Vi har hos Skattestyrelsen fået oplyst, at brevet er sendt til 25.734 momsregistrerede virksomheder med 10 - 35 ansatte, hvilket formentlig er den gruppe virksomheder, hvor styrelsen i deres kontrolarbejde oftest finder fejl, når det gælder kantinemoms. Mange mindre virksomheder er nemlig slet ikke klar over, at der findes særlige regler for den slags, hvilket kan føre til et større oprydningsarbejde og en betydelig efterregning, hvis Skattestyrelsen ved et kontrolbesøg konstaterer, at momsen ikke er håndteret korrekt.
Madordninger på jobbet er et populært personalegode – formentlig det mest efterspurgte – og findes i utallige variationer. Uanset hvordan madordningen er organiseret, skal der betales kantinemoms, hvis virksomheden opkræver en betaling hos medarbejderne, der ikke dækker de fulde omkostninger ved denne, og det gør kun få.
Mange virksomheder opkræver kun et beløb svarende til, hvad der skal til, for at medarbejderne kan undgå beskatning af fri kost. Dette beløb udgør 15 kr. pr. dag. Dog 20 kr., hvis der er adgang til drikkevarer ud over postevand. Beløbet forudsætter, at maden ikke har karakter af luksusmad, og at der ikke serveres mere end et måltid om dagen, jf. denne artikel om skattereglerne.
Den særlige kantinemoms
Virksomheder, der skal betale kantinemoms, kan vælge mellem to metoder til at opgøre denne på. Enten efter en konkret beregning eller efter en forenklet metode, som der findes hele tre opgørelsesmåder under. Ikke overraskende vælger næsten alle at gøre det efter den forenklede metode, som du finder beskrevet i denne artikel.
Som modvægt til kantinemomsen har virksomhederne fuldt fradrag for momsen af udgifterne til drift af kantinen eller til indkøb af mad.
Typiske fejl
De fejl, som vi typisk ser hos virksomheder med madordninger, er følgende:
- Virksomheden har kun fokus på den skattemæssige side – altså hvad medarbejdernes egenbetaling skal udgøre for at undgå skat – og overser helt, at der findes særlige momsregler for kantineordninger.
- Virksomheden vælger ikke at tage fradrag for moms af udgifterne til madordningen og tror fejlagtigt, at det så ikke er nødvendigt at forholde sig til kantinemomsreglerne.
- Virksomheden er opmærksom på de særlige momsregler, men beregner kun moms af medarbejdernes egenbetaling, hvilket ikke er tilstrækkeligt, når denne ikke dækker alle udgifterne.
- Virksomheden beregner kantinemoms, men medtager ikke alle de omkostninger, som Skattestyrelsen kræver, skal indgå i opgørelsen, fx indirekte produktionsomkostninger (el og vand mv.) og udgifter til lønninger.
- Virksomheden har kantineordninger på flere forskellige adresser og opgør kantinemomsen efter samme principper for alle lokationer, hvilket imidlertid ikke altid er muligt, da madordningerne ikke altid kører efter samme principper, men skifter mellem egenfremstilling, managementaftaler og catering.
Webinar
Vil du vide mere om reglerne for kantinemoms, kan du tilmelde dig det webinar, som vi afholder den 23. januar 2023, kl. 10-11. Du kan tilmelde dig her. Målgruppen for webinaret er chefer og medarbejdere i virksomhedens økonomiafdeling.