen har efter vores skøn udløst en umiddelbar skatteopkrævning inklusive restskattetillæg og morarenter på noget over 400.000 kr. Herudover kan manden formentlig se frem til en skattebøde af samme størrelse samt en frihedsstraf, idet dette er den normale sanktion, når skatten af sort indkomst overstiger et beløb på 250.000 kr. Det kan du læse mere om i denne artikel.
I byretten blev manden desuden dømt til at betale sagsomkostninger til statskassen med 80.000 kr. Hertil kommer udgifter til egen advokat, ligesom han måske er blevet pålagt at tilbagebetale kontanthjælp for seks år. Det er næppe sandsynligt, at han uden videre kan betale de mange penge, hvorfor kravene nok ender i Gældsstyrelsen. Herfra vil pengene formentlig blive søgt inddrevet via lønindeholdelse, idet manden ifølge dommen efterfølgende havde fået arbejde som formand i et VVS-firma.