Depechen-artikel:

Arbejdsgiverbetalte frokoster i Skydeselskabet gav skattebon

09 november 2022

Tanya Honoré Schultz, Director, Tax Legal |

De traditionsrige skydeselskaber er for mange deltagere blot en form for erhvervsklub. Skattemæssigt anses det imidlertid for en privat aktivitet. Hvis firmaet betaler udgifterne, beskattes de derfor som et løntillæg.

Der findes et utal af klubber, fx de eksklusive VL-grupper, de muntre skydeselskaber og skyttelaug, den ofte omtalte Frimurerorden, de mange Lions- og Rotaryklubber, Odd Fellowlogerne samt Y’s Men, Ladies Circle og Round Table.

Medlemmerne er ofte lokale erhvervsledere, der ser klubben som et sted, hvor de under uformelle former kan mødes med forretningsforbindelser, herunder kunder og potentielle kunder. Hele eller dele af kontingentet og mødeomkostningerne betales af den grund ofte af firmaet, hvilket jævnligt fører til skattesager.

Praksis er ganske streng. Lidt firkantet kan man sige, jo sjovere og dyrere medlemsmøderne er, jo oftere anses de for privat aktivitet med den konsekvens, at medarbejderen beskattes af den arbejdsgiverbetalte deltagelse som et løntillæg, eller at en selvstændig bliver nægtet fradrag for udgifter til sin deltagelse i en sådan klub.

 

Sagen om herreekviperingshandleren

På skat.dk er for nylig offentliggjort en byretsdom, som handlede om et selskab, der drev tre herretøjsbutikker og som havde betalt for to af ejernes (far og søn) deltagelse i et skydeselskab. Udgifterne bestod dels af et årligt kontingent på 25.000 kr. for hver, dels af udgifter til deltagelse i frokoster og middage, der over en periode på fem år beløb sig til 165.940 kr. for den ene og 213.811 kr. for den anden.

Skatteankenævnet havde fundet det i orden, at selskabet betalte for selve kontingentet, men fandt, at de øvrige arbejdsgiverbetalte udgifter skulle beskattes hos ejerne som et tillæg til deres løn.

Den afgørelse blev stadfæstet af byretten med en bemærkning om, at det godt nok ikke kunne udelukkes, at der havde fundet kundeopsøgende aktiviteter og salgsfremmende tiltag sted i forbindelse med arrangementerne i skydeselskabet, men at det ikke i sig selv var tilstrækkeligt til, at udgifterne var erhvervsmæssigt begrundede for virksomheden. 

 

Kommentar

Ofte fører den slags sager til store efterregninger, fordi Skattestyrelsen næsten altid går flere år tilbage i tid. I den konkrete sag udløste afgørelsen en samlet ekstraskat til de to ejere på næppe under 250.000 kr., ligesom de blev dømt til at betale 40.000 kr. i sagsomkostninger til statskassen. Hertil kommer omkostninger til egen advokat.

Der findes enkelte afgørelser, hvor et arbejdsgiverbetalt medlemskab af en klub ikke er anset for et løntillæg. Det kan du læse mere om i denne artikel.

Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.