Depechen-artikel:

Regnskabsmæssige hensættelser til bøder og erstatninger

23 november 2022

Claus Bonde Hansen, Head of Audit & Assurance, Senior Partner, statsautoriseret revisor |

Når Danske Bank for nylig valgte at øge sin regnskabsmæssige hensættelse til den såkaldte Estlandssag, skyldes det, at banken anser det for mere end 50 % sandsynligt, at den vil tabe sagen, og at bødens størrelse kan opgøres.

I forbindelse med offentliggørelsen af sin delårsrapport for 1.-3. kvartal 2022 oplyste Dansk Bank, at banken efter drøftelser med de amerikanske og danske myndigheder om en afgørelse af Estlandssagen nu var på et stadie, hvor den pålideligt kunne estimere den samlede økonomiske konsekvens af en potentiel fælles myndighedsafgørelse til et samlet beløb på 15,5 mia. kr. Banken havde derfor i delårsrapporten øget sin hensættelse til denne udgift med 14 mia. kr., efter at den tilbage i 2018 hensatte 1,5 mia. kr. til formålet.

Sagen er et skoleeksempel på, hvordan regnskabsreglerne for hensættelser til bøder og erstatninger fungerer. Når sagen er opstået før balancedagen, beror den regnskabsmæssige behandling nemlig i første omgang på virksomhedens subjektive vurdering af det mulige udfald.

 

Regnskabsreglerne

Efter årsregnskabsloven består der følgende fire muligheder:

1.  Der bortses helt fra kravet
Hvis det vurderes som meget usandsynligt, at virksomheden vil tabe sagen, kan der bortses fra denne ved udarbejdelsen af regnskabet.
2.  Noteoplysning
Hvis det vurderes som mindre end 50 % sandsynligt, at sagen tabes, vil der være tale om en eventualforpligtelse, hvorom der skal oplyses i en note. Det gælder for alle regnskabsklasser. Selvom selskabets frie reserver ikke påvirkes, skal den mulige forpligtelse i princippet medtages ved vurderingen af selskabets mulighed for at udlodde udbytte.
3.  Hensættelse
Hvis det vurderes som mere end 50 % sandsynligt, at virksomheden vil tabe sagen – og der kan foretages et pålideligt skøn over beløbets størrelse – skal forholdet indregnes som en hensat forpligtelse i balancen, og beløbet skal udgiftsføres i resultatopgørelsen under andre driftsomkostninger.
4.  Optagelse som gæld
Hvis sagen er tabt, og erstatningsstørrelse og forfaldstidspunkt ligger fast, skal beløbet indregnes som en gældsforpligtelse og udgiftsføres i resultatopgørelsen, hvis dette ikke allerede er sket.

Danske Bank er altså i en situation, hvor Estlandssagen endnu ikke er afgjort, men hvor banken anser det for mere end 50 % sandsynligt, at banken vil ende med at tabe sagen. Derfor ender det med en regnskabsmæssig hensættelse, idet banken samtidig er kommet så langt i forhandlingerne med myndighederne, at den også mener at kunne udøve et pålideligt skøn over bødens størrelse. 

Det sidste kunne banken næppe på helt samme vis tilbage i 2018. At banken allerede dengang alligevel valgte at foretage en mindre regnskabsmæssig hensættelse fremfor blot en noteoplysning skyldes formentlig den forsigtighed, som de største børsnoterede virksomheder udviser i forbindelse med deres regnskabsaflæggelse.

 

Ingen skattefradrag

Ultimativt bliver det aktionærerne i Danske Bank, der kommer til at betale den fulde udgift til bøden i form af mindre udbytte. Skattemæssigt er der nemlig ikke fradrag for den slags udgifter, hvilket du kan læse mere om i denne artikel.

Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.