Konsulenter og freelancere – selvstændige eller lønmodtagere?

Mange tror, at man automatisk anses for selvstændig, hvis man opretter et CVR-nummer og fakturerer sit arbejde med moms, men det er ikke tilfældet. Man kan nemlig groft sagt ikke selv bestemme, at man er selvstændig i skatte- og momsmæssig forstand. Dette afgøres i stedet ud fra en konkret vurdering af den måde, hvorpå man arbejder, hvilket kan illustreres med en nylig offentliggjort afgørelse fra Landsskatteretten.

Den kørende sælger

Sagen handlede om en mand, der tilbage i 2011 oprettede en virksomhed med CVR-nummer og som samtidig lod sig momsregistrere. Han havde også tegnet en arbejdsskadeforsikring, en erhvervsansvarsforsikring og en forsikring for sit IT-anlæg, ligesom han havde betalt en revisor for hvert år at udarbejde et regnskab.

I en periode på flere år havde han kun haft en enkelt kunde. En norsk virksomhed for hvilken han formidlede salg af et online-træningsprogram til kommuner, regioner og klinikker mv., og som han havde indgået en konsulentaftale med.

Ifølge konsulentaftalen modtog han et fast vederlag på 250 kr. pr. arbejdstime samt kilometergodtgørelse. Arbejdstiden var fastlagt til i gennemsnit 6,5 timer pr. dag, og vederlaget herfor blev udbetalt den 15. i hver måned. Kontrakten kunne, bortset fra misligholdelsestilfælde, opsiges af begge parter med seks måneders varsel.

Skattestyrelsen havde truffet afgørelse om, at manden måtte anses for at være i et tjenesteforhold i forhold til den norske opdragsgiver, og dermed lønmodtager i skattemæssig henseende. Styrelsen henviste herved til indholdet af konsulentaftalen samt til, at der ikke var afholdt driftsudgifter, der i art og omfang havde oversteget, hvad der er sædvanligt i lønmodtagerforhold

Afgørelsen blev stadfæstet af Landsskatteretten med en tilføjelse om, at manden heller ikke havde haft en økonomisk risiko, der afveg fra en lønmodtagers risiko for tab af lønindkomst ved opsigelse.

Kommentar

Afgørelsen er relevant for alle, der driver en enkeltmandsvirksomhed som freelancer eller konsulent, hvilket flere og flere gør.

Den umiddelbare konsekvens ved at få ændret status fra selvstændig til lønmodtager er, at indehaveren ikke kan bruge virksomhedsordningen, med deraf følgende mulighed for indkomstudjævning via opsparing af overskud, ligesom eventuelle driftsudgifter ikke kan modregnes i bruttoindkomsten, men alene fradrages som et ligningsmæssigt fradrag. For dem, der driver en enmandsforretning gennem et anpartsselskab, er risikoen dog noget større, da de kan risikere at blive beskattet af den samme indkomst som i selskabet, hvilket kan føre til en skat på over 100 %. Det kan du læse mere om i denne artikel.

Også for den, der hyrer en enkeltmandsvirksomhed til løsning af en opgave, kan et skattemæssigt statusskifte hos denne få konsekvenser. Hvis en konsulent/freelancer anses for lønmodtager, kan hvervgiveren nemlig ikke fremtidigt foretage udbetalinger til denne, uden at indeholde kildeskat, ligesom hvervgiveren i princippet hæfter for ikke-indeholdt kildeskat af tidligere udbetalinger, jf. denne artikel. For udenlandske hvervgivere kan det medføre skattepligt til Danmark, og pligt til at betale til dansk social sikring.