Skattereformen forklaret med få ord
Skattereformen forklaret med få ord
Den politiske aftale om en personskatteform blev identisk med regeringens oprindelige udspil, men tilsat lidt ekstra goder til arbejdende seniorer samt lidt lavere arveafgift.
Det mest interessante ved den indgåede aftale er de tiltag, som blev tilføjet ved de afsluttende forhandlinger, og som i korthed kan forklares således:
Ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer
Fra 2026 indføres et særligt beskæftigelsesfradrag for seniorer i arbejde. Fradraget beregnes automatisk og gives for de sidste to år forud for folkepensionsalderen. Fra-draget forventes at blive til glæde for ca. 77.000 personer.
Det maksimale fradrag, der opnås ved en bruttoindkomst på i underkanten af 400.000 kr., udgør i første omgang 5.400 kr., men hæves i 2029 til 14.800 kr. og i 2030 til 15.200 kr. Skatteværdien af max-fradraget udgør ca. 1.400 kr. (2026-2028), 3.800 kr. (2029) og 4.000 (2030 og derefter). Da fradraget højst gives for to år, kan den samlede gevinst, når fradraget er fuldt indfaset, altså udgøre ca. 8.000 kr.
Seniorpræmien forhøjes
Personer, der fortsætter med at arbejde mindst 30 timer om ugen efter, at de har nået folkepensionsalderen, belønnes efter de gældende regler med en skattefri seniorpræmie, der på 2023-niveau udgør 45.415 kr. for det første år og 27.033 kr. for det andet år.
Disse præmiebeløb skal efter reformaftalen forhøjes markant. Førsteårspræmien, som 12.000 personer forventes at få, forhøjes i 2026 med 5.000 kr. og i 2029 med yderligere 8.585 kr. Andetårspræmien, som 9.000 personer forventes at få, forhøjes i 2026 med 2.967 kr. og i 2029 med yderligere 5.000 kr.
Den samlede skattefrie præmie for to års arbejde vil, når løftet er fuldt indfaset, udgø-re et beløb på 94.000 kr. (2023-niveau) mod små 72.500 kr. i år. En stigning på næsten 30 %. Det forhold, at præmierne er skattefrie, betyder, at den samlede præmie svarer til en lønindkomst før skat på omkring 155.000 for en ikke-topskattebetaler.
Mindre arveafgift
Reglerne for betaling af arveafgift (boafgift) ændres på to punkter:
Øvrige ændringer
De øvrige ændringer blev 1:1 i overensstemmelse med regeringens eget udspil. Det betyder en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget med op til 11.400 kr., en halvering af topskatten for indkomst i intervallet 618.400 kr. til 750.000 kr. og indførelse af en top-topskat for indkomst over 2,5 mio. kr., jf. denne artikel.
Ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer
Fra 2026 indføres et særligt beskæftigelsesfradrag for seniorer i arbejde. Fradraget beregnes automatisk og gives for de sidste to år forud for folkepensionsalderen. Fra-draget forventes at blive til glæde for ca. 77.000 personer.
Det maksimale fradrag, der opnås ved en bruttoindkomst på i underkanten af 400.000 kr., udgør i første omgang 5.400 kr., men hæves i 2029 til 14.800 kr. og i 2030 til 15.200 kr. Skatteværdien af max-fradraget udgør ca. 1.400 kr. (2026-2028), 3.800 kr. (2029) og 4.000 (2030 og derefter). Da fradraget højst gives for to år, kan den samlede gevinst, når fradraget er fuldt indfaset, altså udgøre ca. 8.000 kr.
Seniorpræmien forhøjes
Personer, der fortsætter med at arbejde mindst 30 timer om ugen efter, at de har nået folkepensionsalderen, belønnes efter de gældende regler med en skattefri seniorpræmie, der på 2023-niveau udgør 45.415 kr. for det første år og 27.033 kr. for det andet år.
Disse præmiebeløb skal efter reformaftalen forhøjes markant. Førsteårspræmien, som 12.000 personer forventes at få, forhøjes i 2026 med 5.000 kr. og i 2029 med yderligere 8.585 kr. Andetårspræmien, som 9.000 personer forventes at få, forhøjes i 2026 med 2.967 kr. og i 2029 med yderligere 5.000 kr.
Den samlede skattefrie præmie for to års arbejde vil, når løftet er fuldt indfaset, udgø-re et beløb på 94.000 kr. (2023-niveau) mod små 72.500 kr. i år. En stigning på næsten 30 %. Det forhold, at præmierne er skattefrie, betyder, at den samlede præmie svarer til en lønindkomst før skat på omkring 155.000 for en ikke-topskattebetaler.
Mindre arveafgift
Reglerne for betaling af arveafgift (boafgift) ændres på to punkter:
- Efter de gældende regler skal der betales arveafgift, når formuen i et dødsbo overstiger et beløb på 321.700 kr. (2023-niveau). Denne beløbsgrænse forhø-jes fra 2026 med 26.300 kr. og i 2029 med yderligere 27.000 kr. til 375.000 kr. (2023-niveau). Den samlede forhøjelse på 53.300 kr. giver en besparelse i ar-veafgiften på op til ca. 8.000 kr. For god ordens skyld bemærkes, at bundfra-draget er det dobbelte, hvis afdøde sad i uskiftet bo.
- Med virkning fra 2027 skal søskende – men ikke søskendes børn - anses for nærtstående i arveafgiftsmæssig forstand. Det betyder, at der til den tid ikke længere skal betales en tillægsafgift på 25 % af deres arveandel. Ændringen gælder kun ved arv og ikke i forhold til gaver givet i levende live. Gaver til sø-skende vil derfor fortsat i de fleste tilfælde blive beskattet med almindelig indkomstskat med en marginalskat på ca. 52 %.
Øvrige ændringer
De øvrige ændringer blev 1:1 i overensstemmelse med regeringens eget udspil. Det betyder en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget med op til 11.400 kr., en halvering af topskatten for indkomst i intervallet 618.400 kr. til 750.000 kr. og indførelse af en top-topskat for indkomst over 2,5 mio. kr., jf. denne artikel.