Renter af ulovlige aktionærlån

Ulovlige aktionærlån (kapitalejerlån) skal forrentes med en rentesats, der svarer til den af Nationalbanken fastsatte officielle udlånsrente med tillæg af 2 procentpoint. For første halvår af 2023 udgør renten 11,9 %, mens den for hele 2022 udgjorde 9,55 %, hvilket er relevant for de mange kalenderårsregnskaber, der nu skal udarbejdes.

Der er tale om en ganske høj rente, da den hos aktionæren ikke er fradragsberettiget. Hos selskabet beskattes renten som et tilskud. For en hovedaktionær, der skylder sit selskab penge og som i personligt regi har negativ kapitalindkomst på ikke over 50.000 kr., svarer rentesatsen i 2022 således til en før-skat rente på lidt over 14 %.

 

Renter i årsregnskabet

Renten af ulovlige aktionærlån er en simpel rente. Det betyder, at der ikke beregnes renters rente. Rentetilskrivningen sker i princippet på tidspunktet for indfrielse af lånet eller for betaling af et afdrag på denne. Er lånet opstået ad flere omgange, fx ved forskellige udlæg fra selskabets side, skal der beregnes renter for hvert enkelt lånebeløb – altså for hver debitering på mellemregningskontoen.

I årsregnskabet skal lånet med tillæg af beregnede renter for perioden præsenteres på en selvstændig linje i balancen under tilgodehavender.

For et ulovligt lån, der har eksisteret i flere år, betyder det forhold, at der ikke skal beregnes renters rente, at renten for 2022 ikke kan beregnes på grundlag af saldoen ved udgangen af 2021. Dette overses desværre nok af nogle. Er renten for et tidligere år beregnet af et forkert beløb, skal fejlen korrigeres efter de regler, der gælder for den slags, og som er nærmere beskrevet i denne artikel.

 

Lån opstået i 2022

Personaktionærer, der på ulovlig vis låner penge af deres selskab, er skattepligtige af lånebeløbet, hvis de har bestemmende indflydelse i selskabet. Dette gælder, uagtet at lånet i selskabsretlig forstand fortsat eksisterer og derfor skal tilbagebetales med renter, jf. ovenfor.

Og en indfrielse af lånet fører ikke til en ophævelse af beskatningen. Tværtimod kan indfrielsesbeløbet som udgangspunkt kun hæves igen mod almindelig beskatning som enten løn eller udbytte. I så fald bliver det samme beløb altså beskattet to gange. Dette er tiltrådt af Højesteret, som ved en dom fra august 2022 fastslog, at dobbeltbeskatningen var en forudset og accepteret konsekvens, da Folketinget vedtog reglerne.

Problemet med dobbeltbeskatning kan løses, hvis det ulovlige lån (fordringen) enten udbetales som løn til aktionæren, eller hvis fordringen udloddes som udbytte til denne. For begge løsninger skal en række betingelser dog være opfyldt, fx skal alle aftalemæssige og selskabsretlige formaliteter overholdes til punkt og prikke.

Den tidsmæssige håndtering af ulovlige aktionærlån er ikke uden betydning. For et lån, der er opstået i 2022 og som besluttes udbetalt som enten løn eller udbytte, skal selskabet indbetale kildeskat heraf til Skattestyrelsen. Det regreskrav, som selskabet herved erhverver mod hovedaktionæren, anses ikke for et nyt aktionærlån, hvis aktionæren i et selskab med kalenderårsregnskab indbetaler beløbet til selskabet senest den 30. juni 2023. Vi anbefaler dog, at indbetaling sker inden indberetning af løn eller udbytte. 

Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis.