Tricky skatteregler for SAFE Notes

I Danmark kender vi til konvertible obligationer, som er en særlig låneform, hvor en långiver kan vælge mellem at få sine penge tilbage, eller at få sit tilgodehavende konverteret til aktier på nærmere bestemte vilkår. Tidligere var konvertible obligationer af skattemæssige årsager et fordelagtigt instrument for hovedaktionærer, hvis deres selskab havde brug for en midlertidig forstærkning. Fordi et eventuelt tab på en konvertibel obligation i modsætning til tab på et almindeligt pengeudlån, er fradragsberettiget som et aktietab. En lovændring i 2019 har dog gjort det mindre interessant for hovedaktionærer at bruge instrumentet. Se mere herom i denne artikel.

 

SAFE Notes

Når det gælder muligheden for konvertering af tilgodehavendet til aktier, er der som udgangspunkt ingen forskel mellem konvertible obligationer og SAFE Notes. Forskellen på de to instrumenter viser sig i forhold til muligheden for tilbagebetaling af lånebeløbet. Ved konvertible obligationer har långiveren altid et krav herpå. Ved SAFE Notes har långiveren kun mulighed for at få sine penge tilbage, hvis visse betingelser – ofte betegnet som indtrådte begivenheder - opfyldes. Se eventuelt nærmere om forskellen i denne artikel i COMPUTERWORLD. Artiklen er fra 2017, hvor der endnu ikke var offentliggjort afgørelser om den skattemæssige behandling af SAFE Notes, hvilket der efterfølgende er kommet. Afgørelser, som det er vigtigt at være opmærksom på.

 

Beskatning af investorer

I Danmark sidestilles investering i SAFE Notes hverken med køb af en konvertibel obligation eller med et pengeudlån, men derimod med køb af en lodseddel. Det fastslog Skatterådet i en afgørelse fra 2020, der efterfølgende er stadfæstet af Landsskatteretten, hvis afgørelse du kan læse her. Årsagen er den usikkerhed, der er forbundet med, om långiveren overhovedet får sine penge tilbage, herunder at kravet ikke uden videre kan sendes til inkasso.

Hvis investoren ender med at få sine penge tilbage, beskattes han eller hun af forskellen mellem indfrielsesbeløbet og det beløb, som der oprindelig blev udlånt. Beskatningen sker hos private som personlig indkomst. Det vil sige til en marginalskat på omkring 52 %. Et eventuelt tab er ikke fradragsberettiget hverken for personer eller for selskaber.

Får investoren mulighed for at konvertere det udlånte beløb til aktier – og udnytter denne mulighed – beskattes forskellen mellem værdien af de modtagende aktier og det udlånte beløb som personlig indkomst ligesom ved kontant indfrielse og uden adgang til tabsfradrag. Efterfølgende værdistigninger på de modtagne aktier beskattes hos private som aktieindkomst. Hos selskaber sker beskatningen som beskrevet i denne artikel.

 

Beskatning af selskaber, der udsteder SAFE Notes

Der findes ikke afgørelser, der beskriver de skattemæssige konsekvenser for danske selskaber, der udsteder SAFE Notes. Hvis disse udstedes på vilkår, der svarer til, hvad der var gældende i den ovenfor omtalte afgørelse, er det vores vurdering, at selskabet med stor sandsynlighed vil være skattepligtigt af det modtagende lånebeløb i det år, hvori lånet etableres. Det er desuden ikke givet, at selskabet vil have nogen form for fradrag, hvis lånet senere tilbagebetales eller konverteres til aktier. Vi anbefaler derfor altid, at det overvejes at bruge konvertible obligationer i stedet. Det er ikke altid, at dette er en mulighed, hvis der er tale om primært udenlandske investorer, og i så fald kan SAFE Notes måske være bedre end ingenting, uagtet de skattemæssige konsekvenser hos selskabet.

Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis.