Virksomheder, der har fået udbetalt negativ skat på basis af afholdte udviklingsomkostninger, risikerer at skulle betale pengene tilbage, hvis de ikke kan dokumentere, at arbejdet fører til ny viden eller tekniske fremskridt.
Alle er enige om, at dansk erhvervslivs internationale konkurrencekraft er tæt forbundet med vores evne til hele tiden at udvikle nye produkter og forbedre eksisterende. For at understøtte dette er der på to områder vedtaget særlige regler for den skattemæssige behandling af forsknings- og udviklingsomkostninger.
Den ene betyder, at virksomhederne i deres skatteregnskab kan fratrække FoU-omkostninger med et større beløb end deres faktiske udgifter. Aktuelt med 130 %. Omregnet til kroner betyder det, at virksomhederne kan få et skattefrit statstilskud på 66.000 kr. for hver million kroner, de bruger på forskning og udvikling.
Den anden regel betyder, at underskudsgivende virksomheder – typisk start ups – efter ansøgning og under visse betingelser kan få udbetalt negativ skat – en såkaldt skattekredit – med et beløb svarende til 22 % af sine FoU-omkostninger, dog højst af et beløb svarende til det skattemæssige underskud, hvis dette er mindre end udviklingsomkostningerne. Der kan ikke ske udbetaling af negativ skat på basis af ekstrafradraget på de 30 %, men denne del kan fremføres som et skattemæssigt underskud til brug i et senere indkomstår.
Ingen regler uden torne
Selvom reglerne er udtryk for positiv særbehandling af de specifikke udgifter, så har Skattestyrelsen en ganske restriktiv tilgang til disse. Skattestyrelsen er således af den opfattelse, at reglerne ikke kan anvendes i forhold til almindelige driftsomkostninger. Virksomheder, for hvem forskning og udvikling er en del af den ordinære drift, har således ifølge styrelsen ikke adgang til forhøjet fradrag. Styrelsen er ganske vist i en konkret sag blevet underkendt af Landsskatteretten, men kendelsen herfra blev indbragt for byretten i Lyngby, der gav skattemyndighederne medhold. Du kan læse dommen her.
Og når det gælder spørgsmålet om, hvad der overhovedet kan defineres som forskning og udvikling, er det Skattestyrelsens opfattelse, at dette indebærer, at virksomheden skal kunne dokumentere, at udviklingsarbejdet fører til ny viden eller teknologiske fremskridt i forhold til allerede kendt teknik på udviklingsområdet. Et dokumentationskrav som det, især i forhold til softwareudvikling, kan være svært at honorere, men som Landsskatteretten har tiltrådt i en ny afgørelse.
Sagen handlede om et selskab, der drev virksomhed med udvikling og salg af højttalere og powerbanks og som for indkomståret 2018 havde fået udbetalt negativ skat med et beløb på knap 600.000 kr., men som Skattestyrelsen havde rejst krav om tilbagebetaling af. Det var sket med den begrundelse, at udviklingsarbejdet alene havde ført til designmæssige ændringer af virksomhedens produkter.
Landsskatteretten stadfæstede afgørelsen med den begrundelse, at der kun er tale om udvikling, hvis produktet tilføres nye eller væsentligt forberede egenskaber.
Kommentar
Afgørelsen illustrerer, at virksomheder, som har fået udbetalt negativ skat, pludselig kan blive mødt med et tilbagebetalingskrav. For en start up kan dette i værste fald betyde, at den må lukke, da det selvsagt er sværere et finde investorer til finansiering af et skattekrav end til finansiering af et udviklingsprojekt. Virksomheder, der ønsker at bruge muligheden for en skattekredit, bør derfor på forhånd overveje, hvorvidt de kan løfte bevisbyrden overfor skattemyndighederne.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.
Tilmeld dig vores nyhedsbreve og få alle BDO nyheder og indsigter i din indbakke
Please fill out the following form to access the download.