Importmoms ved leasing af aktiver fra lande udenfor EU
Importmoms ved leasing af aktiver fra lande udenfor EU
Normalt kan leasingtager i momsregnskabet ikke opnå fradrag for import-moms ved leasing af aktiver fra lande udenfor EU, men der findes faktisk en kattelem. Den gælder ved såkaldte lejekøb.
Når en dansk virksomhed importerer en maskine eller et andet aktiv fra en virksom-hed, der er hjemmehørende i et land uden for EU – fx i Norge, Schweiz, England eller USA – skal der som udgangspunkt betales både told og importmoms i Danmark, når aktivet kommer hertil. Det gælder, uanset om dette købes eller leases.
Når det gælder behandlingen af importmomsen, er der imidlertid stor forskel på, om der købes eller leases. Ved køb kan importmomsen hos virksomheder med fuldt momsfradrag fradrages som indgående moms. Ved leasing er der som udgangspunkt derimod intet momsfradrag. Det skyldes helt simpelt, at det efter momsreglerne er en betingelse for fradrag, at erhververen opnår en ejers ret til at råde over aktivet, hvil-ket normalt ikke er tilfældet ved leasing. Det kan du læse mere om i denne tidligere artikel.
En nylig offentliggjort afgørelse fra Skatterådet viser imidlertid, at der under visse be-tingelser alligevel godt kan opnås fradrag i tilfælde af leasing. Det er tilfældet, hvis aftalen er udformet sådan, at det på forhånd må anses for givet, at leasingtager ved udløbet af aftalen – eller tidligere - vil overtage aktivet.
Lejekøbsaftalen
Den nylige afgørelse handler om en dansk virksomhed med udelukkende momspligti-ge aktiviteter. Virksomheden havde indgået en række leasingaftaler med en leasinggi-ver i et tredjeland. Aftalerne havde typisk en løbetid på 5 år, men angik aktiver med en levetid på typisk 8,5 år.
Leasingaftalerne var kendetegnet ved, at leasingtager – den danske virksomhed – hav-de mulighed for at købe de leasede aktiver enten ved kontraktens udløb eller tidlige-re. Ved kontraktperiodens udløb kunne leasingtager således anmode om overførsel af ejendomsretten til aktiverne. Hvis alle leasingydelser var betalt, ville overførslen ske uden videre. Udnyttelse af købsoptionen krævede i så fald ikke yderligere betaling.
Hvis køberetten blev gjort gældende på et tidligere tidspunkt, ville leasingtager skulle betale de resterende ydelser fratrukket en rabat for tidlig betaling.
Uanset om overførslen af ejendomsretten skete ved udløb eller på et tidligere tids-punkt, ville leasinggiver fortsat udføre vedligeholdelsesarbejde på aktiverne mod sær-skilt betaling. Det var i henhold til aftalerne også muligt for leasingtager at sende de leasede aktiver retur til leasinggiver ved kontraktens udløb, ligesom det også var mu-ligt at forlænge denne.
Ud fra vilkårene i leasingaftalerne var det Skatterådets opfattelse, at det for leasingta-geren i økonomisk forstand ville være det mest rationelle valg at udnytte købsoptio-nen. Momsmæssigt var der således tale om et lejekøb med den konsekvens, at lea-singtageren kunne fradrage importmomsen.
Skattemæssige konsekvenser
Den momsmæssige kvalifikation af aftalerne kunne måske føre til overvejelser om, hvorvidt det samme skulle gælde i skattemæssig henseende med den konsekvens, at leasingtager ikke kunne fradrage de fulde leasingydelser, men kun rentedelen af disse mod til gengæld at være berettiget til at foretage afskrivninger på anskaffelsessum-men. Dette blev der ikke taget stilling til i afgørelsen.
Når det gælder behandlingen af importmomsen, er der imidlertid stor forskel på, om der købes eller leases. Ved køb kan importmomsen hos virksomheder med fuldt momsfradrag fradrages som indgående moms. Ved leasing er der som udgangspunkt derimod intet momsfradrag. Det skyldes helt simpelt, at det efter momsreglerne er en betingelse for fradrag, at erhververen opnår en ejers ret til at råde over aktivet, hvil-ket normalt ikke er tilfældet ved leasing. Det kan du læse mere om i denne tidligere artikel.
En nylig offentliggjort afgørelse fra Skatterådet viser imidlertid, at der under visse be-tingelser alligevel godt kan opnås fradrag i tilfælde af leasing. Det er tilfældet, hvis aftalen er udformet sådan, at det på forhånd må anses for givet, at leasingtager ved udløbet af aftalen – eller tidligere - vil overtage aktivet.
Lejekøbsaftalen
Den nylige afgørelse handler om en dansk virksomhed med udelukkende momspligti-ge aktiviteter. Virksomheden havde indgået en række leasingaftaler med en leasinggi-ver i et tredjeland. Aftalerne havde typisk en løbetid på 5 år, men angik aktiver med en levetid på typisk 8,5 år.
Leasingaftalerne var kendetegnet ved, at leasingtager – den danske virksomhed – hav-de mulighed for at købe de leasede aktiver enten ved kontraktens udløb eller tidlige-re. Ved kontraktperiodens udløb kunne leasingtager således anmode om overførsel af ejendomsretten til aktiverne. Hvis alle leasingydelser var betalt, ville overførslen ske uden videre. Udnyttelse af købsoptionen krævede i så fald ikke yderligere betaling.
Hvis køberetten blev gjort gældende på et tidligere tidspunkt, ville leasingtager skulle betale de resterende ydelser fratrukket en rabat for tidlig betaling.
Uanset om overførslen af ejendomsretten skete ved udløb eller på et tidligere tids-punkt, ville leasinggiver fortsat udføre vedligeholdelsesarbejde på aktiverne mod sær-skilt betaling. Det var i henhold til aftalerne også muligt for leasingtager at sende de leasede aktiver retur til leasinggiver ved kontraktens udløb, ligesom det også var mu-ligt at forlænge denne.
Ud fra vilkårene i leasingaftalerne var det Skatterådets opfattelse, at det for leasingta-geren i økonomisk forstand ville være det mest rationelle valg at udnytte købsoptio-nen. Momsmæssigt var der således tale om et lejekøb med den konsekvens, at lea-singtageren kunne fradrage importmomsen.
Skattemæssige konsekvenser
Den momsmæssige kvalifikation af aftalerne kunne måske føre til overvejelser om, hvorvidt det samme skulle gælde i skattemæssig henseende med den konsekvens, at leasingtager ikke kunne fradrage de fulde leasingydelser, men kun rentedelen af disse mod til gengæld at være berettiget til at foretage afskrivninger på anskaffelsessum-men. Dette blev der ikke taget stilling til i afgørelsen.