Vigtig afgørelse om den skattemæssige pengetankregel

Ved generationsskifte af familieejede virksomheder fra forældre til børn er det almindeligvis af væsentlig betydning, at overdragelsen af aktier eller anparter kan ske med skattemæssig succession. Det vil sige uden beskatning hos sælgeren.

For at dette kan ske, er det en betingelse, at virksomheden – typisk holdingselskabet i en større eller mindre koncern - ikke kan anses for en pengetank, hvilket defineres som et selskab, der i overvejende grad driver virksomhed med udlejning af fast ejendom eller ved besiddelse af kontanter, værdipapirer og lignende. Dette anses for tilfældet, hvis mere end halvdelen af selskabets (koncernens) indtægter eller mere end halvdelen af handelsværdien af selskabets aktiver består af udlejningsejendomme, værdipapirer mv.

Den omstændighed, at en koncern i skattemæssig forstand har udviklet sig til en pengetank, udelukker ikke, at dele af denne kan overdrages med succession, hvis der stadig drives en aktiv virksomhed. Dette forudsætter blot, at der inden generationsskiftet gennemføres en omstrukturering – typisk en skattefri spaltning – hvorved den aktive del af koncernen udskilles i et særskilt selskab. Det kan du læse mere om i denne artikel.

 

Udviklingen i praksis

Spørgsmålet om, hvad der skal forstås som passiv virksomhed, har i årenes løb været livligt diskuteret i forhold til selskabers investeringer i VE-anlæg og i skovdrift. Her er der imidlertid sket en væsentlig afklaring i løbet af i år.

Tilbage i januar fastslog Højesteret i en principiel dom, at der ikke er belæg for en snæver fortolkning af, hvad der skal forstås som passiv kapitalanbringelse. Det beror derfor på en konkret vurdering af, hvorvidt investering i andele af vindmøller og solcelleanlæg via partnerselskaber skal anses for en sådan kapitalanbringelse. Dette blev i den konkrete sag anset for tilfældet.

Når det gælder skovejendomme, ligger det fast, at der ikke er tale om passiv kapitalanbringelse, hvis skoven bortforpagtes. Hvis dette ikke er tilfældet, beror en skovejendoms skattemæssige status på, hvor meget selskabet er involveret i driften. I en afgørelse offentliggjort i maj i år fastslog Landsskatteretten, at et selskabs skovejendom i Litauen skulle anses for passiv virksomhed, da det danske selskab ud fra en konkret vurdering kun var involveret i driften i meget beskedent omfang.

 

Små kapitalandele

Ved opgørelsen af, hvorvidt mere end halvdelen af et selskabs aktiver består af udlejningsejendomme og værdipapirer mv., anses kapitalandele på under 25 % i andre virksomheder som udgangspunkt for passiv kapitalanbringelse, men der er alene tale om en formodningsregel.

Det er for nylig blevet bekræftet af Skatterådet i en sag, hvor vi for en af vores kunder havde bedt om bekræftelse af, at en sådan kapitalandel i det konkrete tilfælde ikke skulle anses for passiv kapitalanbringelse, da kapitalandelen var tæt knyttet til den af selskabet drevne transportvirksomhed. Dette var Skatterådet enige i. Du kan læse afgørelsen her.

Afgørelsen er sammen med højesteretsdommen om VE-anlæg og landsskatteretsafgørelsen om skovejendommen gode eksempler på vigtigheden af at foretage en konkret vurdering, når det skal afgøres, om aktier kan overdrages med succession eller ej.

Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis.