Ikke muligt at undgå arveafgift med dødslejegaver
Ikke muligt at undgå arveafgift med dødslejegaver
Der skal betales arveafgift (boafgift) med 15 % af den del af formuen i et dødsbo, der overstiger en beløbsgrænse på 321.700 kr. (2023-niveau). Det gælder uanset, hvor mange der skal arve. Hensad afdøde i uskiftet bo efter en tidligere ægtefælle, er bundfradraget det dobbelte. Af arv, der tilfalder andre end afdødes nærmeste familie – børn og børnebørn mv. – skal der betales en tillægsafgift på 25 %. Det giver en samlet afgift på 36,25 % på denne del af formuen. Også tillægsafgiften betales af boet – ikke af arvingen.
Højesteretssagen
Sagen handlede om en ældre mand, der døde den 7. august 2021, 77 år gammel. Han døde på det plejehjem, hvor han boede, og hvortil han i slutningen af juli var udskrevet fra sygehuset, hvor han havde været indlagt med lungebetændelse.
Fem dage før sin død aftalte manden med sin søn, at denne – som havde fuldmagt til faderens konto – skulle overføre et beløb på 68.700 kr. til hver af mandens seks børnebørn og et beløb på 24.000 kr. hver af hans to svigerbørn. Beløbene svarede til den afgiftsfri bundgrænse for gaver i det pågældende år. Overførslerne skete den 5. august 2021.
Den samlede overførsel på 460.200 kr. medførte, at mandens formue faldt til et beløb, der var mindre end bundgrænsen for boafgift. Skifteretten mente imidlertid, at der var tale om såkaldte dødslejegaver, og at formuen i boet derfor skulle forhøjes med disse med den konsekvens, at der skulle betales arveafgift med knap 50.000 kr.
Denne afgørelse blev tiltrådt af Landsretten, hvis afgørelse blev stadfæstet af Højesteret. Det skete med den begrundelse, at det efter en konkret vurdering måtte lægges til grund, at den ældre mands død ikke blot måtte anses for nært forestående på gavetidspunktet, men at han også var klar over dette. Du kan læse kendelsen her.
Kommentar
Ikke mindst som følge af de senere års stigende boligpriser, er det efterhånden snare-re reglen end undtagelsen, at ældres formue er så stor, at der skal betales arveafgift ved deres død. Derfor er problemstillingen som den ovenfor omtalte ikke spor usædvanlig. Spørgsmålet om at give gaver for at undgå gaveafgift er nemlig svært at bringe på banen – især for arvingerne. Derfor sker det ofte meget sent.
Det er ikke muligt at sige noget præcist om, hvor lang tid før dødsfaldet, en gave skal være givet, for at den ikke skal kunne anses for en dødslejegave. Hertil kommer, at spørgsmålet ikke kun har betydning i forhold til arveafgift, men også i forhold til arvereglerne. Arvinger, der bliver forbigået ved en gaveuddeling, kan nemlig kræve denne omstødt (tilsidesat), hvis gaven er givet tæt på dødsfaldstidspunktet. Baseret på gældende praksis er det vores vurdering, at gaver givet inden for de sidste 3-4 uger op til dødsfaldet risikerer at blive anset for dødslejegaver i forhold til begge regelsæt, men at det altid beror på en konkret vurdering.
I virkeligheden bør spørgsmålet om at give gaver dog så vidt muligt tages op længe før. Vores erfaring er, at gaver givet mens den ældre er rask og rørig både gives og modtages med langt større glæde end gaver, der gives i den sidste tid. Fordelen ved at give gaver er i øvrigt især markant hos ældre, der har så stor en formue, at der ved deres død vil skulle betales dødsboskat af gevinster på aktier og K/S-andele mv. Det kan du læse mere om i blandt andet denne artikel.
Højesteretssagen
Sagen handlede om en ældre mand, der døde den 7. august 2021, 77 år gammel. Han døde på det plejehjem, hvor han boede, og hvortil han i slutningen af juli var udskrevet fra sygehuset, hvor han havde været indlagt med lungebetændelse.
Fem dage før sin død aftalte manden med sin søn, at denne – som havde fuldmagt til faderens konto – skulle overføre et beløb på 68.700 kr. til hver af mandens seks børnebørn og et beløb på 24.000 kr. hver af hans to svigerbørn. Beløbene svarede til den afgiftsfri bundgrænse for gaver i det pågældende år. Overførslerne skete den 5. august 2021.
Den samlede overførsel på 460.200 kr. medførte, at mandens formue faldt til et beløb, der var mindre end bundgrænsen for boafgift. Skifteretten mente imidlertid, at der var tale om såkaldte dødslejegaver, og at formuen i boet derfor skulle forhøjes med disse med den konsekvens, at der skulle betales arveafgift med knap 50.000 kr.
Denne afgørelse blev tiltrådt af Landsretten, hvis afgørelse blev stadfæstet af Højesteret. Det skete med den begrundelse, at det efter en konkret vurdering måtte lægges til grund, at den ældre mands død ikke blot måtte anses for nært forestående på gavetidspunktet, men at han også var klar over dette. Du kan læse kendelsen her.
Kommentar
Ikke mindst som følge af de senere års stigende boligpriser, er det efterhånden snare-re reglen end undtagelsen, at ældres formue er så stor, at der skal betales arveafgift ved deres død. Derfor er problemstillingen som den ovenfor omtalte ikke spor usædvanlig. Spørgsmålet om at give gaver for at undgå gaveafgift er nemlig svært at bringe på banen – især for arvingerne. Derfor sker det ofte meget sent.
Det er ikke muligt at sige noget præcist om, hvor lang tid før dødsfaldet, en gave skal være givet, for at den ikke skal kunne anses for en dødslejegave. Hertil kommer, at spørgsmålet ikke kun har betydning i forhold til arveafgift, men også i forhold til arvereglerne. Arvinger, der bliver forbigået ved en gaveuddeling, kan nemlig kræve denne omstødt (tilsidesat), hvis gaven er givet tæt på dødsfaldstidspunktet. Baseret på gældende praksis er det vores vurdering, at gaver givet inden for de sidste 3-4 uger op til dødsfaldet risikerer at blive anset for dødslejegaver i forhold til begge regelsæt, men at det altid beror på en konkret vurdering.
I virkeligheden bør spørgsmålet om at give gaver dog så vidt muligt tages op længe før. Vores erfaring er, at gaver givet mens den ældre er rask og rørig både gives og modtages med langt større glæde end gaver, der gives i den sidste tid. Fordelen ved at give gaver er i øvrigt især markant hos ældre, der har så stor en formue, at der ved deres død vil skulle betales dødsboskat af gevinster på aktier og K/S-andele mv. Det kan du læse mere om i blandt andet denne artikel.